GM-skalp i Rusland
Tidligere Voronezh-rapporter [1] [2]
Mens der var lav klaphat-føring hjemme i det regnvåde Danmark havde det danske hold i Voronezh Open en god dag i Rusland. IM Jacob Aagaard vandt for første gang over en russisk stormester, og sammen med Søren Dalsbergs runderapport har han kommenteret partiet.
IM Jacob Aagaard - GM Vavarin 1-0 JAVA (uden kommentarer) HTML (med kommentarer)
--------
4. runde:
På en dag, hvor højdepunktet kunne have været Danmarks sejr over England i Sydkorea, var der spredt jubel i Voronezh. Halvdelen af den danske lejr render stadig rundt med hænderne over hovedet, mens den anden har samme hoved dybt begravet i de samme hænder.
Jeg ville gerne kunne videregive en stilling fra det 128 mand store felt, men turneringens hjemmeside bliver meget sporadisk opdateret. Man kan selv tjekke om den skulle være blevet opdateret siden denne beretnings tilblivelse:
http://www.relex.ru/~xuser/voronezh_open/contents_e.htm
Jeg kan dog fortælle, at der er to mand tilbage med maksimum fire af fire. I dag (søndag) er hviledag, så mandag er der højst én tilbage:-)
I øvrigt skal det berettes, hvordan feltet er fyldt med juniorer af begge køn. Ikke mindst er det imponerende at se, disse 9-10 årige knægte med ansigtsudtryk som mænd på 60 og en skakforståelse, der ligger ud over, hvad undertegnede nogen sinde når.The vote from the Voronezh jury:
Jacob Aagaard - GM Vavarin (2476) 1-0
Jacob spillede sit bedste parti i turneringen, hvor han stilsikkert spillede skarpt og præcist mod en russer, der lignede en, der havde regnet med en fridag (en vesterlænding med 2356, ha!). En superpræstation, som Jacob har proklameret, at man vil høre mere om i fremtiden...
V. Bragin (2372) - Peter Olsen 1-0
Peter så - efter eget udsagn - for cirka en rubel varianter i dette parti, og det var ikke nogen af betydning for partiets udfald.
A. Ivanov (uratet) - Peter Bjørntoft 1-0
Bjørntoft bommede en bonde i åbningen, men fik løberpar og taktiske forviklinger i kompensation. Det hele ebbede ud i et slutspil med løber mod springer og en bonde i hånden, men lige meget hjalp det. Et lidt ærgerligt resultat efter en god indsats.
Kokoev (uratet) - Søren Dalsberg 0-1(!)
Så kom jeg omsider på tavlen! Dagens modstander var ikke frygtindgydende og at han skulle foretrakke afbytningsvarianten i fransk er svært at forstå. Vi byttede brikker, og jeg tog hans bønder fra ham i slutspillet, til han opgav ævret.
Danskernes score i fire runder:
Jacob Aagaard 2½
Peter Olsen 1½
Søren Dalsberg 1
Peter Bjørntoft ½
Mandag venter der en 'blød' IM'er på 2426 til Jacob, endnu en 2388-dræber til Olsen, en uratet profylaktiker til Bjørntoft (de to sidstnævnte har begge mødt undertegnede), mens jeg møder en uratet.
Må solen skinne - også i Voronezh!
Søren Dalsberg
------------
16/6-2002 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |