VM i Libyen
FIDE's knock-out VM spilles i Tripoli, Libyen, 18. juni til 13. juli.
Den danske stormester Peter Heine Nielsen er blandt de 128 deltagere [se feltet], og han ledsages af IM Karsten Rasmussen, der fungerer som coach, sekundant og teorisparringpartner i én og samme person.
Peter Heine Nielsen er seedet som nr. 47 og møder i første runde den unge indiske GM Surya Shekhar Gangyla, som er seedet på 82. pladsen med 2582 i rating mod Peter Heine Nielsens 2628. Indiske stormestre stormestre har ikke været Peter Heine Nielsens livret. Anand, Sasikiran, Kunte og Harikrishna har givet samlet minusscore. Inderne - med undtagelse af Anand, der vinder uden synlig anstrengelse - spiller typisk med meget stor energi, siger Peter Heine Nielsen, som fredag aften vendte hjem fra Minsk i Hviderusland, hvor han har trænet med GM Rustemov.
Hver runde består af to partier + tiebreak ved ligestilling, og vinder Peter Heine Nielsen i 1. runde, er den azerbajdjanske junior Teimour Radjabov på 2670 den sandsynlige modstander. Spilletidspunkterne kendes endnu ikke.
Af spillerne på den aktuelle top-100 [se liste] mangler en del i den øverste top. Topseedet i Tripoli er nr. 5 på FIDE-listen, Veselin Topalov, Bulgarien, mens nr. 1-4 Kasparov, Anand, Kramnik og Leko savnes. Fra nr. 15 er VM-listen tæt på at være identisk med top-100, og med i alt 109 stormestre er der lagt op til en gigantisk skakbegivenhed.Mellem de linier, der med nogen forsinkelse dannede det endelige felt, er glæden og forventningen over det skakligt så spændende eksperiment i Libyen mere blandet. Libyens holdning til Israel, USA og 'zionister' er særdeles negativ, og venskabeligheden den anden vej lige så kuldslået. Indtil den seneste tids forsøg på tilnærmelse mellem Europa og Libyen har det nordafrikanske land, som Muammar Khaddafi i 1969 tog magten over ved et kup og har regeret lige siden, været ugleset af den vestlige verden. I 1986 bombede USA Tripoli i et forsøg på at myrde Khaddafi og destabilisere landet (blandt de civile ofre var Khaddafis adoptivdatter). I 1988 kostede en bombe i et Pan Am fly 270 mennesker livet ved Lockerbie, og Libyen blev anklaget for at stå bag og dermed (ligesom USA) at have udøvet statsterrorisme.
I slutningen af april 2004 udsendte Mohammad Khaddafi (søn af Muammar Khaddafi og præsident for The Libyan Olympic Comittee) efter forhandling med FIDE's vicepræsident Georgios Makropoulos en indbydelse til VM, der specificerede, at såvel israelske statsborgere som israelere fra andre nationer var velkomne i Tripoli. Dermed bortfaldt behovet for at afvikle en del af VM-turneringen på Malta, således som det indtil da havde været nødplanen. Det israelske skakforbund så positivt på indbydelsen, men skulle indhente sin regerings tilladelse til at deltage i Libyen og meddelte samtidig FIDE, at deres spillere personligt følte sig utrygge og helst ville have israelske sikkerhedsfolk med til turneringen.
Den 5. maj citerer Associated Press så Mohammad Khaddafi for følgende: 'Vi har ikke inviteret - og agter ikke at invitere - zionist-fjenden til dette mesterskab... Vi ved, at zionisterne vil udnytte en sådan lejlighed til at infiltrere det arabiske samfund... Om vi så skal annullere turneringen i Libyen, vil vi ikke opgive vore principper.'
To dage senere lagde FIDE et dementi ud på sin hjemmeside [se brev] og fastholdt, at alle - alle - var velkomne.
