OL (13): Sejr over Slovenien

Danmark slog hjemmeholdet Slovenien 3-1 i 13. runde af OL i Bled.  Slovenien A mødte med et ratinggennemsnit på 2591, så danskernes ratingpræstation i matchen nærmer sig 2800. Peter Heine Nielsen levered sin anden helt store præstation efter sejren over Sutovsky i 3. runde, da han i fin taktisk stil vandt over verdensstjernen Alexander Beljavskij, og Nicolai V. Pedersen spillede også aldeles fremragende mod GM Pavasovic på 2581, hans fjerde stormester i turneringen
Kvindeholdet spillede kun 10 + 17 + 17 træk før tre remiser mod Singapore var en kendsgerning. Det kan have sammenhæng med de ikke-skaklige begivenheder, vi skal vende tilbage til om lidt.

Åben række, 13. runde:

Denmark                             - Slovenien-A                    3-1
GM Nielsen Peter Heine 2620         - GM Beliavsky Alexander 2650   1-0 
GM Schandorff Lars 2546             - GM Mikhalchishin Adrian 2542  ½-½ 
IM Mortensen Erling 2458            - GM Sermek Drazen 2590         ½-½ 
IM Pedersen Nicolai Vesterbaek 2495 - GM Pavasovic Dusko 2581       1-0
Se partierne  JAVA

Kvinderækken, 13. runde:  

Singapore                           - Danmark                      1½-1½
WIM Petronic Sanja 2281             - WIM Hoiberg Nina 2248         ½-½
Xu Yaping 2074                      - Vovk Oksana 2088              ½-½
Tay Li-Jin Jeslin                   - Bekker-Jensen Anne 2034       ½-½ 
Se partierne  JAVA

Vi har to rapporter fra Bled, først en tilfreds Peter Heine Nielsen via telefonen:

En stor sejr mod det højt ratdee slovenske A-hold. Men faktisk fuldt fortjent og nærmest i underkanten.
Jeg selv ifk bedre spil efter åbningen, og efter nogle komplikationer fik jeg et godt slutspil. Tilsyneladende havde Beljavskij modspil, men jeg fandt nogle stærke taktiske ressourcer, som hurtigt afgjorde sagen. Specielt er jeg godt tlfreds med mit 29. Ta4! og 30. e6! Dermed foran 1-0.
Den næste, der blev færdig, var Nicolai V. Pedersen, som påtog sig en principielt ringere bondestilling a al Berlinerforsvareret, men med modigt og energisk modspil tog han initiativet og siden en bonde. Hans slutspilsbehandling, især planen 37. -, a5! fulgt af 38. -, c5 viste klasse, og at han kan sin Dvoretski.
Lars Schandorff forsvarede sig som hidtil i denne OL forbilledligt og holdt remis, mens Erling Mortensen var meget tæt på at krone et fint anlagt parti med sejr. Helt frem i tårnslutspillet fastholdt han en lille, men klar fordel, men desværre lykkedes det lige akkurat GM Sermek at holde partiet.

Peter Heine

Og derefter Eric Bentzen i kombineret rolle som journalist og turist. Og fotograf - se hans fotos på OL-DSU  

I 13 runde gav 1 ½ points mod Singapore. Det blev 3 hurtige halve point. Det kan der ikke skrives meget om. Dagens gode nyhed er, at Oksana Vovk med sin remis, i øvrigt i en meget fordelagtig stilling, blev ny dansk WIM, kvindelig International Mester. Tillykke herfra!!
Der er nu fridag i morgen, inden sidste runde søndag. Jeg tager hjem i morgen tidlig og vil derfor nu gøre status over det kvindelige holds præstation.

Anne Bekker-Jensen har scoret 3/11. Ikke godt på sidste bræt. Anne har været meget lidt skakaktiv det sidste år, og hun er tydeligvis noget »rusten«.

Nina Høberg har lavet 3/7 på det svære 1. bræt. Et nogenlunde resultat, selv om hun har haft stillinger til meget mere. Nina er dog stadig den klart stærkeste dame spiller i Danmark, i hvert fald de sidste 25 år!

Louise Fredericia lavede flotte 5½ af 8. Jeg synes ikke hun spillede særlig godt undervejs, men hendes kampgejst var utrolig god. Hun fik mange flere point end mange suspekte/tabte stillinger kunne/burde have givet.

Oksana Vovk gjorde det bedst på det danske hold. 8/13 gav en WIM-titel, ratingpræstationen var 2280. Hun spillede meget koncentreret, og kunne godt have fået flere point. Hendes seriøse forberedelser inden hvert parti gav klart pote.

Per Andreasen

Og så de ikke-skaklige begivenheder, som nok kan have præget kvindeholdets koncentration:
I forbindelse med indleveringen af holdene før 12. runde torsdag opstod en 'hændelse' mellem de to danske holdkaptajner, Harry Dalsø og Lars Haugaard Steffensen. Hvad der præcist skete og af hvilken årsag er endnu ikke fuldt afklaret, men følgende står dog nogenlunde fast: Lars Haugaard falder omkuld på gulvet. Da han bliver hjulpet på benene, anklager han Harry Dalsø for at være årsag til faldet. Security-folkene hjælper Lars Steffensen med lægebil til hospital, hvor det konstateres, at han er chokeret, men ikke har fået fysiske skader. Det lokale politi behandler sagen efter bogen og inddrager begges pas frem til retsmøde fredag middag, hvor forklaringerne står stejlt over for hinanden, men passene igen udleveres, Lars Steffensens uden videre, Harry Dalsøs mod et depositum på 300 Euro. Efter episoden ønskede Lars Steffensen ikke at fortsætte ved OL og er rejst tilbage til Danmark.
Uanset om det slovenske politi finder vidner, der kan kaste lys over hændelsen, står to ting fast: 
1) Både spillere og ledere er under stort og langvarigt pres ved en international konkurrence som et skak-OL, så stort, at det kan føre til 'hændelser'. 
2) Sagen er meget ærgerlig for dansk skak.

Den officielle OL-site: http://www.35ChessOlympiad.com/ 

Partier, fotos osv.  OL-DSU  

Tidligere rapporter:  [0]   [1]   [2]   [2a]   [3]    [4]    [4a]   [5]    [6]    [6a]    [7]    [8]   [9]   [9a]    [10]    [10a]    [11]    [12]    [12a] 

----------

8/11-2002 - tr

Retur til DSU's hjemmeside