Istanbul tur/retur
Strømsvigt og koldt bad i Sortehavet kom i vejen for Nikolaj Borges lovede 2. rapport fra Istanbul (læs den første her).
Men her er den:------------
Epilog
Det der skulle have været en højaktuel beretning om danskernes medalje chancer bliver nu i stedet en form for epilog for de mistede medalje chancer, men også et kort tilbageblik på de sidste runder i, efter min mening, en af de allerbedste danske holdpræstationer ved et skak-OL nogensinde!
Jo, jeg ved godt at Danmark engang blev nummer 7, men man skal lige huske på at dengang var der kun eet Sovjetunionen. I dag er der 17 Republikker og et hav af Europæiske lande der stiller med tidligere Sovjetborgere. Vi nævner i flæng: Jussupow og Dautov for Tyskland, der i øvrigt blev en overraskende men yderst fortjent nummer 2. Gelfand, Smirin, Avrukh og Psakhis der var med til at spille en 5. Plads hjem til Israel. Korchnoi og Milov der besatte topbrætterne hos Svejts der blev nummer 10.
Jeg kunne godt blive ved lidt endnu, men skylder vist en forklaring på manglende rapport fra næstsidste runde som lovet...
Næsten færdig med mit indlæg lørdag aften og ikke mindst svært tilfreds med at det lykkedes nogenlunde at skrive et indlæg på dansk, men på et Tyrkisk tastatur (!) - skete der ikke, som 2 gange tidligere, det at computeren uden varsel genstartede og et par linier gik tabt, men at ALT strømtilførslen til Internetcafeen stoppede brat. Åbentlyst irritabel (og lettere pinligt berørt over at have gemt dokumentet på harddisken og ikke på en diskette) måtte jeg acceptere Cafe-ejerens svar om at han ikke kunne gøre noget. Dels havde jeg ikke lyst til at diskutere i mørke (!) og dels havde jeg en pinlig episode in mente...
Denne episode fandt sted ved skak-OL i Manila i1992. Episoden endte med, at jeg blev escorteret tilbage på mit eget hotel af 2 uniformerede herrer med maskingevær! Årsagen til at det gik så galt var at vi sad 20-25 mennesker på et dobbeltværelse og var godt i gang med 1. halvleg af den forlængede spilletid i semifinalen mellem Danmark og Holland, da forbindelsen til transmissionen blev afbrudt. TOTALT desperat og sikker på at afbrydelsen var iværksat fra receptionen, hvor man 10-15 gange forgæves havde appelleret til at vi dæmpede os, gik jeg med uforrettet sag mod receptionen. Det er muligt at jeg ikke hørte ordentligt efter, men i mine øjne kunne de, men gad ikke, at gøre noget ved denne katastrofe. Det viste sig senere at kampen blev sendt via en Hong Kong'sk satellitkanal som ikke havde betalt for forlænget spilletid, hvilket vel set i bakspejlet retfærdiggører at receptionisten ikke ville finde sig i at det gik ud over hans plante. Nå, men denne (bort)forklaring skal jeg ikke spilde mere af læsernes tid med!
Siden sidst skete der desværre det at Danmark som bekendt "kun" vandt 21/2-11/2 over Letland.
I den match vandt Curt i 32 træk med hvid i en Kongeinder en suveræn sejr med en fiks afslutning.
