Lektion 18
Slutspil I
- Mat med konge og tårn
- Oppositionen i bondeslutspil
- Parøvelser
Sidste lektion
Dagens lektion
Tålmodighed
Mat med konge og tårn
Oppositionen i bondeslutspil
Eksempel 1
Eksempel 2
Blokade
Eksempel 3
Blokade
Spejlvending
Eksempel 4
Oppositionen
Blokade
Oppositionen
Blokade
Oppositionen Blokade
Eksempel 5
Følge i mål
Parøvelser
Opsummering
Næste lektion Efterfølgende aktivitet |
Sidste lektions indhold:
I dag skal det handle om noget ganske andet end kombinationer, nemlig slutspil. Slutspil er, når der kun er få officerer tilbage. I modsætning til kombinationerne får man ikke hjertebanken af at spille slutspil, da tålmodighed er påkrævet! Tålmodighed er en dyd - og tilmed en svær én. Men det lønner sig; også i skak! Indledningsvis vil vi genopfriske "mat med konge og tårn". Lad eleverne øve to og to skift farve efter hver gevinst. Begreberne opposition, ventetræk, forfølgelse og rækkemat skal på plads igen (repetér evt. dele af lektionerne 2 og 3). Det vigtigste af begreberne er oppositionen, og derfor vil der blive fokuseret nærmere på denne. Et eksempel på oppositionens store indflydelse i bondeslutspil: Diagram 18.1 De to konger er i opposition, og den, der sidst trak, har oppositionen. Eksempel 1. Hvis hvid har oppositionen - han kunne for eksempel lige have rykket Kd5-e6 - kommer sort i problemer, da han så skal trække: 1. -, Kd8 2. d7, Kc7 3. Ke7, Kc6 4. d8D Og hvid får en ny dronning sort kan intet stille op imod det. Eksempel 2. Har sort derimod oppositionen i diagram 18.1 - han kunne lige have rykket Kd8-e8 - holder han remis, da hvid må trække: 1. d7+, Kd8 Man skal altid blokere fribonden, når man kan komme til det altså stille sig i vejen for den! 2. Kd6 pat Eksempel 3. Hvid kan dog sætte sort på arbejde for remisen i diagram 18.1: 1. Ke5, Kd7 Blokade af fribonden! 2. Kd5 Diagram 18.2 Hvor skal den sorte konge nu hen c8, d8 eller e8? Svaret skal findes ved at tænke på oppositionen: Hvid må ikke kunne tage oppositionen efterfølgende, altså: 2. -, Kd8! For på Ke8 kan hvid tage oppositionen med Ke6, og det vinder, som vi så i eksempel 1, da sort nu er i trækket. På Kc8 kan hvid tage oppositionen med Kc6, og det vinder også, da det er et spejlvendt diagram 18.1! 3. Ke6, Ke8 Oppositionen tages. Læg mærke til at 3. Kc6, Kc8 heller ikke vinder for hvid, da der igen er tale om en spejlvending. Oppositionen er altså meget vigtig i slutspil specielt bondeslutspil! Endnu et eksempel på, at oppositionen afgør udfaldet; eksempel 4: Diagram 18.3 Er sort i trækket, holder han remis: 1. -, Kd6 Oppositionen tages. 2. e5+, Ke6 Blokade af fribonden! 3. Ke4 Diagram 18.4 Hvor skal den sorte konge nu hen? Der, hvor hvid ikke kan tage oppositionen! Altså: 3. -, Ke7! 4. Kd5, Kd7 Oppositionen tages. 5. e6+, Ke7 Igen blokade! 6. Ke5, Ke8! Igen skal den sorte konge stå, så hvid ikke kan tage oppositionen. 7. Kd6, Kd8 Oppositionen tages. 8. e7+, Ke8 Blokade. 9. Ke6 pat Ellers tabes bonden, og så er det også remis. Endnu et eksempel: Eksempel 5. I diagram 18.3 så vi altså, at sort holdt remis, når han var i trækket, da han kunne tage oppositionen . Hvis hvid derimod var i trækket, ville han få oppositionen og dermed vinde: 1. Kd5 Oppositionen tages. 1. -, Ke7 2. Ke5 Hvid må tage oppositionen igen, da 2. e5 ville give sort oppositionen: 2. -, Kd7 hvorefter han holder remis som i Eksempel 2 (3. e6+, Ke7 blokade. 4. Ke5, Ke8 sort undgår at hvid får oppositionen. 5. Kd6, Kd8 oppositionen. 6. e7+, Ke8 7. Ke6 pat.) 2. -, Kd7 Diagram 18.5 Hvids mål er at få kongen til enten d7 eller f7, da den på ét af disse felter dækker bondens sidste tre felter på vej i mål - e6, e7 og e8. Med andre ord kan man sige, at kongen følger bonden i mål. Altså spilles 3. Kf6 På vej mod f7 I øvrigt ville hvid intet få ud af at tage oppositionen, da det ville ende i en trækgentagelse og dermed remis. 3. -, Ke8 Tager sort oppositionen med 3. -, Kd6 smutter bonde uhindret i mål: 4. e5+ efterfulgt af 5. e7 og 6. e8. 4. Ke6 Oppositionen tages, hvorefter sort må blotte enten d7 eller f7. 4. -, Kd8 5. Kf7 Den hvide konge nåede målet, hvorfra bonden følges i mål. 5. -, Kd7 6. e5 Og nu kører bonden selv: 6. -, Kd8 7. e6, Kc7 8. e7, Kd7 9. e8 D+ Hvid får ny dronning og vinder dermed partiet. Afslutningsvis øves følgende stilling to og to: Diagram 18.6 Få styr på dette eksempel, ved at hjælpe de elever, der måtte have problemer. Når eleverne mener at have fod på teknikken, skal du teste deres kunnen. De skal kunne redegøre for begreberne opposition, blokade og følge i mål. Næste lektion er om randbonden og forvandlingsfeltet. Der spilles et parti i klubturneringen. Der spilles med rørt og sluppet brik. Spillerne skal give hinanden hånden og ønske god kamp. De går samlet i gang, når du giver signal dertil. |