Sigeman 5: Atter Curt Hansen

Tidligere rapporter: 00   0   1   2   3   4

5. runde i Sigeman & Co GM-turneringen afsluttede Malmø-delen af turneringen så overbevisende, at det svenske publikum uden tvivl også tager turen over Sundet, når turneringen efter fridagen onsdag genstarter på dansk grund i Quality Hotel, Høje Taastrup.
For pressens gentlemen er der i øvrigt dansk smugpremiere allerede onsdag, når øjeblikkets hotteste skaknavn, norske Magnus Carlsen stiller op til pressekonference i Taastrup.
Curt Hansen sluttede sin imponerende indsats i de fem Malmø-runder med gevinst mod Nick de Firmian. Partiet var så komplekst, at vi ikke tør byde på stillingen efter åbningen, hvor Curt Hansen var bagud med en bonde, men havde et slumrende løberpar med store latente kræfter. Da samtidig Peter Heine Nielsen - lidt overraskende - tog en 18-træks remis med Rozentalis, kom Curt Hansen atter alene i spidsen. Evgeny Agrest er kommet i gang og vandt med sort over Beliavsky, mens lokalopgøret mellem Tiger Hillarp-Persson og Jonny Hector blev netop så skarpt, som man kunne forvente af to spillere, der begge søger intiativet. Her blev det Tigeren der - som engang Achilleus - besejrede sagn-helten Hector. Jacob Aagaard mod Magnus Carlsen var også en drabelig omgang med hug og parader - men med våbenhvile til slut.

5. runde: 
Curt Hansen - Nick de Firmian  1-0
Tiger Hillarp-Persson - Jonny Hector  1-0
Alexander Beliavsky - Evgeny Agrest  0-1
Peter Heine Nielsen - Eduardas Rozentalis  ½-½
Jacob Aagaard  - Magnus Carlsen  ½-½

Sigeman & Co 2004                             1 2 3 4 5 6 7 8 9 0   pts.
 1. GM Evgeny Agrest (Sverige) 2601           X ½ 0 1 1 - - - - ½    3
 2. GM Jonny Hector (Sverige) 2512            ½ X ½ 0 - - - - ½ ½    2
 3. GM Curt Hansen (Danmark) 2635             1 ½ X - - - - ½ 1 1    4
 4. GM Tiger Hillarp-Persson (Sverige) 2513   0 1 - X - - ½ 1 0 -    2½
 5. GM Alexander Beliavsky (Slovenien) 2667   0 - - - X 1 0 ½ ½ -    2
 6. IM Jacob Aagaard (Danmark) 2400           - - - - 0 X ½ 0 ½ ½    1½
 7. GM Peter Heine Nielsen (Danmark) 2628     - - - ½ 1 ½ X ½ - 1    
 8. GM Eduardas Rozentalis (Litauen) 2619     - - ½ 0 ½ 1 ½ X - -    2½
 9. IM Magnus Carlsen (Norge) 2552            - ½ 0 1 ½ ½ - - X -    2½
10. GM Nick de Firmian (USA) 2542             ½ ½ 0 - - 0 ½ - - X    1½

Partierne indledes kl. 14.00 og turneringen følges på internettet på:  www.sigeman-chess.com  (www.ksu.dk/sigeman/ )

Program:

Runde 1:  30. april 14.00-21.00 (Malmø, Hippodromen, Kalendegatan 12b in central)
Runde 2:   1. maj 14.00-21.00 (Malmø)
Runde 3:   2. maj 14.00-21.00 (Malmø)
Runde 4:   3. maj 14.00-21.00 (Malmø)
Runde 5:   4. maj 14.00-21.00 (Malmø)
Runde 6:   6. maj 14.00-21.00 (Høje Taastrup, Quality Hotel, Carl Gustavsgade 1)
Runde 7:   7. maj 14.00-21.00 (Høje Taastrup)
Runde 8:   8. maj 14.00-21.00 (Høje Taastrup)
Runde 9:   9. maj 14.00-21.00 (Høje Taastrup)

Ved runderne i Malmø var GM Stellan Brynell kommentator.
Ved runderne i Høje Taastrup er GM Sune Berg Hansen kommentator.
Der vil til turneringen blive krævet entre 30 kr. pr runde og 100 kr. for en billet til alle fire dage i Danmark.
Billetter til runderne i Sverige koster 30 Skr. pr dag eller 120 Skr. for alle fem dage. 

---------------

4/5-2004 - tr

Retur til DSU's hjemmeside