Home

 Live Partier

 Resultater

 Partier i PGN

 Nyheder

 Generel Information

 Sponsorer

 Kontakt

 

Runderapporter:
[Runde 1]  [Runde 2]  [Runde 3]  [Runde 4]  [Runde 5]  [Runde 6]
[Runde 7]  [Runde 8]  [Runde 9]  [Runde 10]  [Runde 11]
 
Seneste nyt:
 

17.09.03: Agrest & Hansen er Nordiske Mestre 2003!

Det nordiske mesterskab blev delt mellem de to højstratede spillere i turneringen, idet Curt Hansen hurtigt tog remis, og Evgenij Agrest som ventet vandt over Flovin Tor Næs.


Kl. 16:35 opgav Flovin Tór Næs videre kamp, hvormed Evgenij Agrest indhentede Curt Hansen på målstregen og begge er nu Nordisk Mester. Tillykke!

Kl. 13:10 tog Curt Hansen og Hannes Stefansson remis, og dermed bliver Curt Hansen Nordisk Mester, delt eller udelt. Ved ligestilling deles titlen nemlig, ifølge Nordisk Skakforbunds regelsæt, da arrangørerne ikke har påtaget sig en evt. omkamp. Nu er det op til Evgenij Agrest at besejre Flovin Tór Næs, hvis han fortsat vil være Nordisk Mester, sammen med Curt.

16.09.03: Svenskeropgøret var spændende men blev remis, og Curt Hansen kunne derfor igen bringe sig i vinderposition ved at besejre færingen. Det blev dog efter et langt parti, og det bliver spændende om Curt har energien til at forsøge at vinde turneringen udelt. Modstanderen er nummer 3 Hannes Stefansson, der kun er 1 point efter Curt. Agrest har et let program mod færingen med hvid, så der er lagt op til en meget spændende afslutning! Se mere her: [Runde 10]

15.09.03: Efter en hurtig remis blev Curt Hansen indhentet af Evgenij Agrest, så der er nu lagt op til en meget spændende afslutning. Begge mangler agterlanternen Flovin Tor Næs, og hertil har Curt i sidste runde Hannes Stefansson, mens Agrest mangler Jonny Hector i morgen! Se mere her: [Runde 9]

13.09.03: IM-norm til Heikki Lehtinen!
Finnen Heikki Lehtinen scorede i dag sin anden IM-norm. Med 4½ point opfylder han allerede nu kravet til en IM-norm over 10 runder, selvom der kun er spillet 7 runder - Flot, flot og stort tillykke fra arrangørerne.

Den første norm scorede Heikki i Budapest for 3 år siden, over 13 runder. Dengang var kravet, at man samlet skulle score IM-norm over 24 runder, så havde man ikke ændret dette krav til 27 runder, kunne han have færdiggjort sin IM-tittel her i Århus. Nu skal der 27 runder til, så Heikki må finde det gode spil frem i en ny turnering, for at blive udnævt til International Mester. Foruden de 3 normer skal ratingtallet have været  over 2400 på et eller andet tidspunkt. Om Lehtinen allereder har været over 2400, ved vi ikke i skrivende stund; men med det spil han viser i Århus, skal det nok komme.

09.09.03: IM- og GM-normer
Normreglerne er lavet om, så nu anvendes turneringens kategori ikke længere til udregning af fælles norm-krav for alle spillerne. Nu udregnes en kategori for hver spiller, hvor spillerens eget ratingtal ikke tæller med. Derfor stilles der forskellige krav til spillerne for opnåelse af en norm. 

I NM 2003 er ratingspredningen mellem spillerne stor nok til, at der stilles forskellige krav til de 4 spillere, som kan score IM- og/eller GM-normer. Tilmed kan man score normer over 9, 10 eller 11 runder, men det skal vel at mærke være de første 9 eller 10 runder, man kan ikke selv vælge hvilke!

Nedenstående tabel lister de norm-krav vi har kunnet regne os frem til. Vi må her tage forbehold for evt. regne- eller fortolkningsfejl, kravene er ikke verificeret.

11 runder

10 runder

9 runder

IM Kjertil A. Lie:
GM-Norm
 
7
 
point
 
6½ 
 
point
 
6
 
point
IM Davor Palo:
GM-Norm:
 
7½ 
 
point
 
6½ 
 
point
 
6
 
point
FM Heikki Lehtinen:
IM-Norm:
GM-Norm:
 
5
7
 
point
point
 
4½ 
6½ 
 
point
point
 
4
6
 
point
point
FM Flovin Tór Næs:
IM-Norm:
GM-Norm:
 
5
7
 
point
point
 
4½ 
6½ 
 
point
point
 
4½ 
6
 
point
point

Så er NM 2003 i gang! 

Ved en åbningsreception på Århus Rådhus bød rådmand Torben Brandi Nielsen alle deltagerne, og specielt kommentator Bent Larsen, velkommen til Århus. Torben Brandi Nielsen, der selv er en habil skakspiller, talte om den evige diskussion om hvorvidt skak er sport eller kunst eller måske begge dele.
Efterfølgende overrakte Torben Brandi Nielsen en gave fra Århus by til Dansk Skak Union, repræsenteret af formand Steen Juul Mortensen, der takkede og holdt en kort tale til forsamlingen.
Jonny Hector trækker startnummer 5 i lodtrækningen, der blev forestået af turneringsleder Aage Olsen.  Deltagerne trak en æske med en 20 kroners mønt prydet med Århus Rådhus. Under æsken stod startnummeret. Derudover var der en glasgave til alle deltagerne.
Kommentator Bent Larsen ser til, at lodtrækningen foregår efter reglerne. Larsen kommenterer hver dag fra kl. 16.00 i Storcenter Nord. 

Lodtrækningsrækkefølgen kan ses under "Resultater".

03.09.03: Poul Erik Nielsen redegør her for NM´s historie

GM Heikki Kallio har erstattet Im Tomi Nybäck, der er blevet syg, som den ene af Finlands to deltagere.

01.09.03: Så er hjemmesiden for Nordisk Mesterskab i skak 2003 i luften.

På disse sider kan man læse om de deltagende skakspillere, om kommentator GM Bent Larsen og man kan ligeledes følge med i partierne live, når turneringen starter lørdag den 6. september kl. 15.00 i Teatersalen, Storcenter Nord, Finlandsgade 17, 8200  Århus N.