Ungdoms-VM
Link til arrangørernes web-side: http://www.worldyouthfestival2001.com/
4. runde 24. oktober
v/ Per Andreasen og Tom SkovgaardDet blev en resultatmæssigt kedelig onsdag for de danske farver. Hold fast – det blev faktisk et kollektivt kollaps, idet vi tabte 1-7. Og spillet var faktisk ikke bedre end resultatet. Eneste lyspunkt – som hele holdet til gengæld kunne glæde sig over – var Christians meget flotte og effektive sejr.
-------------------------------------------------- Grp Navn 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 Pts. -------------------------------------------------- D18 Christian Kyndel 1 0 ½ 1 2½ D16 Davor Palo 1 1 ½ 0 2½ D14 Jakob Vang Glud ½ ½ 1 0 2 D14 Nikolaj Mikkelsen 1 0 0 0 1 D14 Bjarke Andreasen 0 0 1 0 1 D12 Benjamin Skjoldan 1 0 1 0 2 D12 Peter Skovgaard 0 ½ 1 0 1½ P14 Miriam Olsen ½ 1 0 0 1½ --------------------------------------------------Drenge under 18
Christian Kyndel vandt som sagt et flot parti som sort i Kongeindisk. Han mødte Werbeloff fra Sydafrika. De spillede en lang moderne teorivariant, og på et tidspunkt ofrede Christian en kvalitet for at få total sortfeltet dominans. Det viste sig oven i købet at det gav et helt afgørende angreb. Vi vil forsøge at vise partiet i løbet af et par dage.Drenge under 16
Davor Palo havde de hvide mod IM Cheparinov fra Bulgarien (ELO 2461). Davor blev snydt i åbningen, hvor den stærke modstander spillede meget kreativt. Ifølge Davor selv blev han faktisk udspillet.Drenge under 14
Jakob Vang Glud mødte med sort Amin (ELO 2186) fra Egypten. De spillede spansk med Jakob som sort. Jakob spillede under vanlig standard og tabte i bare 25 træk.
Nikolaj Mikkelsen mødte Bilegt fra Mongoliet og det blev Siciliansk med Nikolaj som sort. Kort efter åbningen lavede Nikolaj en kæmpe fejl, som kostede en officer og derefter var løbet kørt.
Bjarke Andreasen spillede hvid i Kongeindisk mod Manzone fra Argentina og fik en lille fordel. På et tidspunkt tabte han en bonde, men fik til gengæld angreb. Desværre så Bjarke ikke den afgørende forcerede gevinst, som kunne fremkomme via et smart løberoffer
efterfulgt af et magnetoffer. En stensikker sejr blev derefter forvandlet til et nul. Ikke godt!Drenge under 12
Benjamin Skjoldan spillede sort mod Bileckis fra Litauen. Det blev som ventet en Morra-gambit med Benjamin som sort. Benjamin afslog gambitten og udlignede spillet, men på et tidspunkt valgte han desværre en forkert plan og blev overspillet. Modstanderen
spillede meget overbevisende og resultatet var retfærdigt.
Peter Skovgaard var hvid i Siciliansk mod Baltabayev fra Kazakhstan. Peter måtte give tre lette officerer for dronningen, men havde initiativ og angrebschancer. Det blev et parti med gensidige chancer, hvor kazakhstaneren til sidst trak det længste strå.Piger under 14
Miriam Olsen spillede sort mod Chulivska fra Ukraine. Miriam fik en presset stilling efter åbningen med sort i Siciliansk. Modstanderen ofrede en officer for 3 bønder og angreb. Miriam forsvarede sig udmærket og da stillingen var fuldstændig uklar og Miriam havde chancen for at frigøre stillingen med lige spil til følge, lavede hun i stedet et meget dårligt træk og tabte straks.
Dagens billede viser den nordiske ”trænermafia” i fuld aktion efter rundens start! Fra venstre er det: Per Blikra fra Norge, Per Andreasen fra Danmark og stormester Stellan Brynell fra Sverige. Danmark røg samlet i dag under 50 %, Sverige er præcis på 50 % og Norge nægter at oplyse resultatet! Rapporten fra 1. runde
Rapporten fra 2. runde
Rapporten fra 3. runde
------------25/10-2001 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |