Efterfølgende aktivitet

Sidste lektions indhold:

• Placering af brikkerne i åbningen.
• Tematurnering.

Optimal placering af brikkerne i åbningen er sammenkogt til følgende åbningsprincipper:

• Placér springerne før løberne – de skal står på f3, c3, c6, f6.

• Ryk kun den samme brik en gang i åbningen – alle brikkerne skal med.

• Bring ikke dronningen for tidligt i spil, da det jo (med undtagelse af kongen) er den brik der er mest værd, og derfor let kan trues væk af modstanderens brikker.

Som tidligere nævnt, så er skak et relativt spil, og derfor er det også kun tommelfingerregler, og ikke noget man altid skal følge.

Man skal jo selvfølgelig ikke skal rykke den samme brik to gange, hvis man har mulighed for at vinde materiale eller lave andet, der stikker en kæp i hjulet på modstanderens lumske planer.

Godt begyndt er halvt fuldendt… Det kan man også sige om åbningsspillet, for hvis man kommer godt fra start, er der noget at bygge videre på. Men kommer man knap så godt fra start, så har man muligheden for at få rettet op på den synkende skude, hvis man forstår at placere sine brikker på den bedst mulige måde og dermed komme ind i kampen igen!

I denne lektion angives nogle af nøglefelterne i placering af ens brikker i midtspillet. Lektionen bygger lige som den foregående lektion også i høj grad på de sunde regler, som blev gennemgået i lektionerne om "Grundlæggende udvikling I, II & III." (lektion 7-9)

Dagens lektie omhandler midtspillet, der i modsætning til åbningsspillet og slutspillet ikke findes en masse teori om. Til gengæld er der mange forskellige principper og leveregler, som præsenteres i denne lektion. Der er dog formuleret et hav af principper, og da eleverne ikke har en jordisk chance for at huske dem alle sammen, vil vi kun præsentere nogle af dem.

Optimal placering af brikkerne hænger ofte sammen med, om feltet, man placerer officeren på, er et støttepunkt/forpost eller ej.

Et støttepunkt/forpost er når:

• Feltet må ikke umiddelbart kunne trues af en af modstanderens bønder.

• Brikken skal være dækket af mindst én af egne bønder.

• Det skal helst være et centralt felt eller et felt på modstanderens halvdel af brættet. Så gør det også størst skade for modstanderen!

Find hvilke tre forpostfelter, der er i diagrammet (d5, b4 og d4!).

Det er oftest springerne, der har stor glæde af et forpostfelt. En springer, der ikke kan jages væk fra f.eks. et centrumsfelt, er en frygtindgydende modstander, da den dækker/truer mange felter. Heraf kommer tilnavnet ’en blæksprutte’, da en springer, der står i centrum, dækker hele otte felter (en ottearmet blæksprutte!).

Hvilke blæksprutter er der i ovenstående diagram 25.1

(Sd4 og Sd5)?

De næste og mere enkle principper er:

• Placer brikkerne på støttepunkter/forpostfelter.

• Angrib hvis du har kontrol over centrum, eller hvis du vurderer, at du har en fordel.

• Rokeres der til forskellig side, er det bare alle mand på dæk og frem over isen! (Alt med måde, naturligvis...;-)

• Ryk bønderne frem for at få åbnet linierne, så bl.a. tårnene kan komme i sving i de åbne linier og måske besætte 7. række.

• Angrib dér, hvor du kontrollerer mest af brættet.

Nedenstående parti tjener som en illustration af ovenstående principper for midtspillet, og som du via en gennemgang på demobrættet kan formidle til eleverne.

Har du selv et parti - eller har en af eleverne spillet et parti - hvor flere af ovenstående midtspilsprincipper gør sig gældende; brug da i stedet dette, da eleverne lettere kan identificere sig med personer fra deres egen omgangskreds.

1. e4, e5

Kampen om centrum startes!

2. Sf3, Sc6

Springere før løbere.

3. Lc4, Lc5
4. d3, Sf6
5. 0-0, d6

Hvid fik hurtigt kongen i sikkerhed!

6. Le3, Lxe3

Sort vælger at bytte – giver hvid en dobbeltbonde men også en åben f-linie.

7. fxe3, Lg4
8. Sc3, Dd7
9. Dd2, 0-0

Sort kunne også have rokeret langt, men valgte det mindre risikable 0-0.

10. Sd5, Sxd5

Den stærke springer i centrum slås.

11. exd5, Se7
12. e4, f5

Sort forsøger at åbne f-linien.

13. h3, Lxf3
14. Txf3, Tf6
15. Ta-f1, Ta-f8

Begge spillere tager de sidste brikker med i spil.

Med udgangspunkt i diagram 25.2 skal eleverne redegøre for stærke og svage felter + hvilke brikker, der står godt og hvorfor?

Hvem står bedst, den hvide løber eller den sorte springer? (Springeren, da den kan hoppe til f4!)

Er det godt for hvid at slå på f5?

(Nej ikke lige nu, måske senere. Hér vil det blot dele hvids centrumsbønder, og hjælpe springeren op på f5.)

Hvilken kongestilling er sikrest?

(Sorts stilling er sikrest, da han ikke har rykket nogle bønder fra udgangspositionen.)

Sort står nok en anelse i overkanten. Den sorte springer står lidt bedre placeret end den hvide løber, da den har mulighed for at komme til f4 i løbet af få træk. Det kan lægge pres på hvid og måske fremkalde svækkelser i den hvide kongestilling.

I forhold til mange af de normale partier, som eleverne spiller, vil man vurdere dette som et parti, hvor der stadig er muligheder på begge sider, og stillingen er da også i materiel balance.

Eleverne skal nu spille en runde i tematurneringen. Brug forsat turneringstavle 1.

Spillerne skal spille de første 10 træk, som er gennemgået ovenfor. Derefter er der frit slag. 10 minutter pr. spiller pr. parti. Det er vigtigt, at eleverne faktisk udfører trækkene, da indlæringen bliver understøttet af, at "eleverne selv får fingrene ned i skidtet".

Du summer rundt mellem spillerne. Påpeg når der er træk, der er strider mod det gennemgåede materiale i denne og de foregående lektioner.

Dagens lektie omhandlede placering af brikkerne i midtspillet og følgende principper:

• Placer brikkerne på støttepunkter/forpostfelter.

• Angrib hvis du har kontrol over centrum, eller du vurderer, at du har en lille fordel.

• Rokeres der til forskellig side, så er det bare alle mand på dæk og frem over isen!

• Ryk bønderne frem for at få åbnet linierne, så bl.a. tårnene kan komme i sving i de åbne linier og måske besætte 7. række.

• Angrib der, hvor du kontrollerer mest af brættet

Næste lektion omhandler optimal placering af brikkerne i slutspillet.

Nu skal der spilles et parti i klubturneringen. Partierne noteres. Der spilles med rørt brik og sluppet brik. Spillerne skal give hinanden hånden og ønske god kamp.