Lokale- og driftstilskud
Folkeoplysningsloven er blevet revideret med skærpede krav til skakklubbernes vedtægter
Se Skakhåndbogen side 2-20: Download kapitel 2
I loven er også fastsat en sidste frist for godkendelse af vedtægterne - 31. maj 2001. Hvis jeres klub modtager lokaletilskud, får anvist offentlige lokaler af kommunen eller modtager driftstilskud på grund af juniorer, skal I have indsendt jeres vedtægter til godkendelse inden 31. maj 2001. Dette er vigtigt at overholde !
Hvis skakklubben har behov for at ændre vedtægterne, men ikke kan nå en ekstraordinær generalforsamling inden skæringsdatoen, bør I kontakte kommunen snarest. Kommunerne kan ikke dispensere fra tidsfristen. Overskrides tidsfristen kan skakklubben ikke modtage lokaletilskud, få anvist offentlig lokale eller modtage driftstilskud for den kommende sæson.
Folkeoplysningsloven er ny og giver kommunerne vide rammer til selv at fastsætte deres egne regler. DSU vil gerne have et indtryk af, hvordan loven praktiseres. Klubber der modtager afslag på lokaletilskud, ikke kan få anvist offentlig lokale eller modtage driftstilskud bedes informere DSU om det. Kontakt Erik Mouridsen klubforhold@dsu.dk - tlf. 86 19 11 85.------------
7/5-2001 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |