Uafgjort i Rusland

Tidligere Voronezh-rapporter   [1]   [2]   [3]   [4]  

IM Jacob Aagaard, Peter Olsen, Peter Bjørntoft og Søren Dalsberg holdt uafgjort i dagens holmgang med de stærke russere i Voronezh Open, Rusland.

Peter Olsen har sendt dagens rapport:

--------

6. runde:

Efter den succesfulde 5. runde skulle vi se, om resultatet kunne følges op i den efterfølgende runde. Det lykkedes vist ikke helt, men helt utilfredse er vi ikke!

IM Jacob Aagaard - V. Severgin 2227 1-0
Jacobs mostander tillod sig at spille dragevarianten i siciliansk. Måske et lidt tvivlsomt valg, Jacob har trods alt allerede selv spillet varianten to gange med sort, og man må vel formode, at han ved et eller andet. Severgin spillede da også hurtigt galt i en lang teorivariant, og Jacob straffede det prompte og nuppede en kvalitet. Siden kom der lidt slinger i valsen - 
kvaliteten blev vekslet til et tårnslutspil med merbonde. Om sorts stilling her kunne forsvares er tvivlsomt, men Severgin var heller ikke mester i slutspil og måtte hurtigt ned.

S. Shamugia 2365 - P. Olsen ½-½
I en skandinaver kendte Peter tydeligvis mere til åbningen end modstanderen og fik en nem udligning. I midtspillet gik det dog galt, og en bonde røg i modstanderen pose. Bonde nr. 2 skulle han have holdt fingrene fra, for det kostede ham en kvalitet efter et par taktiske finter. Peters remistilbud blev herefter modtaget.

A. Abelian 2356 - Søren Dalsberg 1-0
Søren har aldrig været nogen mester til åbningsspil, men i dag kom han dog rimelig fra start i en stonewall, ja faktisk var det modstanderen, der brugte masser af tid. Det så dog ud til at være en fornuftig investering, for i det begyndende midtspil fik han skabt en lille men klar fordel. Søren forcerede spillet, hvilket dog bare skabte et slutspil 1-2 bonder under. Det syntes Søren ikke var værd at bruge mere tid på, så 1-0.

E. Christjakov - Peter Bjørntoft ½-½
I en spansk sidevariant kæmpede Peter gennem hele partiet for at udligne. For lige at teste modstanderen tilbød Peter remis, hvilket hurtigt blev modtaget.

Scoren efter runde 6:
Jacob Aagaard 3½
Peter Olsen 3
Søren Dalsberg 2
Peter Bjørntoft 2

Deres ruslandsrapporter
Peter Olsen

------------

Turneringens officielle hjemmeside med tabeller osv.:
http://www.relex.ru/~xuser/voronezh_open/contents_e.htm 

Jacob Aagaards GM-skalp fra 4. runde:  JAVA (uden kommentarer)  HTML (med kommentarer)

-------------

19/6-2002 - tr

Retur til DSU's hjemmeside