Ungdoms-VM - 4½ af 6

Tidligere rapporter:   [1]    [2]

Verdensmesterskabet i skak for ungdom på spilles på Kreta 14.-25. november.

Brian Kristensen, juniorleder Taastrup Skakforening, er med på Kreta og sendt denne rapport:

-------------

14-årige Jakob Vang Glud klarer sig bedst af danskerne og har spillet supergodt. Jacob har 4½ af 6 og er helt med i toppen på trods af meget stærk modstand (Jakob spiller i u/16, selv om han kunne spille i u/14), heraf flere folk på 2200-2400. Fint at en af danskerne præger toppen, nu hvor Davor Palo ikke kunne spille, det giver en god fornemmelse for alle i truppen, at der er en med der viser det snildt kan lade sig gøre at blande sig, dér hvor det sker.

Miriam Olsen er også blevet så stærk, at hun ligger i toppen af pigeklassen u/14, og blev som bekendt som nummer 10 ved EM fornylig. Her klarer hus sig også godt, selv om to ærgerlige nederlag har lagt en dæmper på det værste. Men indtil nu har hun dog 3½.

Bjarke Andreasen i u/14 har scoret et par pæne sejre, men heller ikke mere end det, og har endnu ikke kunnet røre de hårde drenge på plus 2200.

Benjamin Skjoldan spiller også med i drenge u/14, og har givet god modstand mod striben af 2200-2300 folk som han er rendt ind i. I 6.runde virkede han dog lidt træt, og satte en officer i slag efter at have forsvaret sig i lang tid i en dårlig stilling. Benjamin har 2½ af 6.

Alexei C. Hansen har nu fåæt stabiliseret situationen med to remiser i runde 5 og 6 efter de tre nuller i runde 2-4. Alexei har stået kanongodt i 5 af de 6 partier, men manglende skarphed og lidt opgivende forsvarsspil, når det var nødvendigt, har kostet point. Efter at der nu er kommet et par halve mere i hus er det planen i dobbeltrunden i dag torsdag, at gå efter et helt point, og spille partierne helt ud, og ikke afbryde dem af pludselige remisforhandlinger.

Brian Kristensen

-------- 

Danske partier:   JAVA   PGN

Turneringen kan følges på Nørresundby Skakklubs hjemmeside

Direkte: http://www.enpassant.dk/chess/lokaldk.htm 
Forside: http://www.enpassant.dk 

Eller på Tåstrup Skakforenings hjemmeside:

http://www.taastrupskakforening.dk 

Eller på VM-stævnets egen side.

http://www.chessfed.gr/WYCC2002/

------------

21/11-2002 - tr

Retur til DSU's hjemmeside