DM 6: Davor Palo og Peter Heine Nielsen

Tidligere DM-nyheder:  0   1   2   3   4   5  

6. runde ved DM 2003 gav 2½ point til de tre førende, og det betyder, at den 17-årige debutant Davor Palo nu er i spidsen sammen med Peter Heine Nielsen før deres indbyrdes parti langfredag (Palo er hvid). Peter Heine Nielsen tog luften ud af Carsten Høis kongeangreb, før det overhovedet kom i gang, og selv om der var mange brikker tilbage opgav Carsten Høi i hjælpeløs stilling efter 37 træk. Davor Palo lod Steffen Pedersens dronning gå på rov på dronningfløjen, mens han selv kastede sin interesse på den hvide kongefløj. Afslutningen med dronningoffer og mat var elegant.
Både Nicolai V. Pedersen og Erling Mortensen spillede skarpt, men det hele endte i evig skak efter 31 træk. Også Lars Schandorff - Karsten Rasmussen bød på skarpt spil i åbningen, og også her var den logiske udgang remis ved evig skak (efter 22 træk). Sune Berg Hansen spillede rigeligt hårdt på gevinst mod Jens Ove Fries Nielsen og blev løbet over ende i modangreb.
I kandidatklassen brillerede Bo Garner Christensen med dobbelt officersoffer, dronningoffer og mat mod Christian Kyndel Pedersen. Bo Garner Christensen er nu alene i spidsen med 3 point af 3.

Landsholdsklassen efter 6 af 9 runder:
1-2. Peter Heine Nielsen og Davor Palo 4½, 3. Nicolai V. Pedersen 4, 4. Lars Schandorff 3½, 5. Steffen Pedersen 3, 6-9. Sune Berg Hansen, Erling Mortensen, Karsten Rasmussen og Jens Ove Fries Nielsen 2½, 10. Carsten Høi ½.

Fredag den 18. og lørdag den 19. april spilles kl. 13-20, mens sidste runde søndag den 20. april spilles 12-19. 
Alle Landsholdsklassens partier kan følges live på Nettet.
Brug det faste DM-link fra forsiden til adressen:
http://www.skak-dm.dk/ 


6. runde 17/4:

1. GM Peter Heine Nielsen - 6. GM Carsten Høi  1-0
2. IM Erling Mortensen - 5. IM Nicolai V. Pedersen  ½-½
3. GM Lars Schandorff - 4. IM Karsten Rasmussen  ½-½
9. IM Steffen Pedersen - 7. IM Davor Palo  0-1
10. GM Sune Berg Hansen - 8. IM Jens Ove Fries Nielsen 0-1

7. runde 18/4:
4. IM Karsten Rasmussen - 10. GM Sune Berg Hansen 
5. IM Nicolai V. Pedersen - 3. GM Lars Schandorff 
6. GM Carsten Høi - 2. IM Erling Mortensen
7. IM Davor Palo - 1. GM Peter Heine Nielsen
8. IM Jens Ove Fries Nielsen- 9. IM Steffen Pedersen  

----------------

18/4-2003 - tr

Retur til DSU's hjemmeside