Politiken Cup - Tiviakov og Felgaer
Tidligere rapporter [1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10]
Sergei Tiviakov, russisk verdensklassespiller nu bosiddende i Holland lod kun Peter Heine Nielsen snuse til remis gennem 70 træk, før han havde omsat en ukurant merbonde til et tårnslutspil med to sammenhængende fribønder mod én. Samtidig led Epishin sit første nederlag i turneringen, til Ruben Felgaer, Argentina, den suveræne vinder af Aarhus Chess Summer. Henrik El-Kher holdt skansen med sort mod GM Maxim Turov, Rusland, og har nu ligesom bl.a. Peter Heine Nielsen, Lars Schandorff og Beliavsky, som med sin tredje gevinst i træk kom flot igen efter de to nederlag midt i turneringen, 7½ point før sidste runde i morgen kl. 11.00.
Efter gårsdagens remis, som sikrede IM-titlen, var Davor Palo atter på gevinstvej i 10. runde, hvor det lykkedes at gennembryde juniorkollegaen Allan Rasmussens forsvar.
I rapporten fra 9. runde blev Jørgen Hvenekilde ikke nævnt blandt de få spillere, som indtil da havde undgået nederlag. Over for de mange og ivrigt protesterende fans kan vi heldigvis nå at rette op på det i dag, for Hvenekilde holdt også buret rent i 10. runde og har 6 point.Stillingen efter 10. runde:
1-2. Felgaer, Tiviakov 8
3-11. Beliavsky, Peter Heine Nielsen, Henrik El-Kher, Dominquez, De Firmian, Turov, Lars Schandorff, Kiriakov, Ward 7½11. og sidste runde ser således ud i toppen af det næsten 200 m/k store felt:
Felgaer - Tiviakov (ren finale!)
Beliavsky - Turov
Peter Heine Nielsen - Kiriakov
Ward - Dominguez
Henrik El-Kher - Lars SchandorffAlle partier og resultater:
www.politikencup.dkPolitiken Cup 2002 kan følges 15.-26. juli 2002 i Nørrebrohallen, Bragesgade, 5, 2200 København N.
1.-10. runde indledes kl. 13.00, 11. runde indledes kl.11.00.
-------------
25/7-2002 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |