Home

 Live Partier

 Resultater

 Partier i PGN

 Nyheder

 Generel Information

 Sponsorer

 Kontakt

 

1. runde:
06.09.03: Første runde bød kun på en enkelt remis! De fem andre partier fandt alle en vinder:

GM Helgi Olafsson - GM Curt Hansen 1- 0
GM Lars Schandorff - GM Einar Gausel ½ - ½
IM Kjetil A. Lie - FM Heikki Lehtinen 0 - 1
GM Jonny Hector - IM Davor Palo 1 - 0
GM Evgenij Agrest - GM Heikke Kallio 1 - 0
GM Hannes Stefansson - FM Flovin Tór Næs 1 - 0

Størst opmærksomhed trak partiet Lie – Lehtinen, hvor det i et moderne forsvar hurtigt stod hårdt mod hårdt. Sort ofrede først en kvalitet, siden blev det til et helt tårn for et stærkt angreb, som det ikke lykkedes nordmanden at afværge, og i stærk gensidig tidnød overskred han i træk 40 i en tabt stilling.

Mindst opmærksomhed vakte til gengæld partiet mellem Schandorff og Gausel, hvor Schandorff trods kosmetisk slutspilfordel hurtigt måtte affinde sig med remis.

Stefansson, der i august vandt Århus Chess Summer i Århus, kom igen godt fra start, han fik hurtigt narret Tor Næs og fik et stærkt angreb, som siden blev omsat i et vundet slutspil.

Den allerførste gevinst tog Agrest med hvid i Maroczysystemet, hvor han hurtigt fik initiativet og indledte et kraftigt angreb på Kallios kongestilling, som hurtigt brød sammen.

Både Curt Hansen og Davor Palo kom godt fra åbningen, og i alt fald Curt syntes at have klar fordel mod Olafsson, men med knap tid gik det galt, og han kom i vanskeligheder og tabte hurtigt slutspillet efter den første tidskontrol.

Davor mistede sin fordel mod Hector og kom ud i et lidt problematisk slutspil med tårn og uensfarvede løbere. Svenskeren spillede slutspillet godt og plukkede efterhånden alle Davors bønder, og Davor måtte kapitulere.

Spildte danske chancer resulterede således i, at danskerne fra start er kommet på hjul med blot ½ point af tre mulige, mens de farligste konkurrenter kører derudaf. Således er der nu to svenskere og to islændinge i front sammen med finnen Lehtinen.