Boris Gulko, tidligere mester for både USSR og USA og statsborger i USA og Israel, skrev et åbent brev [læs brevet] og krævede det libyske angreb trukket tilbage af libyerne selv, før han ville deltage. Det skete ikke.
Andre valgte at blive hjemme, fordi de ikke kunne få udstedt visum i hjemlandet, men skulle have det udleveret ved ankomsten til lufthavnen i Tripoli. Også Peter Heine Nielsen og Karsten Rasmussen oplevede forsøgene på at få visa som ret forvirrende. FIDE's instrukser på Nettet lød på, at indbydelser var udsendt til de respektive ambassader og konsulater. Det var de ikke. Og da den libyske konsul i København kontaktede det libyske udenrigsministerium, fik København ordre på ikke at udstede visa, idet ministeriet - helt undtagelsesvist - selv klarede denne procedure i lufthavnen ved ankomsten.
Israelske deltagere konstaterer i protestbreve, at de er blevet nægtet visum fra deres hjemland til Libyen. Men det er danskerne altså også. Som rejsedokument og passérseddel har danskerne søgt og fået en 'Official invitation' fra The Libyan Olympic Committee, og afgørende for, om israelerne faktisk er nægtet adgang til turneringen er derfor, om de har søgt og fået afslag på en sådan 'Official Invitation'. Og det fremgår ikke af de offentliggjorte protestskrivelser. At israelerne ikke anses for velkomne af det arrangerende lands regering er derimod hævet over enhver tvivl, og spillernes ubehag ved at deltage i Libyen derfor indlysende.
Men i det internationale samfund i dag er det jo desværre sådan, at lande ikke kan fravælges som samarbejdspartnere, blot fordi de fører angrebskrig, uddanner terrorister, finansierer statskup mod suveræne regeringer, har en uberegnelig diktator, eller tilsidesætter FN og international retsorden. FIDE-præsident Kirsan Iljumshinov er også præsident i Kalmykien, en rolle Kreml helst så ham frataget øjeblikkeligt. Ifølge Moskva-pressen har Iljumshinov erklæret, at forsøger Rusland på noget, vil han gøre Kalmykien til et nyt Tjetjenien. Bør skakspillere droppe Kalmykien? Eller Rusland?
Dansk Skak Union har konsekvent fulgt princippet om at holde sport og politik adskilt. Eller rettere sportspolitik og geopolitik. Kravet for dansk deltagelse er ikke fred med nabolande, demokrati og brød til de fattige. Men simpelt hen at skakturneringen afvikles i overensstemmelse med FIDE's regler og vilkår - herunder at ingen kvalificerede holdes ude. I 1986 boykottede Danmark Skak-OL i Dubai i solidaritet med det israelske hold, som blev nægtet adgang.
Før VM i 2004 har det hollandske skakforbund opfordret sine spillere til at boykotte turneringen, hvis den ikke flyttes til et land, hvor alle kvalificerede kan deltage [se brev]. Men ubehag ved et lands regime, personlig utryghed og bombastiske politikerord er ikke sportspolitik. Det er det derimod, hvis israelske kvalificerede faktisk er nægtet adgang, således som hollænderne hævder, men som endnu savner dokumentation.
For Dansk Skak Union kalder situationen på nøje opmærksomhed og nøgtern konduite. Samme nøgternhed og sportspolitiske overblik kan man næppe forvente af den spiller, som står midt i det. Men vi kan håbe, at kontakten med de to danskere i Libyen - uanset hvordan turneringen udvikler sig - vil medvirke til at danne et retvisende billede af dette kontroversielle verdensmesterskab i skak.VM 2004 i Tripoli: http://wcc2004.fide.com/main.asp
Mere om konflikten:
Chess Players Professional: http://www.chess-players.org/eng/index.html
ChessBase: http://www.chessbase.com/
FIDE: http://www.fide.com/---------------
14/6-2004 - tr
|
Retur til DSU's hjemmeside |