VM 3: Så går det løs

VM i Libyen: http://wcc2004.fide.com/main.asp

Baggrund    Felt    Program      Tidligere rapporter:  1  2

I dag lørdag den 19. juni kl. 14.30 spiller Peter Heine Nielsen sit første parti ved VM i Libyen. Hvid mod Surya Shekhar Ganguly, Indien. Magnus Carlsen, Norge, har hvid mod Levon Aronian, Armenien. Alle partier kan følges live på Nettet.

Mohammad Khaddafi, søn af Muammar Khaddafi og præsident for The Libyan Olympic Comittee, åbner VM 2004.

(Klik for større foto)

Karsten Rasmussens situationsrapport fra Libyen:

Så går det løs

En kort opdatering herfra i halvvågen tilstand. Det der må være morgenbønnen. Klokken siger 4.30 lørdag morgen. Stormesteren sover roligt.
Den nykårede kvindelige verdensmester Antoinetta Stefanova er i Tripoli og foretager lodtrækningen ved åbningscerimonien. På kort tid er hun således blevet en af de væsentligste personer i markedsføringen af skakforbundet – også politisk jfr. www.fide.com Lodtrækningen foregår midt i ceremonien, der varer halvanden fodboldkamp. Åbningen, som giver indblik i en kultur meget anderledes end den skandinaviske, er rykket frem til lige efter eftermiddagsbønnen. Vi får derfor Grønkjærs scoring med. 
Stefanova sørger for hvid til Peter i 1. parti. Det er ok. Han er specielt forberedt på lidt over 2 åbninger. Ganguly er ganske stabil i sine valg, men har på det seneste spillet en del Grunfeldindisk. Det har Peter en god score imod, og da det er en speciel turnering, vælger Ganguly måske noget helt nyt.... Det gjorde han bare ikke ved sidste VM, hvor han forbløffende let gik i omkamp mod daværende verdensmester Khalifman. Omkampen blev tabt, men i dag er inderen klart stærkere. Han har gjort væsentlige fremskridt og vandt således det nationale maratonmesterskab over 23 runder.... Ganguly har dog ikke meget erfaring mod virkelig stærke spillere, som Peter i denne sammenhæng tilhører. Tankerækkerne kan blive ved. Konklusionen er derfor fuld skrue med moderat bakgear.

Karsten Rasmussen

P.S Har nogen tips til hvordan man kommer videre fra Rons final exam, vil vi være taknemmelige. Noget mod Grunfeldindisk er også ok. 

   

Link til mere info omVM:
Chess Players Professional:  http://www.chess-players.org/eng/index.html 
ChessBase:  http://www.chessbase.com/ 
FIDE:  http://www.fide.com/

---------------

19/6-2004 - tr

Retur til DSU's hjemmeside