Magnus Carlsen mødte pressen
Tidligere rapporter vedr. Sigeman & Co Chess Tournament: 00 0 1 2 3 4 5
På fridagen før starten på den danske afdeling af i Sigeman & Co. Chess Tournament stillede Norges supertalent Magnus Carlsen op til pressekonference på Quality Hotel i Taastrup. Selv om forårets tre stormester-normer samt især hurtigturneringen i Reykjavik, hvor han spillede remis med Kasparov, har bragt den 13-årige nordmand frem i mediernes blitzlys, er han ikke særlig ivrig efter at dyrke sin nyvundne berømmelse, og ligesom på andre vigtige punkter bakkes han op af sine forældre: Det helt centrale er, at skak og skakturneringer skal være sjovt, og hvis Magnus ikke vil bruge kræfter på interviews, bliver der ingen interviews.
Men med kort varsel havde han altså indvilliget i en 30 minutters pressekonference, ledet af turneringens danske kommentator, Sune Berg Hansen.
Fremtoningen er smilende, afslappet og beskeden, og svarene ikke hæmmet af dansk-norsk jantelov:
- Jo, målet er at blive verdensmester. Ikke nr. 5-6 stykker og heller ikke nummer et i Norge, Norden eller Europa for den sags skyld.
- At vinde er sjovest, men derfor kan man godt opføre sig sportsligt, når man taber.
- Skakinteressen begyndte i 8-års alderen, først med et par timers skak om dagen, siden mere.
- Nej, juniorturneringer lokker ikke rigtig, selv om det kunne give turneringssejre.
Sammen med sine forældre og tre søstre har han i snart et år rejst og spillet turneringer, og forårets markante spring fremad i spillestyrke blev grundlagt i de mange turneringer sidste år. Efter dette familiens sabbat-år venter en mere rolig periode, men han har allerede sponsorer - Microsoft bl.a. - og indtil den dag, han ikke længere synes, at skak er fascinerende, er der ingen planer om uddannelsesmæssigt at gå med både livrem og seler. Et par journalister ville spørge mere til de mulige farer ved at satse ensidigt på en karriere som professionel skakspiller, men blev bremset af Sune Berg Hansen, som mente, at det var myter og vanetænkning, når omgivelserne partout ville forbinde det med afsavn at forfølge en drøm og bruge sit talent. Magnus Carlsen kunne dog sagtens svare for sig selv og vandt forsamlingen for sig med samme naturlige elegance som på skakbrættet. F.eks. da en journalist ville vide, hvornår han blev klar over, at han var stærkere end sine jævnaldrende?
- Da jeg begyndte at vinde over dem!
I 6. runde i Sigeman-turneringen har Magnus Carlsen hvid mod Peter Heine Nielsen, som efter Reykjavik gæstetrænede med ham i Norge (fast træner er Simen Agdestein, Norges stærkeste spiller og leder af skaklinien på det norske idrætsgymnasium).
Stillingen efter 5. runde:
Sigeman & Co 2004 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 pts. 1. GM Evgeny Agrest (Sverige) 2601 X ½ 0 1 1 - - - - ½ 3 2. GM Jonny Hector (Sverige) 2512 ½ X ½ 0 - - - - ½ ½ 2 3. GM Curt Hansen (Danmark) 2635 1 ½ X - - - - ½ 1 1 4 4. GM Tiger Hillarp-Persson (Sverige) 2513 0 1 - X - - ½ 1 0 - 2½ 5. GM Alexander Beliavsky (Slovenien) 2667 0 - - - X 1 0 ½ ½ - 2 6. IM Jacob Aagaard (Danmark) 2400 - - - - 0 X ½ 0 ½ ½ 1½ 7. GM Peter Heine Nielsen (Danmark) 2628 - - - ½ 1 ½ X ½ - 1 3½ 8. GM Eduardas Rozentalis (Litauen) 2619 - - ½ 0 ½ 1 ½ X - - 2½ 9. IM Magnus Carlsen (Norge) 2552 - ½ 0 1 ½ ½ - - X - 2½ 10. GM Nick de Firmian (USA) 2542 ½ ½ 0 - - 0 ½ - - X 1½Partierne indledes kl. 14.00 og turneringen følges på internettet på: www.sigeman-chess.com (www.ksu.dk/sigeman/ )
Program:
Runde 1: 30. april 14.00-21.00 (Malmø, Hippodromen, Kalendegatan 12b in central)
Runde 2: 1. maj 14.00-21.00 (Malmø)
Runde 3: 2. maj 14.00-21.00 (Malmø)
Runde 4: 3. maj 14.00-21.00 (Malmø)
Runde 5: 4. maj 14.00-21.00 (Malmø)
Runde 6: 6. maj 14.00-21.00 (Høje Taastrup, Quality Hotel, Carl Gustavsgade 1)
Runde 7: 7. maj 14.00-21.00 (Høje Taastrup)
Runde 8: 8. maj 14.00-21.00 (Høje Taastrup)
Runde 9: 9. maj 14.00-21.00 (Høje Taastrup)Ved runderne i Malmø var GM Stellan Brynell kommentator.
Ved runderne i Høje Taastrup er GM Sune Berg Hansen kommentator.
Der vil til turneringen blive krævet entre 30 kr. pr runde og 100 kr. for en billet til alle fire dage i Danmark.
Billetter til runderne i Sverige koster 30 Skr. pr dag eller 120 Skr. for alle fem dage.---------------
5/5-2004 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |