VM 12: Tiebreak mod Radjabov efter to gange remis

VM i Libyen: http://wcc2004.fide.com/main.asp

Baggrund    Felt    Program      Tidligere rapporter:  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11 

Også 2. parti mellem Peter Heine Nielsen og Teimour Radjabov, Azerbajdjan, i 2. knockout-runde ved VM i Libyen blev en farveløs remis. Kun 22 træk efter førstedagens 16. Nu afgøres det i tiebreak i aften kl. 20.30, hvem der skal være mellem de 32 spillere, der fortsætter i turneringen. På forhånd havde Peter Heine Nielsen regnet med, at et sundt partianlæg ville sikre gode chancer for, at Radjabov begav sig ud i noget risikabelt taktisk, men det gjorde han altså slet ikke. Dronningafbytning i 9. træk og ikke skyggen af taktiske fiduser fra nogen af siderne. Med de næste timers hektiske forberedelser og opladning skal vi næppe regne med at høre fra Peter Heine Nielsen og Karsten Rasmussen før engang sent i aften, men på selve brættet kan dramaet følges live.

De nervepirrende tiebreaks (læs Karsten Rasmussen reportage VM 11) afvikles efter følgende regler:

Ny lodtrækning om farverne. 
To partier med betænkningstiden 25 minutter + 10 sekunder pr. udført træk.

Ved ligestilling fortsættes således:

Ny lodtrækning om farverne. 
To partier med betænkningstiden 5 minutter + 10 sekunder pr. udført træk.

Ved ligestilling fortsættes således:

Ny lodtrækning, vinderen af lodtrækningen vælger farve. Hvid får 6 minutter, sort 5 minutter, ingen tillægstid til nogen af parterne. Får partiet en vinder, går han videre i turneringen. Slutter partiet remis, går sort videre.

VM 2004, 1. runde:
Peter Heine Nielsen, Danmark  (2628)  1 1  2
Surya Shekhar Ganguly, Indien (2582)  0 0  0
VM 2004, 2. runde:
Teimour Radjabov, Azerbajdjan (2670)  ½ ½  1  - -  
Peter Heine Nielsen, Danmark  (2628)  ½ ½  1  - -

   
Link til mere info omVM:

Chess Players Professional:  http://www.chess-players.org/eng/index.html 
ChessBase:  http://www.chessbase.com/ 
FIDE:  http://www.fide.com/

---------------

22/6-2004 - tr

Retur til DSU's hjemmeside