VM 11: Radjabov venter ikke
VM i Libyen: http://wcc2004.fide.com/main.asp
Baggrund Felt Program Tidligere rapporter: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Peter Heine Nielsen mente ikke, at der var så meget at sige om 16-træks remisen mod Teimour Radjabov, Azerbajdjan, i 2. rundes 1. parti. Radjabov valgte en ret harmløs katalaner, som Peter Heine Nielsen selv har spillet med hvid uden den store succes, og efter det lidt usædvanlige Te1 stod sort nærmest i overkanten. Men før begejstringen fra redaktionen hjemme i Danmark tog overhånd mindede Peter Heine Nielsen om, at Radjabov ofte har vist sig farligst med sort. Han har bl.a. slået Kasparov, og hans åbningsrepertoire er langt skarpere - men dermed også mere risikabelt - med sort.
Med hvid mod Radjabov er det ikke nødvendigt selv at tage chancer - han skal nok komme ud af busken.
Følg partiet på VM-siden fra kl. 14.30.Karsten Rasmussen beretter om dansk-norsk samarbejde trods skuffelserne i de ubarmhjertige tiebreaks:
Tiebreak Tiebreaken, der varede til klokken 1 i nat fik følelserne frem. Ved lynomkampenes begyndelse sidder Felgaer rolig og stirrende i sin stol 5 minutter før begyndelsen på 1. parti. Han er et yderst sympatisk bekendskab fra Århus ChessSummer, som han rensede af for et par år siden, og helten denne nat. Modstanderen Jobava farer derimod rundt som en løve i bur. Da partiet går i gang spiller Felgaer langsomt og forfærdeligt. Han taber som en sten. Efter partiet begynder han også at fare rundt. Han er henne og vende omkring mig. Vi bliver enige om, at omkampen først lige er begyndt. Lidt efter kommer endnu en sydamerikaner Vasquez styrtende. Han har helt overraskende haft Pons i tovene, men er nu også kommet bagud. Han begynder at tale om ulemperne ved knockoutsystemet til Peter, Aronian og mig. Pludselig kigger han på os alle, og spørger om vi er igennem til 2. runde. Aronian og Peter lykønskes varmt, mens jeg vist bare svarer: ”øøøhhh”. Så er han væk igen. Få minutter senere er han ekspederet ud af turneringen. Felgaer gør derimod et fantastisk comeback. Han begynder at spille hurtigere og tilmed rigtig godt. Han sikrer sig Armageddonomkamp, som han tilmed vinder. Blikket og fagterne bliver sendt til himmels. Senere fortæller han mig, at han har fået meget alvorlige halsproblemer på turen fra Argentina, og egentlig havde indstillet sig på det første fly hjem. Da jeg møder ham her til morgen, venter han på behandling. Ikke så overraskende taber han i dag mod Dreev. Men i morgen....
Stil mod charmeStormesteren sover længe i dag. Faktisk vækker Magnus´far ham med en telefonopringning kl. 11.30. Det aftales at henlægge dagens forberedelser til Simens værelse. Inden de begynder kl. 12.50, nås de obligatoriske 40 baner. Jeg vælger i dag at gå dem langs bassinet, og færdiggør dem klart før Peter, selvom han starter svømningen tidligere end min gang.
Jeg får fremskaffet Peter morgenmad bestående af brød, bananer, yoghurt og vand, som han indtager i analyserne med Magnus og Simen. Simen mumler et eller andet om, at man kun må fortære mad fra hotellet.
Analyserne er meget utraditionelle i dag. De foregår på et gammeldags norsk skakbræt, mens de danske computere er henvist til en mere tilbagetrukken rolle. Magnus får vist rationelle overvejelser, der blandt andet bygger på en voldsom hukommelse. Den ungdommelige kreativitet er der også plads til. Ikke kun på skakbrættet. Han skuffer således med et uendeligt ringe bananskraldskast mod affaldskurven. Simen mumler et eller andet om at være ansat på et norsk idrætsgymnasium. Ved 14-tiden er Simen helt ødelagt af analyserne, og spørger Peter om forberedelser altid foregår sådan. Svaret er at de har været meget mere afslappede end vanligt. Til det mumler Simen: ”Hvorfor har du så ikke mye mer i rating?
Inden Peter styrter ud af døren til den obligatoriske opvarmningsmusik, når han lige at give Magnus nogle relevante analyser til det hvide parti mod Radjabov samt en fil med tårn, f- og h-bonde mod tårn. Det er remis men utrolig svært at holde sammen på i praksis, hvilket Magnus altså heller ikke evnede mod Aronian. Jeg får lige spurgt Magnus, hvad han tror Radjabov spiller. Han gætter de første tre hele træk. Udmærket.
Det kan man ikke sige om dagens parti, der hverken har stil eller charme, men som ud fra et resultatmæssigt synspunkt er rigtig godt.
Forberedelserne til det næste er rettet mod tre systemer. Mit personlige bud er at det bliver en kongeinder.Karsten Rasmussen
VM 2004, 1. runde: Peter Heine Nielsen, Danmark (2628) 1 1 2 Surya Shekhar Ganguly, Indien (2582) 0 0 0VM 2004, 2. runde: Teimour Radjabov, Azerbajdjan (2670) ½ - Peter Heine Nielsen, Danmark (2628) ½ -
Link til mere info omVM:
Chess Players Professional: http://www.chess-players.org/eng/index.html
ChessBase: http://www.chessbase.com/
FIDE: http://www.fide.com/---------------
22/6-2004 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |