OL (3): Danmark slog Israel

Danske resultater, partier og fotos:
OL-DSU

Danmark leverede en af sine bedste OL-præstationer i mange år ved at besejre 4. seedede Israel 2½-1½ i 3. runde. Vi regner med at have mere om matchen i morgen - bl.a. gevinstpartiet mod Sutovskij - men nåede at dog at få telefonisk kontakt med en meget tilfreds Peter Heine Nielsen på spillernes hotel i Bled. Han fortæller:

'Selv om Israel stillede op uden sine to topbrætter Boris Gelfand, der havde fået et par dage fri til at spille en hurtigturnering(!), og Smirin, som trængte til en fridag efter at have tabt til Korchnoi i går, var Israel favoritter på alle fire brætter. Vi var indstiullet på at tage de point, som måtte komme uden så mange taktiske overvejelser, så det passede os helt fint, at Nicolai V. Pedersen reletivt hurtigt afviklede til et remisslutspil en smule i overkanten og tog remis. Jeg selv fik held til at få en kun én dag gammel åbningsnyhed (Dreev mod Nataf) ind, og det førte til en en meget uklar men chancerig stilling. Mens dette parti fortsat var helt åbent, måtte Sune Berg Hansen se sit åbningsspil på det nærmeste gendrevet, og så var vi bagud ½-1½. Sutovskij tilbød remis, og efter en halv time afslog jeg. Lidt senere var det mig, der tilbød, og ham der afslog - og så endnu en gang ham der tilbød, og mig, der ville spille. Det mundede ud i dronning + 6 bønder til mig mod et antal officerer + 2 bønder + lidt angreb. Men jeg kunne ofre tilbage og så vandt det. Lars Schandorff udspillede på det nærmeste Phsakis i et lækkert og gennemført parti.' 

Israel                     - Danmark                     2½-1½
1 GM Sutovsky Emil 2657    - GM Nielsen Peter Heine 2620  0-1
2 GM Phsakis               - GM Schandorff Lars 2546      0-1 
3 GM Avrukh Boris 2595     - GM Hansen Sune Berg 2555     1-0
4 GM Huzman Alexander 2595 - IM Pedersen Nicolai V. 2495  ½-½

Den officielle OL-site i Bled slås med problemer på to fronter: Dels de store mængder data, som skal opdateres, dels en uventet stor trafik, som har givet meget lange svartider og her til aften lagt siden ned. 

Tidligere rapporter:  [0]   [1]   [2]   [2a] 

Turneringens officielle hjemmeside:
http://www.35ChessOlympiad.com  

----------

28/10-2002 - tr

Retur til DSU's hjemmeside