OL 8: Sejr over græske stormestre
Tidligere rapporter: 0 1 2 3 4 5 6 6a 78. runde ved OL på Mallorca gav en fin dansk sejr over Grækenlands fire stormestre. Til gengæld kunne kvindeholdet ikke stille noget op mod Moldavien.
Holdkaptajn Per Andreasens rapport:
Endnu en højdramatisk runde.
Kvinderne mødte det meget stærke hold fra Moldavien. Det var en svær opgave, særligt da Evgenia gerne ville stå over i dag. De tre, der så spillede, gjorde det rigtig godt, på trods af, at det kun blev til ½ point.Vi havde hvid på 1 og 3 bræt.
Oksana Vovk- WGM Petrenko 2323 0-1
Elena Gerasimovich-Steffensen - WGM Partac 2259 ½-½
Miriam Olsen - WIM Smokina 2267 0-1Miriam tabte på tid, efter at hun havde vaeret presset det meste af partiet. Kort før tabet, var stillingen vist lige.
Elena fik en fordelagtig stilling (hun fulgte holdkaptajnens anvisninger inden partiet ;-)) og tilbød derefter remis. Oksana spillede et rigtig fint parti mod sin stærke modstander, og fik fremtvunget et tårnslutspil der var remis. Her fejlede hun desværre flere gange og måtte ned, - tiden pressede også ;-((Herrerne mødte det stærke græske hold. Vi havde hvid paa 1. og 3. bræt.
Peter Heine Nielsen - GM Kotronias 2599 ½-½
Sune Berg Hansen - GM Papaioannou 2577 1-0
Davor Palo - GM Halkias 2526 ½-½
Erling Mortensen - GM Nikolaidis 2527 ½-½Det blev helt afsindigt spændende.
Peter spillede ret hurtigt remis, han fik efter eget udsagn intet efter åbningen.
Sune gav dronningen for to tåne, men stillingen var højest uklar. Som jeg så det bølgede det frem og tilbage og Sune havde kun to minutter igen mod grækerens ca. 40, da det var allermest spændende og kompliceret. Jeg skal nok vare mig for at udtale mig yderligere;-)), men jeg vender lige tilbage når jeg har talt med Sune.
Davor spillede et rigtig flot parti (hvid i Volga gambit) og stod ret klart til gevinst, som jeg så det. Grækeren var oven i købet i afsindig tidnød, - under 1 minut. Desværre tabte Davor en officer, men det lykkedes ham at
fremtvinge et slutspil med springer og tre bønder mod tårn og to bønder som han holdt remis. Alligevel et meget ærgerligt ½ point at miste.
Erling spillede sort i Volga Gambit ;-) Som jeg så det, var Erling presset det meste af tiden, og mon ikke slutspillet var tabt paa et tidspunkt?? Alligevel lykkedes det Erling at finde ressourcer i stillingen hele tiden og totalt klart blev det aldrig. Flot kæmpet af Erling!Altsaa et samlet sejr på 2½-1½.
Det lunede virkelig med et superresultat, selv om vi nøgternt bedømt nok i en samlet betragtning var noget heldige.I morgen er vi på scenen paa livebrætterne, - faktisk som forudsagt i rapport nr. 7 ;-)))
I dag er der kommet mange danske skakspillere fra blandt andet "1968" Aarhus og de danske FU-medlemmer Morten Rasmussen og Erik Søbjerg er her også!
Per Andreasen
Den officielle OL-site: http://www.36chessolympiad.com/
----------------
23/10-2004 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |