Paul Morphy (1837-84)

Blev født i New Orleans, USA i forrige århundrede. Var som 19 årig allerede færdiguddannet jurist, hvorefter han begyndte at spille skak som tidsfordriv. Morphy havde imidlertid klæbehjerne, så det varede ikke længe, før han kunne besejre alle i Amerika.

Dette blev begyndelsen på en kometkarriere, da han efterfølgende tog til Europa og besejrede alle han mødte. Morphys partier var både friske, fortryllende og lærerige!

Han tog hjem til USA få år efter og blev modtaget som en folkehelt, men forsvandt derefter ud af skakhistorien for at passe sin advokatpraksis i New Orleans. Sørgeligt nok endte han sine dage med en sindslidelse, der tog alle glæder fra ham.

Morphy blev kaldet "Skakspillets stolthed og sorg". Stolthed fordi han var den første, der havde forstået betydningen af hurtig udvikling, og sorg fordi han endte sine dage i elendighed.

Aron Nimzowitsch (1886-1935)

Blev født i Letland, nærmere bestemt Riga. Boede i København i 1920’erne, da han var flygtet fra krigen i sit hjemland.

I løbet af sine år i Danmark nåede han at blive endog enormt populær. Ikke mindst på grund af hans lærebog "Mit system", der kom til at danne grundlag for en helt ny skakskole.

Nimzowitsch var en uudtømmelig inspirationskilde på de 64 felter. Begreber som centrum og profylakse er stadig lige aktuelle den dag i dag.

Nimzowitsch spillede mange seværdige partier og var et seriøst bud på en verdensmester. Han fik endda opkaldt flere åbninger og varianter efter sig. Tilnavnet "Danmarks skakfader" er helt på sin plads!

Mikhail Botvinnik (1911-1995)

Botvinnik blev født i Rusland og lærte skak som 12-årig. Dette skulle dog ikke holde ham tilbage fra at sætte et af de største fingeraftryk på verdensmesterskabets historie.

Efter uddannelsen som ingeniør (der senere blev til en doktorgrad) spillede han sig stille og roligt op i verdenseliten. Verdensmesterskabet blev vundet i årene 1948-63, dog med undtagelse af 1957-58 og 1960-61, hvor henholdsvis Smyslov og Tal vikarierede på tronen.

Æraen sluttede dog i 1963, da en snu armener ved navn Petrosjan tilkæmpede sig titlen i årene 1963-69. Men da havde Botvinnik også forsvaret den med næb og klør i efterhånden mange år.

Botvinnik var klart den bedste i sin periode. Specielt slutspil var en af hans største forcer. Hans spillestil var meget logisk og præcis, hvorfor han blev kendt som "Jernlogikeren"!

Mikhail Tal (1936-92)

Blev lige som Nimzowitsch født i Riga, Letland. Faderen var overlæge, og som lille morede Tal sig ved at spillede skak med faderens patienter.

Han fik en besynderlig karriere. I 1957 var han bare en almindelig mesterspiller, men så fik han pludselig fart på. I bedste himmelstormerstil fik han spillet sig frem til en match om verdensmesterskabet mod selveste Botvinnik i 1960.

Og sørme om han ikke overraskede hele skakverdenen ved at slå Botvinnik af pinden! Denne revancherede sig dog allerede et år senere, så Tal måtte nøjes med kronen i 1960-61.

Tals partier var brillante angrebspartier. Gang på gang lavede han de mest utrolige og kreative ting. Han ofrede tit vildt og uoverskueligt – og som et lyn fra en klar himmel! Denne både underholdende og fantastiske stil gav han snart det fortjente navn "Troldmanden fra Riga"!

Da han var på sit højdepunkt, blev han sovjetisk mester hele seks gange. Derudover kunne han fremvise en OL-score på over 80% ud af over hundrede partier. Endelig var han nærmest konstant i aviserne med nye formidable angrebspartier.

Når han ikke holdt sin titel i længere tid, skyldtes det et meget svigtende helbred. De sidste år blev svære for ham, men skak ville han spille. For eksempel sneg han sig engang ud at hospitalet efter en nyreoperation for at spille i den lokale skakklub!

Tal vil blive husket som den mystiske troldmand med det frygtindgydende blik, der kunne skræmme enhver. Hans fascinerende aura lyser stadig over skakhimmelen!

