Første IM-skud missede vedUngdoms-VM
Tidligere rapporter: 1 2 3 4 5VM for ungdom på Kreta 4.-14. november er nu gennem 9 af 11 runder. De fire danske deltaere, Jakob Vang Glud (under16 år), Benjamin Skjoldan (under16 år), Peter Skovgaard (under14 år), og Alexei Hansen (under14 år) klarer sig fortsat udmærket, om end netop 9. runde bød på lidt skuffelse, da Jakob Vang Gluds første chance for IM (mindst remis mod IM Kononenko) endte med nederalg for hans sorte sicilianer mod den højtratede og meget velspillende ukrainer. 10. runde giver endnu en chance, men nu er kravet gevinst.
Rapport fra delegationsleder Jes Harholm:
VM-ungdom kap.6
9.runde var runden hvor Jakob havde mulighed for en IM-norm, ved at spille remis. Modstanderen, IM Kononenko (2435) blev mødt med en Siciliansk Kan-variant, som Jakob, til at starte med, syntes at være væsentligt mere hjemme i. Jakob spillede teorien hurtigt og fik derved et betragteligt forspring på uret. Ukrainerens tidsforbrug var dog velinvesteret, idet han derved kunne følge Jakob til dørs i varianten. Varianten slutter i bogen med at være lidt uklar, men på dagen var det desværre sværere at spille
sort end det var at spille hvid. Ukraineren spillede godt og vandt da også partiet fortjent. Ærgerligt…
Benjamin var klar favorit imod Karlsson fra Sverige, og vandt da også meget nemt – modstanderen nærmest forærede brikkerne væk.
Peter var på en sværere opgave, men var dog favorit imod Ly fra Australien. Peter forcerede spillet i midtspillet og tvang derved modstanderen til at vinde. Peter ville vinde en bonde og tabte derved dronningen. Peter kunne i forsøget på at vinde bonde starte med at slå f- eller d-bonde. Havde han slået d-bonden havde det sandsynligvis ført til remis, men han valgte altså f-bonden, og var derved nok lidt for hurtig på aftrækkeren.
Alexei skulle møde Wang (2236), der i basen figurerede som fransk-spiller, hvilket bestemt ikke afskrækkede Alexei, der derimod velforberedt mødte til partiet. Modstanderen afveg fra forberedelsen, men kun for at sejle over i en skidt udgave af afbytningsvarianten. Alexei valgte lidt for respektfuldt hurtigt at tilbyde en halv, hvilket da også hurtigt blev modtaget af modstanderen.Da jeg tidligere var inde på, at der var mange trænere omkring spillerne ved et arrangement som dette, glemte jeg helt at nævne Danmarks egen Esben Lund, der er træner for skotterne, og som da også har været vore spillere behjælpelige med det ene og det andet. Senest har han i dag brugt en del energi på Alexeis parti, så det bliver spændende at se, hvordan det går…
Lodtrækningen til 10. runde
Jakob har hvid imod Brener (2348)
Benjamin har hvid imod Maenhout (1996)
Peter har sort imod Zehnter (2044)
Alexei har hvid imod Hamitevici (2200)Jakob kan i 10. runde stadig nå sin IM-norm med en gevinst
Jes Harholm
Officiel hjemmeside: http://www.greekchess.com/wycc2004/
------------12/11-2004 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |