Sidste lektions indhold:

• Kvadratet.
• Den fjerne fribonde.

I dag repeteres begreberne "kvadratet" og "den fjerne fribonde" kort. Herefter introduceres to nye, men også lidt sværere begreber: "ventetræk" og "trekantmanøvre". Til sidst afsluttes med parøvelser.

En kort repetition af "kvadratet": Når man skal finde ud af, om en konge kan nå en fribonde eller ej, kan man spare sig selv for mange beregninger ved at se på bondens "kvadrat"; eksempel 1 på næste side:

Bondens kvadrat dannes af fire hjørner. Bondens eget felt (g5) er det første hjørne, bondens forvandlingsfelt er det næste (g8), hvorefter de to sidste hjørner (d8 og d5) giver sig selv, da der jo er tale om et kvadrat.

Kvadratreglen siger, at:

• Hvis den sorte konge ikke kan nå ind i kvadratet, kommer bonden i mål.
• Hvis den sorte konge kan nå ind i kvadratet, kommer bonden ikke i mål.

Hvis sort er i trækket kan han altså stoppe g-bonden ved at træde ind i dens kvadrat med 1. -, Kd5.

I eksempel 2 holder hvid remis ved at tænke på kvadratet:

På f.eks. 1. Kg6 løber sorts bønder stærkt: 1. -, d5 2. Kf5 hvid må holde sig i d-bondens kvadrat (d5-d1-h1-h5). 2. -, h5 hvorefter de sorte bønder skiftes til at rykke, indtil én af dem har fri bane og bliver til en dronning. Prøv selv!

Sort indleder kapløbet...

... som han taber, da hvid nu er indenfor bondens kvadrat!

Dernæst en genopfriskning af "Den fjerne fribonde": Den bedste fribonde er som regel altid den, der er længst væk fra modstanderens konge, eksempel 3:

Hvid har den fjerne fribonde og vinder derfor:

Og den sorte konge kan ikke nå ind i kvadratet, hvorefter den hvide bonde bare triller i mål. Spil selv til slut!

I dag introduceres to nye slutspilsbegreber, nemlig "ventetræk" og "trekantmanøvre". Disse kan være lidt svære at beherske, men til gengæld er gevinsten tilsvarende større, når man endelig kan mestre dem!

Ventetræk har vi dog stiftet bekendtskab med før. Kan nogle elever evt. huske hvornår? Hvis ikke kan man jo nævne mat med "konge + tårn mod konge"!

I lektion 3 blev ventetræk defineret som "at give modstanderen retten til at trække, uden at man i princippet laver sin egen stilling om." Dette kan være meget effektivt; eksempel 4:

Hvid er i trækket, og derfor har sort oppositionen i øjeblikket. Forsøger hvid at komme ud af oppositionen med 1. Kb4, følger sort bare med: 1. -, Kb6 - og dét fører ingen vegne. Hvid har dog en trumf i ærmet:

Et ventetræk, der giver hvid oppositionen, da sort nu er i trækket, uden at kongerne har rykket.

Sort må bide i det sure æble og gå ud af oppositionen, hvorefter den hvide konge langsomt, men sikkert, trænger ind på de sorte bønder:

Sort tager den "skrå" opposition, men lige lidt hjælper det:

(3. -, Ke7 4. Kd5, Kf6 5. Kd6 og de sorte bønder ryger.)

Oppositionen tages og den sorte konge mases væk fra sine bønder:

Sort fik oppositionen, men taber sine bønder efter:

Og de hvide bønder ruller i mål.

Et ventetræk kan altså være ganske kraftfuldt, selvom det er et "stille" træk!

Ventetræk findes dog også i en mere kompliceret, men samtidig også meget elegant udgave: trekantmanøvren. Denne er ikke nem at mestre, så det gælder om at være vågen i det følgende!

Hvid er i trækket og først ses på den mest nærliggende metode:

Hvid må jo ikke få oppositionen!

Oppositionen tages!

Og nu ender det remis...

Ellers taber hvid c-bonden, og så er det også remis.

Stillingen kunne altså ikke umiddelbart vindes i diagram 23.5. Men hvis det nu havde været sort i trækket, ville det gå ganske smertefrit; eksempel 6:

Og hvid vinder sorts bonde og dermed partiet.

Hvids problem er altså, at han er i trækket men kun kan vinde, hvis det er sort, der er i trækket. Normalt har vi løst dette problem med et ventetræk, men et sådant har hvid desværre ikke nu.

Det er der heldigvis råd for! Med en såkaldt trekantmanøvre, der går ud på at bruge tre træk på noget, der kun skulle tage to træk, "taber" man jo et træk!

Og det gælder jo netop for hvid om at "miste" et træk således, at det bliver sort tur! Det illustreres bedst på følgende måde her i eksempel 7 – stadig diagram 23. 5:

Til at starte med det samme som i eksempel 5. Men nu er hvids plan at "miste" et træk. Dette gøres på følgende snedige måde:

Sort kunne ikke spille 2. -, Kc7, da hvid ville svare 3. Kc5, og så ville hvid netop have opnået at give sort retten til at trække (= eksempel 6).

Sort kan igen ikke spille 3. -, Kc7 pga. Kc5!

Dermed fik hvid brugt tre træk på noget, der kun skulle have taget to træk (Kd5-c4-d4-d5)!

Og hvid er havnet i diagram 23.5 med sort i trækket! Herefter vinder hvid let:

Og a-bonden (og partiet) vindes!

Trekantmanøvren gentages nu (spejlvendt) for at få den bedre på plads:

Hvid er i trækket, og først ser vi på den mest nærliggende metode; eksempel 8:

Hvid må jo ikke få oppositionen!

Oppositionen tages!

Og nu ender det remis...

Ellers taber hvid c-bonden, og så er det også remis.

Stillingen kunne altså ikke umiddelbart vindes i diagram 23.6. Men hvis det nu havde været sort i trækket, ville det gå ganske smertefrit; eksempel 9:

Og hvid vinder sorts bonde og dermed partiet.

Hvids problem er altså, at han er i trækket men kun kan vinde, hvis

det er sort, der er i trækket. Her kommer trekantmanøvren ind i billedet! Eksempel 10 - stadig diagram 23.6:

Til at starte med det samme som i eksempel 5. Men nu er hvids plan at "miste" et træk. Dette gøres på følgende snedige måde:

Sort kunne ikke spille 2. -, Kf7, da hvid ville svare 3. Kf5, hvorefter hvid netop ville opnå at give sort retten til at trække, hvilket vi så i eksempel 9.

Sort kan igen ikke spille 3. -, Kf7 pga. 4. Kf5!

Dermed fik hvid brugt tre træk på noget, der kun skulle have taget to træk (Ke5-f4-e4-e5)!

Og hvid er havnet i diagram 23.6 med sort i trækket (jvf. eksempel 9)!

Herefter vinder hvid let:

A-bonden falder og partiet vindes derved!

Afslutningsvis øves nedenstående diagram 23.7 (eksempel 7) to og to. Hvid trækker og vinder. Skift farve efter hver gevinst.

Dagens lektion opsummeres kort:

• Ventetræk.
• Trekantmanøvre.

Næste lektion er om optimal placering af brikkerne i åbningen.