NM 4: Curt Hansen slog Hector

Tidligere rapporter:  0  1  2  3
Hjemmesiden for Nordisk Mesterskab (fast link fra forsiden):  www.skak-nm.dk  
Partierne kan følges live hver dag kl. 15.00 - 21.00.

Efter tre sejre på stribe var GM Jonny Hectors angrebsforsøg i 4. runde omsonst mod Curt Hansen, som blandt sine største forcer behersker kunsten at økonomisere i forsvaret og kombinere det med aktivitet andre steder på brættet. Dermed blev Jonny Hector indhentet, og fire spillere deler føringen efter 4. runde: Curt Hansen, Jonny Hector, Helgi Olafsson og Hannes Stefansson. 

4. runde:
Hannes Stefansson - Kjetil A. Lie  1-0
Helgi Olafsson - Lars Schandorff  ½-½
Heikki Lehtinen - Heikki Kallio  1-0
Einar Gausel - Evgeni Agrest  ½-½
Curt Hansen - Jonny Hector  1-0
Flovin Tor Næs - Davor Palo  0-1

  
Curt Hansen - med fremme efter 
storspil i runde 2-4.

Klik på foto for større visning.

Rundeberetning v/ Poul Erik Nielsen:
En dejlig runde for de danske farver! Først holdt Lars Schandorff ret ubesværet remis med sort imod Helgi Olafsson. Islændingen syntes ellers godt forberedt, men i det slutspil, han fik fremtvunget, var der ikke noget at spille på.
Davor Palo havde sort imod agterlanternen Flovin Tor Næs, og han fik bekvemt udlignet som sort i afbytningsvarianten i dronninggambit. Der var nok endda en let fordel, men pludselig blev det ret uklart. Davor Palo reddede dog med et smart dronningtræk stillingen over i et fordelagtigt tårnsplutspil, som han vandt ret let med to samlede fribønder på dronningfløjen.
Curt Hansen havde hvid imod den førende svensker, Jonny Hector. Åbningen gav ikke nogen fordel, men i midtspillet gjorde Hector en indrømmelse, der gav store svækkelser i d-linien, ikke kun feltet d5, men også en tilbagestående svækling af en bonde på d6. Til gengæld må han have håbet på et kongeangreb, men Curt havde styr på begivenhederne og afværgede – som forudset af Bent Larsen i analyselokalet - let Hectors trusler, og derefter var resten let. En vigtig skalp,  turneringsstillingen taget i betragtning, hvor Curt Hansen nu har 3 point ligesom Hector.
Evgeni Agrest havde sort imod Einar Gausel, og selv om han undervejs stod lidt bedre, var han ikke i nærheden af sejr, og det hele ebbede da også ud i remis i et dobbelt tårnslutspil.
Den sidste, der kunne nå med i førergruppen på 3 point, var Hannes Stefansson, der havde hvid mod Kjetel A. Lie. Der blev spillet em skarp variant i Moderne Benoni, og Stefansson vandt en bonde i midtspillet. Den var dog ikke let at realisere med dronning og tårn på begge sider, men en snedig dronningafbytning gav et let vundet tårnslutspil, så han kunne slutte sig til førergruppen.
Partiet imellem de to finner Heikki Lehtinen og Heikki Kallio var en besynderlig forestilling. Der blev spillet en kompliceret åbning, hvor især Lehtinen brugte megen tid. Til gengæld kom han stillingsmæssigt ovenpå, og da Kallio undlod at rokere, fik Lehtinen et klart overtag og vandt en del materiale. Normalt ville modparten så opgive, men Kallio ville åbenbart spille partiet helt ud, og lod sig sætte mat til sidst.

Stillingen efter 4. runde:

 NM 2003                         rat.   1  2  3  4  5  6  7  8  9  10 11 12   pts. 
 1 GM Hannes Stefansson, Island  2560   X  ½  ½  1  -  -  -  -  -  -  -  1     3 / 4
 2 GM Helgi Olafsson, Island     2498   ½  X  ½  -  -  -  -  -  -  -  1  1     3 / 4
 3 GM Lars Schandorff, Danmark   2525   ½  ½  X  -  -  -  -  -  -  ½  0  -    1½ / 4
 4 IM Kjetil A. Lie, Norge       2440   0  -  -  X  -  -  -  -  0  ½  0  -     ½ / 4
 5 GM Jonny Hector, Sverige      2538   -  -  -  -  X  -  -  1  1  1  0  -     3 / 4
 6 GM Evgeni Agrest, Sverige     2605   -  -  -  -  -  X  1  0  1  ½  -  -    2½ / 4
 7 GM Heikki Kallio, Finland     2471   -  -  -  -  -  0  X  ½  0  -  -  1    1½ / 4
 8 IM Davor Palo, Danmark        2510   -  -  -  -  0  1  ½  X  -  -  -  1    2½ / 4
 9 FM Heikki Lehtinen, Finland   2362   -  -  -  1  0  0  1  -  X  -  -  -     2 / 4
10 GM Einar Gausel, Norge        2533   -  -  ½  ½  0  ½  -  -  -  X  -  -    1½ / 4
11 GM Curt Hansen, Danmark       2618   -  0  1  1  1  -  -  -  -  -  X  -     3 / 4
12 FM Flovin Tor Næs, Færøerne   2330   0  0  -  -  -  -  0  0  -  -  -  X     0 / 4
   Kategori 10, GM-norm: 7½ point

Frem til og med onsdag den 17. september spilles hver dag, bortset fra fridagen torsdag den 11. september. Alle dage spilles 15.00 - 21.00, sidste runde dog 13.00 - 19.00. Spillestedet er teatersalen i Storcenter Nord, Finlandsgade 17, 8200 Århus N.

-----------

9/9-2003 - tr

 

Retur til DSU's hjemmeside