VM 14: En slags status

VM i Libyen: http://wcc2004.fide.com/main.asp

Baggrund    Felt    Program      Tidligere rapporter:  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13 

VM 2004 i Tripoli er slut for Peter Heine Nielsen og hans sekundant, Karsten Rasmussen, og de forlader Libyen allerede i aften. 
I den nervepirrende lynomkamp mod Teimour Radjabov havde Peter Heine Nielsen glimrende chancer, ikke bare i det første parti, sådan som vi skrev her på siden i nat, men også i 2. parti, hvor den klare sorte åbningsfordel kunne være bevaret med 23... Lxd3 24. Dxd3 Df7 i stedet for 23... Sxc4?? (Peter Heine Nielsen havde helt overset svaret 24. Txe4!, som tvinger ham i defensiven).
Peter Heine Nielsen vandt lodtrækningen om retten til vælge farve i sudden-death partiet, og tog de sorte brikker med 5 minutter mod 6 men matchsejr ved remis. Statistisk det rigtige valg havde Anand og Peter Heine Nielsen fundet ud af - men ikke denne dag ved VM: Samtlige fem sudden-death partier blev vundet af hvid!
Hele vejen gennem matchens partier med stadigt kortere berænkningstid havde det været Peter Heine Nielsens strategi at acceptere at være bagud på klokken i et forsøg på at afgøre tingene på brættet. Men i sudden-death partiet var der ikke tillægstid, og for sent gik det op for ham, at Radjabovs srategi gik ud på at spille flydende, henholdende - men hurtigt! PeterHeine Nielsens solide profylaktiske spil gav en fortrinlig stilling, men et minus i tid på meget mere end det ene minut ved partiets start. Efter 38 træk var de fleste af brikkerne stadig på brættet, og i stedet for at bevare nogen fordel med 38... Txa3 spillede han ind i hænderne på hvid med 38... h4?
Ligesom i hurtigskakturneringen i Reykjavik [læs mere] viste Peter Heine Nielsen, at han kan matche verdens allerstærkeste spillere både med hensyn til åbningsforberedelser, strategisk og taktisk spil - og skakuret. Selv om han begge steder til slut havde marginalerne imod sig.
Efter VM er hans aktuelle ratingtal øget til 2662, hvilket matematisk understøtter forventningerne til nye store resultater i den kommende tid.

Se lynpartierne:   1   2   SD

VM 2004, 1. runde:
Peter Heine Nielsen, Danmark  (2628)  1 1  2
Surya Shekhar Ganguly, Indien (2582)  0 0  0
VM 2004, 2. runde:
Teimour Radjabov, Azerbajdjan (2670)  ½ ½  (1)  ½ ½  (1)  ½ ½  (1)  1   4  
Peter Heine Nielsen, Danmark  (2628)  ½ ½  (1)  ½ ½  (1)  ½ ½  (1)  0   3

Tilbage i turneringens 16-dels finaler er følgende spillere (partierne kan følges fra kl. 14.30):

 1 Topalov, Veselin (BUL)   -  Movsesian, Sergei (SVK)
 2 Aronian, Levon (ARM)     -  Smirnov, Pavel (RUS)
 3 Adams, Michael (ENG)     -  Hamdouchi, Hichem (MAR)
 4 Filippov, Valerij (RUS)  -  Grischuk, Alexander (RUS) 
 5 Ivanchuk, Vassily (UKR)  -  Kasimdzhanov, Rustam (UZB)
 6 Zvjaginsev, Vadim (RUS)  -  Krasenkow, Michal (POL) 
 7 Dominguez, Lenier (CUB)  -  Tkachiev, Vladislav (FRA) 
 8 Mamedyarov, Shakh. (AZE) -  Nisipeanu, Liviu-Dieter (ROM)
 9 Kharlov, Andrei (RUS)    -  Leitao, Rafael (BRA)
10 Sakaev, Konstantin (RUS) -  Dreev, Alexey (RUS)
11 Akopian, Vladimir (ARM)  -  Moiseenko, Alexander (UKR)
12 Almasi, Zoltan (HUN)     -  Ye, Jiangchuan (CHN)
13 Anastasian, Ashot (ARM)  -  Beliavsky, Alexander G (SLO)
14 Nakamura, Hikaru (USA)   -  Lastin, Alexander (RUS) 
15 Bacrot, Etienne (FRA)    -  Radjabov, Teimour (AZE)
16 Rublevsky, Sergei (RUS)  -  Kozul, Zdenko (CRO)


Link til mere info omVM:

Chess Players Professional:  http://www.chess-players.org/eng/index.html 
ChessBase:  http://www.chessbase.com/ 
FIDE:  http://www.fide.com/

---------------

23/6-2004 - tr

Retur til DSU's hjemmeside