Fin russisk skalp ved Ungdoms-EM
Tidligere rapporter om Ungdoms-EM: 1 2 3 4
28. juli til 8. august i
Ürgüp, Tyrkiet,
Turneringen kan følges på www.euroyouth2004.com.
7. runde blev en god dag for den danske delegation ved Ungdoms-EM. Ganske vist fik Jacob Vang Glud kun remis trods en god åbningsstilling, og ganske vist Miriam Olsen kiksede et godt slutspil, men dagens tredje remis, til Alexeis Hansen i 'Drenge u. 14' var til gengæld særdeles tilfredsstillende efter situationen. Og så var der Nikolaj Mikkelsen, som vandt et smukt parti mod en højtratet russer. Før de sidste to runder er 35-seedede Nikolaj Mikkelsen oppe på en delt 11-17. plads med sine 4½ point. I spidsen har Arik Braun, Tyskland (2473) og Rauf Mamedov, Azerbajdjan (2508) 6 point.
Ringside-rapporten fra rejseleder Arne Matthiesen:
Ungdoms-EM 7. runde
7. runde forløb tilfredstillende for de danskere deltagere ved Ungdoms EM. Jacob Vang Glud fik en relativt blød modstander med "kun" 2338 i rating. Med hvid spillede Jacob endnu en gang sin specialvariant 1.e4 c5 2.Sf3 d6 3.b3!? Og igen kom han til at stå godt, men efter nogle upræcise træk fik modstanderen modspil, så remis blev uundgåeligt. Nikolaj Mikkelsen slog Alexander Moskalenko (RUS, 2337) med sort. Det var Nikolajs hidtil bedste skalp og måden var meget overbevisende: I en sicilianer med modsatte rokader afviste Nikolaj modstanderens angrebsforsog og slog kontra. Det blev afsluttet fikst med tårnoffer. Et meget velspillet parti fra Nikolajs hånd. Miriam Olsen havde et slutspil med to bønder mere og klar gevinststilling. Et par dumme overseelser førte til tab af begge bønder så det blev remis. Miriam har ganske enkelt ikke haft tur i den i denne turnering. Alexei Hansen kom meget tæt på at tabe, men fik heldigvis placeret en evig skak i en stilling der ellers så færdig ud på både bræt og ur. Danske scorer indtil nu: Jacob Vang Glud (Drenge U18) 4 af 7 Arne Matthiesen |
---------------
6/8-2004 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |