hjem.gif (965 bytes)

Lektion 27

Planlægning I (Åbningen)

 

Sidste lektion

 

Dagens lektion

 

 

 

 

Altid en plan

 

Russere og planer

 

 

Plan med alting

 

 

 

Illustrativt parti

 

 

 

 

Skomager-mat

 

 

 

 

Dårlig plan bedre end ingen plan!

 

 

Modstanderens planer

 

 

 

 

Planer

 

 

At sidde på hænderne

 

 

Kortsigtede planer

 

 

 

 

Gennemgang af parti

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Planer i partiet til tematurneringen

 

 

 

 

 

Tematurnering

 

 

 

 

 

 

Din rolle

 

 

Opsummering

 

 

 

Næste lektion

Efterfølgende aktivitet

 

Hør eleverne i reglerne om optimal placering af brikkerne i slutspillet, som blev gennemgået sidste lektion.

Planlægning i åbningsspillet er den mest enkle planlægning, da det generelt drejer sig om at følge de sunde regler om:

  • Hurtig udvikling.
  • Optimal placering af brikker.
  • Rokade.

Spørg til elevernes viden om de sunde regler som blev gennemgået tilbage i lektionerne 7-9 (se evt. disse).

"Det er bedre at have en dårlig plan, end slet ikke at have nogen".

Vi her i Vesten og især i USA, har haft en meget firkantet billede af, hvordan russerne tænkte. Bl.a. er der nogen, der har sagt, at russere ikke gik på lokum uden en plan – der var simpelthen en mening med alt, hvad de fortog sig. Sådan skal det også helst være i skak!

Derfor skal man aldrig spille et træk uden at have en plan med det. Det behøver ikke at være nogen langsigtet plan - måske kun én, der rækker et træk eller to frem, men der skal bare være en plan med det!

Dette kan illustreres for eleverne gennem følgende eksempel om skomager-mat, som blev gennemgået i lektion 24.

  1. e4, e5
  2. Lc4, Sc6
  3. Dh5, Lc5
  4.  

    Diagram 27.1

  5. Dxf7 ++

Hvid har fra starten en plan: Han vil sætte sort mat, og det skal bare gå stærkt. Som tidligere gennemgået, er det dog ikke en god plan – men det er dog en plan. Sort har fulgt reglerne om udvikling, men har ikke spillet med plan. En dårlig plan er altså bedre end ingen!

Man skal altid holde øje med modstanderens planer. Derfor stiller de gode skakspillere sig ofte bag deres modstander for, at se stillingen fra hans side for på den måde, at få øjnene op for hans lumske planer.

En stilling ser ofte også helt anderledes ud, når man ser den fra den anden side!

En plan kan være:

  • at angribe modstanderens konge
  • at vinde en svag bonde
  • at give modstanderen en dobbeltbonde
  • at få en blæksprutte
  • at få en fribonde

Et andet kendt skakråd siger, at "man skal sidde på hænderne", dvs. tænke før man trækker. Selvom det er hårdt for hænderne i længden, er der ikke noget i vejen med ideen!

Finder man hurtigt en plan og straks spiller den risikerer man, at modstanderen tænker sig om i lidt længere tid, og finder én der er bedre!

Kortsigtede planer:

  • Lave bindinger
  • Få dronningen hen på et felt, hvor den laver en dobbelttrussel
  • Spil et tårn hen bag en løber, for at true en afdækkerskak
  • Ommøblere en springer, så den kan lave en gaffel.

Følgende parti spilles igennem på demobrættet, og der redegøres for planer. Partiet indgår i den efterfølgende tematurnering.

  1. e4, e5
  2. Sf3, Sc6
  3. Lc4, Lc5
  4. d3, d6
  5. Le3, Lb6
  6. 0-0, Lg4
  7. Sb-d2, Sf6
  8. c3, 0-0
  9. Dc2

Diagram 27.2

Stillingen i Diagram 27.2 er materielt i balance, og både hvid og sort har fornuftige planer og muligheder.

Mulige planer for hvid:

  • fremstød i centrum med d4.
  • fremstød på dronningefløjen med b4 og tårnene bag.

Mulige planer for sort:

  • spille Sa5 med planen at bytte løberen på c4 eller spille Se7-g6 med muligheder på f4.

Ligeledes mangler begge spillere en yderligere aktivering af tårnene.

Tematurnering. Brug turneringstavle 1 fra sidste gang. Der spilles et parti med 10 minutters betænkningstid pr. spiller.

De trækker lod om farverne og spiller med ur. Der spilles med rørt og sluppet brik. De giver hånd og går samlet i gang.

Forsøg at sammensætte eleverne, så de får en anden modstander end den foregående.

Eleverne skal tage udgangspunkt i ovenstående stilling, som de spiller sig frem til.

Når du går rundt i lokalet, skal eleverne kunne svare på, hvorfor de spillede netop det eller det træk og med hvilken plan, det skete.

Du summer rundt i lokalet og henleder opmærksomheden på, at de skal spille med plan hele tiden.

Opsummering af planer:

  • at angribe modstanderens konge.
  • at vinde en svag bonde.
  • at få en blæksprutte.
  • at få en fribonde.

Næste gang handler om planlægning i midtspillet, hvor mange skakpartier bliver afgjort.

Der spilles et parti i klubturneringen. Partiet noteres.

Der spilles med rørt brik skal flyttes og sluppet brik skal blive stående.

Spillerne skal give hinanden hånden og ønske god kamp. De går samlet i gang, når du giver signal dertil.

top.gif (1043 bytes)