NM 1-2: Svensk føring
Tidligere rapporter: 0 1
Hjemmesiden for Nordisk Mesterskab (fast link fra forsiden): www.skak-nm.dk
Partierne kan følges live hver dag kl. 15.00 - 21.00.Efter åbningsreception lørdag middag på Århus Rådhus med velkomsttaler af kulturrådmand Torben Brandi og DSU-formand Steen Juul Mortensen samt lodtrækning ved turneringsleder Aage Olsen, drog de tolv NM-deltagere til Storcenter Nord, hvor teatersalen stod klar til tolv dages topskak.
Klik på fotos og se dem større.
1. runde:
Hannes Stefansson - Flovin Tor Næs 1-0
Helgi Olafsson - Curt Hansen 1-0
Lars Schandorff - Einar Gausel ½-½
Kjetil A. Lie - Heikki Lehtinen 0-1
Jonny Hector - Davor Palo 1-0
Evgeni Agrest - Heikki Kallio 1-0Rundeberetning v/ Poul Erik Nielsen:
Størst opmærksomhed trak partiet Lie – Lehtinen, hvor det i et moderne forsvar hurtigt stod hårdt mod hårdt. Sort ofrede først en kvalitet, siden blev det til et helt tårn for et stærkt angreb, som det ikke lykkedes nordmanden at afværge, og i stærk gensidig tidnød overskred han i træk 40 i en tabt stilling.
Mindst opmærksomhed vakte til gengæld partiet mellem Schandorff og Gausel, hvor Schandorff trods kosmetisk slutspilfordel hurtigt måtte affinde sig med remis.
Stefansson, der i august vandt Århus Chess Summer i Århus, kom igen godt fra start, han fik hurtigt narret Tor Næs og fik et stærkt angreb, som siden blev omsat i et vundet slutspil.
Den allerførste gevinst tog Agrest med hvid i Maroczy-systemet, hvor han tidligt erobrede initiativet og indledte et kraftigt angreb på Kallios kongestilling, som hurtigt brød sammen.
Både Curt Hansen og Davor Palo kom godt fra åbningen, og i alt fald Curt syntes at have klar fordel mod Olafsson, men med knap tid gik det galt, og han kom i vanskeligheder og tabte hurtigt slutspillet efter den første tidkontrol.
Davor mistede sin fordel mod Hector og kom ud i et lidt problematisk slutspil med tårn og uensfarvede løbere.
Svenskeren spillede slutspillet godt og plukkede efterhånden alle Davors bønder, og Davor måtte kapitulere.2. runde:
Hannes Stefansson - Helgi Olafsson ½-½
Davor Palo - Evgeni Agrest 1-0
Heikki Lehtinen - Jonny Hector 0-1
Flovin Tor Næs - Heikki Kallio 0-1
Curt Hansen - Lars Schandorff 1-0
Einar Gausel - Kjetil A. Lie ½-½Lodtrækningen havde placeret hele tre interne nationale opgør i denne runde, og i de to blev der spillet til.
Rundeberetning v/ Poul Erik Nielsen:
2. runde gav oprejsning til de to danskere, der var uheldige i 1. runde. Davor Palo spillede stærkt mod Agrest og hjemførte en flot og sikker sejr. Han fik tidligt en afgørende majoritet på dronningfløjen uden at Agrest kom til nævneværdigt modspil, og efter en veltimet løberafbytning vandt han to bønder.
Curt Hansen havde hvid mod Lars Schandorff og fik overtaget i en dronningindisk efter et fremstød i centrum med e3-e4.
Siden fangede han Schandorff på det forkerte ben i tidnøden, fik stærkt spil mod f7 og vandt ubesværet.
De to islændinge kom 10 minutter for sent og så ikke specielt anspændte ud, da de sammen trådte ind i teatersalen. Forklaringen kom hurtigt: Efter blot 5-10 minutter var remisen en kendsgerning!
Ligesom i danskeropgøret blev der derimod kæmpet i det norske opgør. I midtspillet lavede Lie et tvivlsomt fremstød med en bonde og svækkede sin kongestilling, men Gausel kunne tilsyneladende ikke udnytte det og kom i stedet på hælene. Lie vandt en bonde, men kunne ikke realisere den med remis til følge.
Flovin Tor Næs spillede lukket siciliansk mod Kallio, og blev efter en passiv springerudvikling sat under pres med et overraskende f7-f5. Det satte godt gang i sagerne, og Flovins tidsforbrug steg støt. Han havde muligvis overtaget en overgang, men gik i begyndende tidnød galt i byen og tabte materiale, og i træk 40 overskred han.
Jonny Hector fik hurtigt et bekvemt slutspil med de sorte brikker, men fordelen var ikke nem at realisere. Siden vandt han en
bonde, som han dog hurtigt igen måtte aflevere, for blot at have en minimal fordel i et tårnslutspil med tre bønder på hver side. Lehtinen var imidlertid hårdt presset på klokken, og da Hector satte trumf på, missede finnen flere remismuligheder og tabte i en spændende afslutning.
Energisk spillet af Hector, der således kom alene i front med 2 point. De to remiserende islændinge ligger lige efter på 1½, mens Curt Hansen og Davor Palo altså kom med igen med 1 point ligesom Agrest og KallioStillingen efter 2. runde:
NM 2003 rat. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 pts. 1 GM Hannes Stefansson, Island 2560 X ½ - - - - - - - - - 1 1½ / 2 2 GM Helgi Olafsson, Island 2498 ½ X - - - - - - - - 1 - 1½ / 2 3 GM Lars Schandorff, Danmark 2525 - - X - - - - - - ½ 0 - ½ / 2 4 IM Kjetil A. Lie, Norge 2440 - - - X - - - - 0 ½ - - ½ / 2 5 GM Jonny Hector, Sverige 2538 - - - - X - - 1 1 - - - 2 / 2 6 GM Evgeni Agrest, Sverige 2605 - - - - - X 1 0 - - - - 1 / 2 7 GM Heikki Kallio, Finland 2471 - - - - - 0 X - - - - 1 1 / 2 8 IM Davor Palo, Danmark 2510 - - - - 0 1 - X - - - - 1 / 2 9 FM Heikki Lehtinen, Finland 2362 - - - 1 0 - - - X - - - 1 / 2 10 GM Einar Gausel, Norge 2533 - - ½ ½ - - - - - X - - 1 / 2 11 GM Curt Hansen, Danmark 2618 - 0 1 - - - - - - - X - 1 / 2 12 FM Flovin Tor Næs, Færøerne 2330 0 - - - - - 0 - - - - X 0 / 2 Kategori 10, GM-norm: 7½ pointFrem til og med onsdag den 17. september spilles hver dag, bortset fra fridagen torsdag den 11. september. Alle dage spilles 15.00 - 21.00, sidste runde dog 13.00 - 19.00. Spillestedet er teatersalen i Storcenter Nord, Finlandsgade 17, 8200 Århus N.
-----------
7/9-2003 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |