OL 7: Dramatisk runde

Tidligere rapporter:  0  1  2  3  4  5  6  7

En lys dag for begge danske OL-hold, selv om en strømafbrydelse henlagde turneringssalen i mørke, da partierne var allermest spændende.

7. runde blev meget dramatisk for de danske farver, - både på og uden for brættet.

Kvinderne først, hvor vi havde sort paa 1. og 3. bræt. Vi mødte Luxembourg.

WFM Bakalarz - Evgenia Hansen ½-½
Steil- Antoni- Elena Gerasimovich-Steffensen 0-1
Myriam (!) - Miriam Olsen 0-1

Et rigtig godt resultat, men mod svag modstand.
Jeg kom ind i spillesalen her kl. 1915, hvor kun Miriams parti var tilbage. Det var hårdt for nervesystemet at se på. Miriams stilling var klart vundet med to løbere og 5 bønder mod løber + springer samt fire bønder. Ud over materialet havde Miriam stor stillingsfordel!
Fordelen blev ikke realiseret paa nemmeste måde;-)), men i hus kom pointet da. Det værste for tilskueren var, at Miriam ved hvert træk (uanset hvor simpelt det måtte være) tænkte helt ned til ganske få sekunder, for derefter at faa 30 sekunder naar hun endelig trak. Det skal vi lige have snakket
om i aften, - det er jo ikke meningen jeg pludselig skal falde om med et eller andet hjerteslag!

Herrerne: Vi mødte Den Dominikanske Republik og havde hvid paa 1 og 3 bræt.

Peter Heine Nielsen - IM Mateo 2453 1-0
Davor Palo - FM Alvaredo 2290 1/2
Lars Scandorff - Puntier 1-0
Erling Mortensen - FM Munoz 2302 1-0

En ok sejr, selv om vi var tårnhoeje favoritter på alle brætter.
Peter havde hvid i en sicilianer og modstanderen blev i det tidlige midtspil kombinatorisk snydt for en bonde. Derefter var slutspillet vundet for Peter, og som jeg så det, vandt han hurtigt i sikker stil. En superstart.

Davor var slemt paa hælene som sort i en Caro-Kann. Hvid spillede meget aggressivt og det lykkedes ikke for Davor at stille de bedste forsvarsparader op. Jeg har ikke talt med Davor efter partiet, hvorfor min vurdering skal tages med alle mulige forbehold. Tidligt kunne modstanderen fremtvinge evig skak,
men enten så han det ikke, eller også ville han ikke have det. Han spillede i hvert fald på angreb med en kvalitet mere. Davor fik dog en farlig fribonde men var i alvorlig tidnød, - dvs. de sidste mange -
mange træk med kun få sekunder igen. Noget gik dog helt galt og som jeg så det fik modstanderen en let vundet stilling. Han var dog selv kommet i tidnød nu, og det endte derfor med trækgentagelse, stadig i en stilling, der sikkert var tabt for Davor. Et heldigt halvt point.

Lars var på den hvide side i en kongeinder. Han vandt temmelig stilrent, selv om modstanderen var noget af en svindler. På et tidspunkt, da han kun havde 6 sekunder igen trykkede han paa uret og havde nu 36 sekunder igen. Ikke meget, så for en sikkerheds skyld trykkede han lige en gang paa Lars`s ur og så igen paa sit eget så han pludselig havde 1 minut og 6 sekunder igen. Protest fra Lars og mig som stod lige ved siden af. Han undskyldte sin handling med at "I am very nervous" - Jeg er meget nervøs. Ja det tror vi gerne på, stillingen var fuldstændig tabt, og han burde for længst have opgivet.
Han blev så frataget 30 sekunder og det gjorde Lars så også (han havde jo ogsaa faaet 30 sekunder ekstra), men den svenske turneringsleder gav ikke modstanderen nogen advarsel (!) Derefter fortsatte komikken med at han ved hvert træk væltede både sine egne og Lars`s brikker osv. For at det ikke skal være løgn gik lyset i hele salen pludselig fuldstaendig ud, og der gik et sus igennem publikum og spillere. Udfaldet varede vel i
10 sekunder, og da lyset kom igen var jeg noget spændt på, hvorledes stillingen på brættet nu ville være. Den var dog, som da lyset gik ud. Kort efter opgav modstanderen og forlod brættet uden et ord, tydeligt utilfreds med sig selv. Det havde han grund til at være!

Erling vandt som sort i en sicilianer. Han fik hurtigt en meget fin stilling, men jeg mener ikke, at gevinstføringen var helt stilren. Også han var nede på meget lidt tid, men dog aldrig kritisk lidt.
Erling har nu flotte 4½ af 5 mulige.

Erling, Davor og Lars var alle i nogen tidnød, og på samme tid, så neglebidende var det.

