Skakhåndbogen ajourført
Skakhåndbogen blev i 1998 gennemrevideret af Uffe V. Nielsen og derpå udgivet som en ny, helstøbt håndbog.
Nu har Forretningsudvalgets Erik Mourdsen ført den ajour med alle regelændringer og en del nyt materiale om bl.a. klubbernes muligheder for økonomisk støtte via Folkeoplysningsloven, samt et helt nyt Kapitel 7 indeholdende en fuldstændig klubfortegnelse pr. 1/1 2001.I form af rettelsesblade er ajourføringen på vej ud til Skakhåndbogens abonnenter, og hele Skakhåndbogen kan bestilles hos Dansk Skaksalg for kr. 200, inkl. rettelseblade.
Den ajourførte Skakhåndbog kan også downloades her fra DSU-siden, både som enkeltkapitler og zippet sammen. Formatet er Word.
Og som noget helt nyt kan den også læses direkte fra Nettet i en elegant PDF-version, som er udarbejdet af webmaster (og sønderjysk mester!) i 4. hovedkreds, Jesper Kjærgaard-Jensen. Denne version fordrer en PDF-læser, f.eks. Adobe Acrobat Reader, som alle nyere browsere allerede har, men som ellers kan downloades frit på Adobes hjemmeside. Hvis man finder indlæsningen af PDF-versionens 1,9 MB lidt tung, kan man i stedet downloade den og derefter læse den uden først at skulle på Nettet.
Se oversigt
SkakhåndbogenDownload Acrobat Reader
www.adobe.comBestil Skakhåndbogen i ringbind
Dansk SkaksalgBesøg 4. hovedkreds
www.4hk.dkJesper Kjærgaard-Jensen
- sønderjysk mester------------
1/3-2001 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |