Politiken Cup - hård kamp i toppen
Tidligere rapporter [1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8]
8. runde i Politiken Cup understregede, at fridagen faldt på det rigtige tidspunkt og åbenbart havde taget den første remisgitis-smitte i opløbet. Kun seks af de øverste 20 partier blev remis, og de fleste endda efter hård kamp. Danskeropgøret Jacob Aagaard - Peter Heine Nielsen kunne ligne remis efter et opfindsomt defensivt bondeoffer af GM Nielsen, men op mod tidkontrollen skete der sære ting. I træk 40 tillod hvid en lille kombination (40. -, Txd2!), men sort gav i stedet en skak - hvorpå hvid spadserede ind i en springergaffel. Med sejren er Peter Heine Nielsen igen med helt fremme og skal i 9. runde møde den ensomt førende Turov med hvid.
Med 6 point af 8, lige efter Turov på 7 og fire spillere på 6½, følger bl.a. danskerne Roland Greger, som i 8. runde besejrede den finske stormester Heikki Kallio, samt Erling Mortensen, Henrik El-Kher, og Lars Schandorff.
I gruppe på 5½ point finder man bl.a. Davor Palo, som i leverede dagens angrebsparti mod den polske IM Jan Adamski.Alle partier og resultater:
www.politikencup.dkStillingen i toppen efter 8. runde:
1. Turov 7
2-5. Peter Heine Nielsen, Felgaer, Volokitin og Ward 6½
6-18. Henrik El-Kher, Roland Greger, Dominguez, De Firmian, McShane, Peralta, Hillarp-Persson, Erling Mortensen, Hanley, Epishin, Tiviakov, Schandorff og Kiriakov 6Politiken Cup 2002 kan følges 15.-26. juli 2002 i Nørrebrohallen, Bragesgade, 5, 2200 København N.
1.-10. runde indledes kl. 13.00, 11. runde indledes kl.11.00.
-------------
23/7-2002 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |