OL 12: Uafgjort mod Litauen
Tidligere rapporter: 0 1 2 3 4 5 6 6a 7 8 9 10 1112. runde ved OL på Mallorca gav ikke åben-række-holdet det ønskede spring frem i tabellen, dertil var modstanderen Litauen for stærk. Men ifølge holdkaptajn Andreasen var de 2-2 faktisk i underkanten i forhold til de danske muligheder. Kvindeholdet indkasserede endnu et nederlag, ½-2½ mod Østrig.
Holdkaptajn Per Andreasens rapport:
Flere blandede bolsjer!
Kvinderne spillede mod Østrig, - en paa papiret ret lige kamp. Vi havde hvid paa 2. bræt.WIM Mira 2158 - Evgenia Hansen ½-½
WFM Kopinits 2114 - Elena Gerasimovich-Steffensen 1-0
Sommer 2043 - Miriam Olsen 1-0Ikke godt. Alle kom godt fra åbningen, og Elenas modstander spillede lige ind i vores forberedelser.
Alligevel formåede kun Evgenia at holde fast.Herrerne fik en temmelig uheldig lodtraekning og skulle spille mod stærke Litauen.
Vi havde hvid paa 1. bræt.Peter Heine Nielsen - GM Rozentalis ½-½
Sune Beg Hansen - GM Sulskis 0-1
Davor Palo - GM Kveinys 1-0
Nicolai - IM Zagorskis ½-½Altsaa 2-2. I har hørt sangen herfra før. Det var for lidt efter min mening.
Peter havde efter min opfattelse klar fordel, og han troede også selv, at han var ved at vinde. I begyndende tidnød lykkedes det Rozentalis at få en trækgentagelse ind.
Sune kom i heftigt stormvejr, men han fik noget materiale. Det er umuligt at sige, hvem der stod bedst, men Sune endte altså med at tabe slutspillet.
Davor Udspillede sin stærke modstander fuldstændig, og han afsluttede med en brilliant kombination, der satte mat. Den er helt sikkert i dagens aviser i morgen ;-) Jeg stod ved siden af og havde (for en gangs skyld) set det hele, og jeg var ved at springe i luften af glæde, da han lavede kombinationen ;-))
Nicolais parti var vist lige hele tiden, og da han blev tilbudt remis i slutspillet, og han kun havde 3 minutter mod 6, tog han imod tilbuddet. Det synes jeg var helt ok!
Per Andreasen
Andre danske vinkler på OL kan læses på Skovlunde Skakklubs hjemmeside, hvor Miriam Olsen rapporterer hjem:
www.skovlundeskakklub.dk/Den officielle OL-site: http://www.36chessolympiad.com/
----------------
27/10-2004 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |