VM 8: Kommentarer til 2. parti 

VM i Libyen: http://wcc2004.fide.com/main.asp

Baggrund    Felt    Program      Tidligere rapporter:  1  2  3  4  5  6  7 

Mens 1. parti var et uklart, jævnbyrdigt og dramatisk parti, var 2. parti en ensidig forestilling. Selv om Peter Heine Nielsen ville vinde matchen og dermed kvalificere sig til 2. runde i VM i Tripoli, afslog han faktisk remis i 23. træk. Gangulys stilling var håbløs, og han havde kun 2 minutter mod Peter Heine Nielsens 45, men da remis kunne opfattes som selve målet for partiet, er det alligevel et imponerende udtryk for sejrsvilje og god psyke at afslå. Skakligt kræver partiet ikke de store analyser, og Peter Heine Nielsen afleverede dem afslappet i telefonen umiddelbart efter partiet.

VM 2004, 1. runde:
Peter Heine Nielsen, Danmark  (2628)  1 1  2
Surya Shekhar Ganguly, Indien (2582)  0 0  0

Modstanderen i 2. runde bliver Teimour Radjabov, Azerbajdjan, der med sine 2670 i rating, unge alder og ambitioner på den internationale skakscene bliver en meget vanskelig modstander. 1. parti i den dobbeltrundige match spilles mandag kl. 14.30, formentlig med Radjabov som hvid.
Magnus Carlsen holdt uden problemer remis med Aronian i 2. parti og skal nu ud i tiebreak, der afgør, om han er blandt de 64 spillere, der fortsætter i 2. runde.
   

Surya Shekhar Ganguly (2582) - Peter Heine Nielsen (2628)
JAVA

1. e4 e5 2. Sf3 Sc6 3. Lb5 a6

I stedet for 3... Sf6, Kramniks og Peter Heine Nielsens succesrige Berlinerforsvar.

4. La4 Sf6 5. 0-0 Sxe4

I ChessBase-baserne findes intet parti, hvor Gangula spiller hvid mod den åbne variant i spansk, men han er noteret for enkelte lynpartier på Nettet i varianten.

6. d4 b5 7. Lb3 d5 8. dxe5 Le6 9. Le3 Le7 10. c3 0-0 11. Sbd2 Dd7 12. Lc2?!

Her anbefaler teorien at indskyde 12. Te1 Tad8 før 13. Lc2, eller 12. h3.

12...  f5 13. exf6 Sxf6 14. Db1 Kh8 15. Sg5?

En fejl, hvilket Peter Heine Nielsen vidste fra et parti, der indgik i hans VM-forberedelser, Almasi - Sokolov, 1995. Gangula spillede trækket med kun 39 minutter tilbage mod Peter Heine Nielsens 77.

15... Sg4! 16. Sxh7 Tf5 17. Dd1 Sxe3 18. fxe3 g6!

Hvid får kun tårn og bonde mod løberparret, og samtidig erobrer sort centrum, så hvid aldrig kan få brikkerne i spil.

19. a4 b4 20. cxb4 Sxb4 21. Lxf5 Lxf5 22. Sf3 Kxh7 23. Tc1

Her havde den indiske stormester kun 2 minutter og tilbød remis, hvilket var det samme som at opgive matchen. Men sort afslog ikke desto mindre.

23... c5 24. h3 De6 25. Dd2 Tc8 

25... Le4 26. Txc5 Lxf3 27. Tc7 Dd6 vandt også, men hvorfor ikke fastholde jerngrebet.

26. h4

Hvid trækker mere eller mindre tilfældigt i desperat tidnød og trøstesløs stilling.

26... Kg8 27. Sg5 De5 28. b3 Ld6 29. Tf4 d4   0-1

   
Link til mere info omVM:

Chess Players Professional:  http://www.chess-players.org/eng/index.html 
ChessBase:  http://www.chessbase.com/ 
FIDE:  http://www.fide.com/

---------------

20/6-2004 - tr

Retur til DSU's hjemmeside