Beretning om OL-undersøgelsen

Landsdommer Morten Fabrin har nu lagt sidste hånd på beretningen om den undersøgelse af OL-sagen, han på opfordring af hovedbestyrelsen har gennemført siden 7. december 2003.
Undersøgelsen er - som det præciseres i beretningen - gennemført uden for et juridisk miljø, og drager derfor ikke konklusioner vedr. den mulige voldsepisode 7. nov. 2002 i turneringssalen ved skak-OL i Bled, idet selve denne sag stadig er under behandling ved domstolen i Slovenien.
Derimod drager Fabrin meget klare konklusioner vedr. samarbejdet mellem Harry Dalsø og Lars Steffensen, og deres respektive skyld i, at situationen ved OL kom ud af kontrol.
I sin afsluttende kommentar skriver Fabrin, at hverken Harry Dalsø eller Lars Steffensen har løst deres opgaver på tilfredsstillende måde, og henstiller til Dansk Skak Unions ledelse 'at udvise en meget betydelig omhu og at gøre sig nøje overvejelser ved udvælgelsen, når eventuelt egnede personer bringes i forslag til ledende poster.'
På et konkret punkt er der kritik af DSU's daværende ledelse, idet Fabrin konkluderer, at '...uklarheden om møderetten til ECU-mødet må ... tilskrives en forsømmelse fra DSU's daværende formand Ole Block.'
Men mest markant konkluderer beretningen imidlertid, at Harry Dalsø i syv konkrete situationer har optrådt 'kritisabelt' eller 'stærkt kritisabelt', samt at han har vist sig 'illoyal' og 'meget illoyal' i sit samarbejde med Lars Steffensen og det øvrige FU.
Beretningen konkluderer samtidig, at der ikke er grundlag for konkret kritik af Lars Steffensen, og at hans problemer med at løse sine ledelsesmæssige opgaver '... utvivlsomt er blevet væsentligt forøget på grund af Dalsøs adfærd over for ham'.

Se hele beretningen her
  

OL-sagen:
Baggrund 8/11
Pressemeddelelse 12/11
Pressemeddelelse 16/11
Pressemeddelelse 17/11
Pressemeddelelse 1/12  
Pressemeddelelse 5/12
HB-mødet 7/12 
Pressemeddelelse 11/12 
Pressemeddelelse 18/12  
Pressemeddelelse 22/12  
Delegeretmødet 21/12 2002

Alle mødereferater kan findes in extenso på Nettet under Organisatorisk fra forsiden.

----------------

9/4-2003 - tr

Retur til DSU's hjemmeside