Peter Heine virkede mildt sagt temmelig opsat på at vise en han kan spille skarpt når der er brug for det og det var der. Veteran Verdensmesteren Klovans spiller en solid gang skak, så med sort mod ham hvor Peter VILLE vinde var der behov for at søge mod skæve stillinger. Det blev gjort med en i fransk variant, hvor sort ofrer en bonde for initiativ. Det blev en rodet affære hvor Peter dog virkede ovenpå hele partiet. Afslutningen var dog spøjs idet Peter efterfølgende indrømmede at han først så det afgørende slag (35 a2+ med mat i 5) efter at have spillet 34.a3! Man husker tilbage på adskillige fodboldspillere der efter et drømmemål efterrationaliserende mente at det der i andres øjne kunne minde om et indlæg faktisk også lidt var et skud på mål... I virkeligheden gør det heller ikke den store forskel om man regner helt fantastisk eller at man som Peter har en fremragende intuition. Sunes stilling virkede hurtigt som om han var i gang at give en lektion i dynamisk positionsspil, men han glemte at tage sig betalt for lektionen og desværre ebbede en meget lovende stilling ud i remisagtigt dronningeslutspil. Slutstillingen er et kapitel for sig selv i det Lars Bo mente at Sune kunne have spillet videre, mens Undertegnede sagde klar remis. Efter at have udvekslet et par træk med Lars Bo kunne jeg godt se hvem der forstår den slags stillinger bedst. Sune kunne have spillet videre, men som han selv sagde da Lars Bo foreslog 42.Dd3!, b5 43.cxb5,cxb5 med chancer i stedet for det spillede 42.De8+, " hvis ikke jeg kan se det - så er jeg glad for at jeg ikke spillede videre". Samtidigt var der også udbredt enighed om at hvis man spillede med flyvende udskiftning, så skulle Lars Bo og kun Lars Bo have været sat ind der! En finte som Burundi efter sigende skulle have benyttet sig af ved et tidligere OL, dengang der fandtes hængepartier...
Lars kom desværre galt afsted fra åbningen. Trækfølgen 9.Lg5,Sbd7 10. a4, b6 11.Le3!? fik Lars ud på ukendt farvand, hvorefter det gik ned af bakke. Ærgeligt for Lars som ellers (og på trods at dette nederlag) spillede en god turnering.
Om aften var der fest. En lille smule trykket stemning i den danske lejr, på grund af den sejr der lidt føltes som et nederlag, men som altid sjovt at se så mange prominente spillere folde sig ud (og i nogen tilfælde sammen). Sådan en fest har i øvrigt den pudsige logik at jo mindre rating jo bedre danser de. Her tænker jeg ikke mindst på de kvindelige Sydamerikanske og Sydeuropæiske spillere...
De danske spillere der gik "tidligt" hjem kunne se endnu en decideret uheldig parring idet sidste runde bød på Bulgarien som modstander. Man skal ikke græde over spildt mælk og naturligvis kan man altid sætte sig op til en sidste runde, men det var min klare fornemmelse at det var et handicap for de danske spillere at man endnu engang havde fået den værst tænkelige modstander. Jeg har ikke lavet research på det men vil godt vove den påstand at Danmark var et af de (1-5)hold der spillede den højeste kategori.
Planen om at sætte mig ned på Internet Cafeen og skrive til /default.htm fik endnu et knæk da Martin Noer overfrisk og urimeligt tidligt (kl.11.00) vækkede mig for at tage en tur til Asien. En smuk køretur som kulminerede i en dukkert i Sortehavet - en dukkert som jeg KUN tog for at kunne sige at jeg havde taget den - det var isnende koldt.
Sidste aften for mit vedkommende bød på Siedler (et tysk spil hvor det går ud på at bygge et fyrstendømme). Sune knækkede mig ved at spille "Konrad der Flinke" og dermed erobre "Rittermagten" hvorpå han i forlængelse af dette fratog mig den livsnødvendige rescource "Sten" ved at foretage en "Landreform". Dødsstødet kom da han efterfølgende, netop som jeg havde fået en "Feuerteufel" på hånden, introducerede mig for en "Inquisition". Derefter var der kun tilbage at se på at han fik samlet råstoffer nok til at bygge et Universitet og dermed nå de magiske 12 point. ÆV.
Jeg tog tidligt i lufthavnen for at købe lidt toldfrit, men mit forsøg på at smule en daggert ind i lufthavnen satte en stopper for det projekt. Hvis der er nogen der har set "Midnight Express" vil de kunne forstå hvorfor jeg ikke brokkede mig over at skulle sidde stille i en times tid på en stol uden for noget der lignede et politikontor uden at spørge hvorfor det tog så lang tid.
Ekstra ærgerligt at komme hjem og se Danmark tabte til Bulgarien - de havde fortjent bedre! Samtidigt ved jeg dog at de danske spillere, når de er kommet sig over afslutningen på turneringen, vil begynde og glæde sig til næste OL og måske vil den tro der er kommet på at man kan nå langt udmunde i et endnu bedre resultat om to år. Jeg tager i hvert fald ned og hepper!
mvh.
Nikolaj Borge
------------
13/11-2000 - tr
|
Retur til DSU's hjemmeside |