Home

 Live Partier

 Resultater

 Partier i PGN

 Nyheder

 Generel Information

 Sponsorer

 Kontakt

 

GM Heikki Kallio
22 år, Elo 2471
Finland

Med kort varsel er Kallio trådt til som erstatning for Tomi Nybäck. Kallio hører til i den yngre del af feltet og er ret turneringsaktiv. Denne sommer er det blevet til turneringer i Budapest, Andorra og København. På januarlisten 2002 var ratingtallet oppe på 2522.

Ved sommerens Politiken Cup var han blandt de toneangivende spillere. Bl.a. slog han Beljavsky og høstede med 7½ p. en pæn ratinggevinst. Heikki har et bredt åbningsrepertoire og virker til at have en allround spillestil. Ofte starter Kallios partier relativt forsigtigt for siden at blive voldsomt komplicerede i midtspillet. Det lover godt for publikum i Århus!

Det korte varsel er næppe noget stort handicap for så aktiv en spiller, så mon ikke Heikki kan gøre en god figur ved NM og drille flere af favoritterne undervejs?

FM Heikki Lehtinen
22 år, Elo 2362
Finland
Heikki Lehtinen havde inden denne sommer sine bedste resultater inden for skoleskak. Faktisk vandt han NM i skoleskak i B-gruppen i 1996, og det var i Danmark! Nu kommer han efter den næste NM-titel J

I juni i år vandt Lehtinen det finske mesterskab, og dette fine resultat åbnede nogle døre. Dels til det næste finske OL-hold, dels til denne turnering. Og som en af de lavest ratede i feltet er det en unik chance for at prøve kræfter med nogle af de bedste spillere i Norden. En IM-norm på 5 point må anses for et godt resultat for den unge finne.