Ungdoms-VM - stadig med

Tidligere rapporter:   [1]    [2]    [3]

Verdensmesterskabet i skak for ungdom på spilles på Kreta 14.-25. november.

Brian Kristensen har sendt denne rapport:

-------------

Juniorlandstraener Per Andreasen havde paa forhånd håbet på 5 point i alt til danskerne i runde 7 og 8 (dobbeltrunde torsdag). Det ville kræve at Jakob V Glud holdt stand mod de to 2300-2400 folk. Det ville kræve at Miriam Olsen og Bjarke Andreasen nogenlunde holdt stilen, og det ville kræve, at de to "små" Benjamin Skjoldan og Alexei C. Hansen kom igang for alvor.

Jacob måtte desværre ned i runde 7, men fik sin remis i runde 8 og har flotte 5/8. Miriam røg ind i en åbningsforberedelse (fra modstanderen) i runde 7 og kom ikke ovenpå igen. I runde 8 kunne hun have tabt i et hug (20. - Dh4!), men det blev heldigvis overset, og Miriam vandt sidenhen i flot stil. 4,5 af 8.

Bjarke Andreasen narrede sin modstander tidligt i åbningen i runde 7 med snedigt taber ansigtsgrimasser, og modstanderen hoppede tungt i fælden. Et fint show, dog forbavsende svagt af modstanderen at lade sig så nemt narre. 
Dagen fortsatte super for Bjarke som var tæt på at nedspille sin 2100 modstander i 8.runde, inden der blev taget remis. 3,5 af 8

Desværre kunne de to mindste ikke finde de gode takter frem, og Benjamin Skjoldan tabte begge partier efter spil under Benjamins normale niveau. 7.runde nederlaget til en stærk Armener i var ok, men i 8.runde røg der en blot en officer.

Alexei snuppede endnu en ferieremis i runde 7, hvorefter der blev gået til stålet i 8.runde. Alexei fik en kæmpestilling efter en fejl af modstanderen (Lxb2?), men glemte desværre at spille Sf6+ med afgørende fordel. Surt for Alexei, da en gevinst vil lette situationen betydeligt. 2 af 8 til Alexei. Dette parti må I desværre vente med at få på et senere 
tidspunkt. Men de andre partier er sendt til Danmark (se nedenfor).

Brian Kristensen

-------- 

Danske partier:   JAVA   PGN  
Flere danske partier:    JAVA   PGN 

Turneringen kan følges på Nørresundby Skakklubs hjemmeside

Direkte: http://www.enpassant.dk/chess/lokaldk.htm 
Forside: http://www.enpassant.dk 

Eller på Tåstrup Skakforenings hjemmeside:

http://www.taastrupskakforening.dk 

Eller på VM-stævnets egen side.

http://www.chessfed.gr/WYCC2002/

------------

22/11-2002 - tr

Retur til DSU's hjemmeside