Efterfølgende aktivitet

• Oppositionen.
• Forvandlingsfeltet.
• Randbonden.

I repeterer "forvandlingsfeltet" og "randbonden" kort. Derefter introduceres to nye begreber i bondeslutspillet, nemlig "kvadratet" og "den fjerne fribonde". Endelig afsluttes der med parøvelser.

Et eksempel på forvandlingsfeltets betydning; eksempel 1:

1. h4 Hvid må samle sine bønder, for at skabe en fribonde.

Sort løber alt hvad han kan!

Hvid må have h-bonden helt med frem.

Sort er stadig med i kapløbet!

(3. h6 vinder også!)

Sort vil gerne bytte en bonde, MEN...

Nu skal hvid tænke sig godt om! Prøv at regn på følgende "naturlige" variant: 4. hxg6, a3 5. g7, a2 6. g8 D, a1 D. Begge får en dronning, og dét ender remis.

Men kan hvid så gøre, hvis han vil vinde? Jo, han kan vælge det rigtige forvandlingsfelt!

Denne detalje får nu stor betydning i det videre kapløb:

Og nu kan sort ikke spille 6. -, a1 og tage en dronning, da hvid kan slå den med 7. Dxa1+!

Forvandlingsfeltet har altså en stor betydning for partiets udfald!

Genopfriskning af den specielle randbonde; eksempel 2:

Sort kan spærre den hvide konge inde, så a-bonden ikke løber nogen steder:

Sort følger efter den hvide konge.

2. Ka8, Kc8

Og bliver ved!

Og ved!

Randbonden kan altså ikke vinde, når den sorte konge kan spærre den hvide inde foran bonden, eller når den sorte konge behersker forvandlingsfeltet.

Når man skal finde ud af, om en konge kan nå en fribonde eller ej, kan man spare sig selv for mange beregninger ved at benytte sig af reglen om "kvadratet"; eksempel 3:

Bondens kvadrat dannes af fire hjørner. Bondens eget felt (h5) er det første hjørne, bondens forvandlingsfelt er det næste (h8), hvorefter de to sidste hjørner (e8 og e5) giver sig selv, da der jo er tale om et kvadrat.

• Hvis den sorte konge ikke kan nå ind i kvadratet, kommer bonden i mål.
• Hvis den sorte konge kan nå ind i kvadratet og blive der, kommer bonden ikke i mål.

Hvem vinder i eksempel 3 udfra kvadratreglen? -Dén, der er i trækket! Et eksempel mere: Kan sort nå den hvide bonde her i eksempel 4?:

Lad eleverne tygge lidt på den, før svaret gives:

Nej, sort kan ikke nå bonden, selvom han med 1. -, Kb3 træder ind i bondens kvadratet (h2-h8-b8-b2), for bonden rykker jo to felter frem i første træk: 2. h4 hvorefter sort med 2. -, Kc4 ikke når ind i bonden kvadrats (h4-h8-d8-d4).

Kongen må altså holde sig inde i bondens kvadrat, hvis han vil stoppe den. Dette er dog ikke altid lige nemt – se eksempel 5:

Hvid starter med at trække og flytter selvfølgelig:

Da han ellers ville miste g-bonden. Sort er nu nødt til at gå ind i d-bondens kvadrat:

Hvorefter hvid spiller:

Der tvinger sort til at holde sig inde i g-bondens kvadrat med:

Herefter flytter hvid d-bonden påny:

Hvorefter sort igen må tilbage til d-bondens kvadrat:

Det er dog en kort frist for nu spiller hvid igen g-bonden:

Hvorefter sort ikke kan stoppe begge bønder:

Og hvid vinder.

En anden huskeregel i slutspillet er følgende: "Jo længere en fribonde er væk fra den fjendtlige konge, jo stærkere er den!"

Den fjerneste fribonde er altså den bedste! Se bare eksempel 6:

Hvid, der er i trækket, har den fjerneste fribonde og vinder derfor:

Kongen må følge ind i a-bondens kvadrat (a4-a8-e8-e4).

Imens a-bonden "underholder" den sorte konge, har den hvide konge frit spil!

Sort må holde sig inde i bondens kvadrat.

Hvid får nu sorts to bønder for sin fjerne fribonde.

(OBS! 3. -, Ke4 vender vi tilbage til i eksempel 7!)

Og nu giver resten sig selv:

Og den hvide bonde løber i mål.

Som lovet vil vi nu vende tilbage til 3. -, Ke4 fra ovenstående variant; eksempel 7:

Her vinder hvid også kapløbet – endda meget instruktivt:

8. -, Kd2 9. Kg3 og begge sorts bønder falder.

9. -, h4 10. De4 og f-bonden falder.

Nu sætter hvid dog mat!

Sort er i træktvang!

Afslutningsvis øves kvadratet to og to udfra følgende stilling, hvor hvid trækker og holder remis:

1. Kc6! (eller Kc4!)

Da både Kb6 og Kd6 giver sorts bønder frit spil efter henholdsvis e5 og a5! Nu kan hvid afvente sorts træk og så slå til:

Og den hvide konge er inde i kvadratet, hvorefter det er remis.

Næste lektion omhandler bondeslutspil, ventetræk og trekantsmanøvre.

Der spilles et parti i klubturneringen. Der spilles med rørt og sluppet brik. Spillerne skal give hinanden hånden og ønske god kamp. De går samlet i gang, når du giver signal dertil.