Sune siger, at 3½ point er ok, så det bør jeg selvfølgelig ogsaa være tilfreds med. Der kan let falde en halv af et eller andet sted, og i dag kunne sejren let være blevet mindre ;-)
I morgen venter sikkert en staerkere modstander. Vi satser på at vaere på live-brætterne igen til 9 runde ;-)
Ellers har alle det godt her og vi er fundet ind i en daglig rytme. Miriam og jeg løber en tur på stranden hver morgen og vi får paa skift selskab af Davor, Evgenia og Oksana.
En del af os med Elena og Oksana i spidsen nyder ogsaa stranden og det dejligt varme havvand.

Holdmøderne holdes om aftenen mellem 22.00 og 23.00 naar næste dags modstander kendes. På holdmødet snakker vi om dagens partier og sætter holdet til næste dag. Jeg afleverer holdopstillingerne på spilledagen kl. 09.00 og derefter kender vi vores bord-modstandere kl. 12.00. Derefter forberedelse i to timer, inden vi spiller kl. 15.00.
Jeg hjælper kvindeholdet med skakforbedelserne og gennemgang af dagens partier i det omfang, som tiden tillader det, - og det er ikke meget ;-))

Jeg skriver denne rapport fra pressecentret på spillestedet og klokken er nu 20.20, og alle spillerne er for længst taget hjem. Nu tager jeg så også til hotellet, hurtigt noget at spise og forberelse til holdmøderne,
og så kører rumlen igen ;-))
Mine oplysninger på hotellet om næste rundes modstandere osv. får jeg fra en betalingscomputer dér, - så der bliver en lille ekstraregning til DSU ;-))

Per Andreasen

Peter Heine Nielsens første parti ved OL så overbevisende ud, men havde dog nogle uklare momenter og faktisk også en dansk overseelse i forbindelse med kombinationen indledt med Dg7. Peter Heine Nielsen har kommenteret partiet, dels med sine ordløse varianter i ChessBase, dels via telefonen.

(1) PHN - Mateo, R [B80]    pgn

22.10.2004

1.e4 c5 2.Sf3 a6 3.Sc3 e6 4.d4 cxd4 5.Sxd4 d6 6.Le3 Sf6 7.f3 Dc7?! 
Sort virkede ikke som nogen teoriørn, og Peter Heine valgte derfor e4 for at teste ham lidt. Dc7 er et skabelontræk, som ikke er særlig godt i den konkrete stilling.
8.g4 Sc6 9.Dd2 Le7 10.0–0–0 h6 11.h4 Ld7 12.Tg1 Sxd4 13.Lxd4 g5
Nu får hvid fat.
14.hxg5 hxg5 15.Dxg5 e5 16.Dg7
[16.Lf2!+-] 
16...Tg8 
[16...Th7 17.Sd5 Sxd5 18.Dg8+ (18.Dxh7 Sb4„) 18...Lf8 19.exd5 Tg7 20.Dh8±; 16...0–0–0 17.g5 exd4 18.gxf6 Lxf6 19.Dxf6 dxc3 20.Dxd6±] 
17.Sd5 Dxc2+ 18.Kxc2 Tc8+ 
Dette mellemtræk have Peter Heine faktisk overset, da han indlod sig på kombinationen, men hvid har stadig stor fordel.
19.Lc3 Txg7 20.Sxf6+ Lxf6 21.Txd6 Le7 22.Th6 Lc5 23.Th8+ Ke7 24.Tgh1 Ld6 25.Txc8 Lxc8 26.Lc4 Le6 27.Kd3 
[27.Ld5!? Lxd5 28.exd5 Tg6! 29.Kd3 Tf6 30.Ke2 Tf4 31.g5±] 
27...Lxc4+ 28.Kxc4 Ke6 29.Lb4 Lc7 30.Th8 f6 31.a4 Td7 32.Lc3 Ld8 33.g5!
Et godt træk.
33... fxg5 34.Te8+ Le7 35.Lb4 Tc7+ 
[35...Td4+ 36.Kc3 Txb4 37.Txe7+ Kxe7 38.Kxb4 Kd6 39.a5+-] 
36.Kb3 Kf7 
[36...b6! 37.a5! b5 38.Lxe7 Txe7 39.Ta8+-] 
37.Txe7+ Txe7 38.Lxe7 Kxe7 39.Kc4 Kd6 40.a5 Kc6 41.b3! 
[41.b4 b5+ 42.axb6 Kxb6 43.Kd5 Kb5 44.Kxe5 Kxb4 45.Kf5 a5 46.e5 a4 47.e6 a3 48.e7 a2 49.e8D a1D] 
41...Kd6 42.b4 Kc6 43.b5+ axb5+ 44.Kb4 b6 45.a6 1–0

Den officielle OL-site: http://www.36chessolympiad.com/ 

----------------

22/10-2004 - tr

Retur til DSU's hjemmeside