Bent Larsen (1935- )

Danmarks ubestridt stærkeste spiller gennem tiderne. Blev født i Tilsted ved Thisted og fik sin skaklige opdragelse i Holstebro. Det helt store gennembrud kom ved danmarksmesterskabet i 1954, hvor han fortjent vandt.

Herefter gik det stærkt: International mester i 1955 og Stormester ved OL i Moskva i 1956 efter at Larsen blev topscorer på det prestigefyldte 1. bræt.

Karrieren toppede i slutningen af 1960’erne, men han kom dog aldrig længere end semifinalen i kandidatturneringen på vej mod en match om verdensmesterskabet.

Larsens varemærke er kompromisløst og originalt spil. Han er derfor både en karismatisk turneringsdeltager og kommentator. Et af Larsens største midler til at slå verdenseliten i 1960’erne var, at trække "glemte" åbninger ud af skabet med succes.

Robert (Bobby) Fischer (1943- )

Nok den største skaklegende i nyere tid. Som skakspiller indledte denne amerikaner himmelflugten ved at blive stormester allerede som 16 årig. Derefter kunne ingen stoppe ham:

På vej mod VM i 1972 ydmygede han på skift Larsen 6-0, Taimanov 6-0 og Petrosjan 6½-2½!! Den samlede skakverden var forbløffet og fulgte spændt hans kamp om verdensmesterskabet mod den regerende russiske mester Spassky, der havde siddet på tronen siden han snuppede den fra Petrosjan i 1969. Imens lurede den kolde krig bag kulisserne...

Slaget stod i Reykjavik på Island. Første parti tabte Fischer på en banal fejl, hvorefter han i skuffelse udeblev fra 2. parti. Han var på vej hjem, men hele USA - inklusiv præsidenten - bad ham fortsætte, hvilket han da også gjorde om end bagud 0–2.

Fischers tilbagevenden blev en ren bombe i hovedet på Spassky, der efterfølgende kun fik sølle ½ point i de næste fire partier, hvorefter Fischer holdt føringen i mål til en samlet sejr på 12½-8½.

Nederlagets omfang kunne slet ikke gøres op for den russiske skakverden. Af alle måtte en amerikaner ikke løbe af sted med kronen...

Fischer var klart, klart bedre end sin tid. Desværre forsvandt han nu helt ud af skakhistorien, da han ikke ville acceptere betingelserne for forsvaret af hans verdensmesterskab i 1975. Man så ham først igen i efteråret 1992, hvor han dukkede frem for en kort bemærkning.

Skakspillet mistede dermed én af de helt store...

Anatoly Karpov (1951- )

Et af produkterne af den effektive russiske skakskole. I 1969 vinder Karpov Junior-verdensmesterskabet. Året efter opnår han stormestertitlen. Som kronen på værket vinder han verdensmesterskabet i 1975 uden kamp, da Fischer nægter at stille op.

De efterfølgende år vinder han alt, hvad der kan vindes og taber praktisk talt aldrig nogle partier. Som spiller blev han ofte sammenlignet med Capablanca, der var verdensmester 1921-27.

Karpov er en super tekniker, der kan placere brikkerne pinlig rigtigt næsten hver gang. Han er blevet kaldet "Pythonslange" for sin snuhed.

Karpov var verdensmester i 10 år, før han må afgive titlen til den 12 år yngre Kasparov efter lang tids intens kamp om tronen. I verdensmesterskabets sidste parti skulle Karpov vinde for at beholde titlen. Han tabte imidlertid og en ny mester var fundet; Garri Kasparov!

Garri Kasparov (1963- )

Armenien er Kasparovs fødeland. Den 13. april og med 13 som yndlingstal.

I 1980 vandt han Juniorverdensmesterskabet. Fem år senere i 1985 spillede han mod ærkerivalen Karpov. Som bekendt vandt han til stor glæde i skakverdenen, da var en langt mere populær person hos de fleste skakspillere – ikke mindst på grund af sin flammende og fortryllende spillestil.

Siden har han forsvaret titlen med stor autoritet og sidder dermed på tronen ind i år 2000.

Kasparov kan også prale af historiens største ratingtal (et stykke over 2800). Derudover er han blevet kåret som alle tiders stærkeste spiller, hvilket hans mange glanspartier står som garanter for.

Hans stil er dynamisk og kontroversiel. Han har karisma og hans ego fejler bestemt ikke noget, hvilket mange provokerende udtalelser vidner om. Som vinder af den største kappestrid gennem tiderne, markerede Kasparov sig for alvor i den stolte skakhistorie!