NM 8: Curt Hansen i spidsen efter storspil
Tidligere rapporter: 0 1 2 3 4 5 6 7
Hjemmesiden for Nordisk Mesterskab (fast link fra forsiden): www.skak-nm.dk
Partierne kan følges live hver dag kl. 15.00 - 21.00.Curt Hansen erobrede i 8. runde af Nordisk Mesterskab i Århus førertrøjen med 6 point efter en flot sejr over finske Heikki Lehtinen. Evgeni Agrest spillede remis mod Lars Schandorff og faldt tilbage på 2. pladsen med 5½ point. Dagens runde var god underholdning for tilskuerne i Storcenter Nord. De fire remiser var således alle hårdt kæmpede partier. Dagens anden gevinst stod norske Einar Gausel for midt i feltet.
8. runde:
Kjetil A. Lie, Norge - Jonny Hector, Sverige ½-½
Lars Schandorff, Danmark - Evgenij Agrest, Sverige ½-½
Flovin Tor Næs, Færøerne - Einar Gausel, Norge 0-1
Hannes Stefansson, Island - Davor Palo, Danmark ½-½
Helgi Olafsson, Island - Heikki Kallio, Finland ½-½
Curt Hansen, Danmark - Heikki Lehtinen, Finland 1-0Rundeberetning v/ Allan Holst:
Heikki Lehtinen forsvarede sig med samme variant af moderne forsvar som mod Davor Palo i runde 5. Curt Hansen var tydeligvis velforberedt og de lynede af sted i åbningen. Lehtinen tillod Curt at åbne h-linjen og fik en svær, men samtidig kompliceret stilling. Lehtinen kunne have stjålet en bonde på b2 i træk 17, men hvid havde rigelig kompensation under alle omstændigheder. I kommentatorrummet var der nogen tvivl, om hvor tungt de hvide angrebschancer skulle vægtes, men efter nogle elegante vendinger fungerede tingene fint, og efter 34 træk måtte sort opgive.Lars Schandorff stod igen over for en variant af Slavisk med et hurtigt a6. Denne gang påtog han sig hængebønder og slap bekvemt fra åbningen. Sorts problembørn var løberen på c8 og de typiske hvide angrebschancer. Alt tydede på, at hvid gjorde fremskridt, og han undveg trækgentagelse. Omkring træk 40 var der flere fristende muligheder. En af dem var Db3 i træk 42 ifølge kommentator Bent Larsen. Senere var der også chancer, men efter godt forsvarsspil fik svenskeren redet stormen af.
Flovin Næs måtte indkassere endnu et nederlag, men langt hen i slutspillet var stillingen remis. Åbningen var modtaget Dronninggambit med et hurtigt Lg4 af sort. Larsen har også spillet trækket, men nægtede at være ophavsmand til varianten. Dronningerne blev byttet og et langt slutspil var i vente. Her lykkedes det Einar Gausel at vinde en bonde. Imidlertid var materialet tilstrækkeligt reduceret til, at det var remis. Først i træk 60 trådte færingen ved siden af med Ta1. Det aktive Ta8 var en vej til remis.
Helgi Olafsson og Heikki Kallio spillede en rolig åbning, hvor hvid fik løberparret, mens sort udviklede et mindre initiativ på kongefløjen. Trods mange fantasifulde angrebsforslag i kommentatorrummet beholdt hvid en mindre positionsfordel i de fleste varianter. Efter nogle afbytninger gik gassen af ballonen og det hele endte fredeligt med et uligefarvet løberslutspil.
Kjetil A. Lie og Jonny Hector spillede en sicilianer med omvendte farver. Efter d4 og afbytninger havde hvid ifølge Bent Larsen en mindre fordel. Siden virkede det som om initiativet skiftede lidt, men over remisgrænsen kom partiet vist aldrig.
Den sidste afgørelse faldt igen i Davor Palos parti. Hannes Stefansson satte Palo under pres allerede fra åbningen ved skarpt spil. Palo valgte at opgive rokaden med Kf8, men Larsen brød sig ikke om sorts stilling. I træk 24 kunne hvid muligvis slå bonden på c5, men valgte at forstærke trykket på kongefløjen. Palo fik afviklet til et tårnslutspil, men manglede to bønder. Ifølge Larsen var remischancerne dog meget små, men minsandten om ikke den unge dansker for anden dag i træk snoede sig ud af suppedasen.
Stillingen efter 8. runde:
NM 2003 rat. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 pts. 1 GM Hannes Stefansson, Island 2560 X ½ ½ 1 ½ 0 ½ ½ - - - 1 4½ / 8 2 GM Helgi Olafsson, Island 2498 ½ X ½ ½ 1 0 ½ - - - 1 1 5 / 8 3 GM Lars Schandorff, Danmark 2525 ½ ½ X ½ ½ ½ - - - ½ 0 ½ 3½ / 8 4 IM Kjetil A. Lie, Norge 2440 0 ½ ½ X ½ - - - 0 ½ 0 1 3 / 8 5 GM Jonny Hector, Sverige 2538 ½ 0 ½ ½ X - - 1 1 1 0 - 4½ / 8 6 GM Evgeni Agrest, Sverige 2605 1 1 ½ - - X 1 0 1 ½ ½ - 5½ / 8 7 GM Heikki Kallio, Finland 2471 ½ ½ - - - 0 X ½ 0 ½ - 1 3 / 8 8 IM Davor Palo, Danmark 2510 ½ - - - 0 1 ½ X ½ 0 ½ 1 4 / 8 9 FM Heikki Lehtinen, Finland 2362 - - - 1 0 0 1 ½ X 1 0 1 4½ / 8 10 GM Einar Gausel, Norge 2533 - - ½ ½ 0 ½ ½ 1 0 X - 1 4 / 8 11 GM Curt Hansen, Danmark 2618 - 0 1 1 1 ½ 1 ½ 1 - X - 6 / 8 12 FM Flovin Tor Næs, Færøerne 2330 0 0 ½ 0 - - 0 0 0 0 - X ½ / 8 Kategori 10, GM-norm: 7½ pointFrem til og med onsdag den 17. september spilles hver dag, bortset fra fridagen torsdag den 11. september. Alle dage spilles 15.00 - 21.00, sidste runde dog 13.00 - 19.00. Spillestedet er teatersalen i Storcenter Nord, Finlandsgade 17, 8200 Århus N.
-----------
14/9-2003 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |