Lektion 6
En passant
- En passant
- Skakuret
- Arbejdsark
Sidste lektion
Repetition af notation
Elevdeltagelse
En passant
Fremkald en diskussion
Historie
Forudsætningerne for en passant
Eksempel på en passant
Opgaver til demobrættet
En passant opgave I
En passant opgave II
En passant & notationsapparatet e.p.
Forklaring
Arbejdsark
To elever
Din rolle
Løsninger
Skakuret
Skakurets historie
Opsummering Næste lektion
Efterfølgende aktivitet
NB!
|
Sidste lektion var om notation. Som repetition kan du gennemspille følgende parti, som eleverne noterer.
Vælg to elever, der ud fra noteringen, gennemspiller partiet på demobrættet. Dagens lektie er om en passant- den mest mærkelige skakregel der findes. Reglen udtales ang passant. Ud fra nedenstående stilling kan du med et drilsk spørgsmål forsøge at fremkalde en diskussion om, hvorvidt en passant er tilladt eller ej. Diagram 6.1 Begrebet en passant kommer fra fransk, men på dansk kan det oversættes med noget i retning af mens den går forbi. En passant er altså at slå en bonde, mens den går forbi. En passant er ikke ny, men har været kendt siden 1400-tallet. Forudsætninger fra en passant:
Med udgangspunkt i diagram 6.2 kan du gennemgå forudsætningerne for en passant for eleverne. Diagram 6.2 I diagram 6.2 er det den sorte bonde, der har mulighed for at slå en passant, men det kræver at hvid spiller bonden til c4. Med den hvide bonde på c4, kan sort slå en passant, ved at sætte sin bonde på c3 og snuppe den på c4! Til indlæring af en passant, kan du med fordel bruge eksemplerne i diagram 6.3 og 6.4. Diagram 6.3 Spørgsmål: Sort spiller c5 kan hvid slå e.p.? Svar: Ja. Når bonden rykkes fra udgangspositionen og to felter frem er en passant mulig. Diagram 6.4 Spørgsmål: Hvid spiller g5, kan sort slå e.p.? Svar: Nej. Bonden blev ikke rykket to felter frem. En passant noteres ved at skrive det felt som den slående bonde sættes på, men da man slår en bonde, der ikke står på netop det felt, påføres e.p. efter trækket. Dette illustreres i følgende eksempel. Diagram 6.5 Hvid spiller e4, hvorefter sort slår
en passant der noteres: Det fremkom således: Bonden (f) der slog (x) + feltet hvor bonden blev sat på (e3) + en forklaring på, at man slog en bonde, der ikke stod på det felt, som bonden blev sat på (e.p.) Uddel En passant arbejdsark - lek: 6 med opgaver, som eleverne løser hver for sig eller sammen to og to. Når opgaverne er løst, gennemgår to elever opgaverne, mens de redegør for om forudsætningerne for at slå en passant er til stede eller ej. Hvis der er tvivl i gruppen om hvor vidt forudsætningerne er opfyldt eller ej i de konkrete opgaver, kan eleverne diskutere det indbyrdes for sammen at afgøre, hvad der er rigtigt. I sidste ende spiller du naturligvis en aktiv rolle, således at alle elever er helt på det rene med, hvad en passant er for en størrelse. Løsninger til En passant arbejdsark lek: 6
Introducer skakuret for eleverne og fortæl om principperne bag. Det mekaniske skakur blev første gang anvendt i turneringsskak tilbage i 1883. Tilbage i 1863 havde man dog også forsøgt at spille med sandure uden den store succes, men i 1883 blev dét, som vi kender i dag som skakuret, præsenteret ved en rigtig skakturnering. Før den tid, spillede man nogle gange skak i flere dage eller indtil en af spillerne ikke kunne holde sig længere - man måske skulle på lokum! Dengang kunne man tænke flere dage over et enkelt træk. Repetére forudsætningerne for en passant. Næste lektion omhandler:
Der spilles turnering. Eleverne noterer partierne. Der spilles med rørt brik skal flyttes og sluppet brik skal blive stående. Spillerne giver hinanden hånden og ønsker god kamp. De går samlet i gang, når du giver signal dertil. Udover den normale forberedelse af den kommende lektion anbefales det, at du læser alle Grundlæggende udvikling (- de tre kommende lektioner) igennem, da de nøje hænger sammen. |