Forord
Instruktørhåndbogen er Dansk Skak Unions officielle undervisningsmateriale til brug i undervisning af elever i skak på begynderniveau.
Instruktørhåndbogen er skrevet med udgangspunkt i den uerfarne instruktør, men den erfarne instruktør kan også lære noget! Målet og intentionen med materialet er, at eleverne opnår en basisviden og en indføring i grundlæggende skakbegreber således, at de kan klare sig gennem et skakparti på fornuftig vis.
Materialet bygger i høj grad på egne praktiske erfaringer opnået gennem praktisk undervisning af børn og unge i skak primært i skoleskakregi. Vi har i håndbogen lagt en direkte og vedkommende stil, der med fordel kan overføres til selve undervisningssituationen.
Vi ønsker at udtrykke en stor tak, til alle der har hjulpet i processen med at fremstille instruktørhåndbogen. En stor tak til Jeppe Jonas Andreasen, Mads Boelt, Carsten Hellegaard, René Rasmussen, Bjarne Sønderstrup, Steffen Nielsen, Joan Schou Berentzen, Hanne Tærsbøl Schmidt, Tage Carl Nørgaard Rathlev, Uffe V. Nielsen samt ledere og elever på Sahl skaklejr 1999. Uden jeres hjælp havde det ikke været muligt. I var bare gode!
En speciel varm tak til Jørn Erik Nielsen, utrættelig skakpædagog, for ideer, inspiration og diskussion, samt for tilladelse til at benytte ideer fra hans store pædagogiske skakmateriale.
Respons og idéer, der ønskes medtaget i fremtidige opdateringer bedes sendt til Dansk
Skak Unions webmaster 
God fornøjelse med læsningen af instruktørhåndbogen – og udførelsen i praksis!
Aalborg, november 1999
Mads Jacobsen & Jakob Rathlev
Instruktørmaterialet
Generelle betragtninger
Materialet er primært produceret med helt nye skakledere for øje. Følgende er en kortfattet oversigt over praktiske og pædagogiske erfaringer og overvejelser, vi har gjort os i primært skoleskakkens undervisningsregi - beregnet til at få dig godt på vej!
Som leder gælder det for dig om, at servere skak på en spændende og levende måde samtidig med, at spillerne opnår en basisviden, som de kan bruge i alle typer af stillinger. Dette forudsætter et vist kendskab til skakspillet og de mønstre og strukturer, der ligger bag.
Filosofien i denne proces er, at eleverne selv skal være med til at gøre undervisningen spændende. Dette sker blandt andet igennem indbyrdes diskussion af problemer, og det at præsentere stof for hinanden. Alt sammen skal det være med til at udvikle selvsikkerhed og selvstændighed. Vi skal sammen skabe hele mennesker, der kan bruge deres erfaringer og succesfulde oplevelser fra skakken – både på og udenfor brættet.
Det skal ikke være gratis at spille og blive undervist i skak (med mindre det forgår som en del af den almindelige skoleundervisning). Det er en misforstået tankegang, at der bliver flere skakspillere, hvis vores sport er helt eller næsten gratis. Intet er gratis i denne verden – heller ikke i skakkredse. Det eneste, man opnår ved ikke at tage et anstændigt kontingent, er at gøre sig selv en bjørnetjeneste og praktisere en udbredt misforstået opfattelse af, at skak er en discountsport. En sport? Ja! Skak er Tankesport, hvor det er ideer og tanker man konkurrerer på, og det er mindst ligeså seriøst som al mulig anden sport. Og det koster både økonomisk og resourcemæssigt.
Forventninger til forældrene er en måde, at få dem til at tage både sporten og dit arbejde seriøst.
Forældre investerer megen tid og ressourcer i gode oplevelser for deres børn. Derfor skal de inddrages i arbejdet i skoleskakklubben eller juniorgruppen, hvor de blandt andet kan bidrage med transport, hvis skoleskakholdet skal deltage i et skakstævne eller andet.
Elever og forældre forventer kvalitet, og dét vil de gerne betale for. Forældrene betaler glædeligt 1200 kr. for at sønnike kan gå til fodbold eller kampsport. Kvaliteten kan du kan sagtens levere – du skal bare være naturlig og tro på dig selv i undervisningssituationen. Med dette materiale er du godt klædt på!
Læsevejledning
Instruktørmaterialet er en vejledning, selvom det ligner noget, der kunne passes ind i en kalender - en række fiskekroge om man vil. Vi tror, at du som instruktør og menneske både har og får mange spændende ideer og erfaringer, som vi ikke har tænkt på. Inddrag egne eksempler og skakhistorier og lav lokale spørgsmål i skakløb m.m. Det gør undervisningen mere relevant for dig og eleverne!
Instruktørmaterialet er bygget op af 45 minutters undervisningsforløb, hvor sigtet er et mere seriøst parti skak i en klubturnering for nybegyndere eller imod de mindst skrappe i klubturneringen. Se i øvrigt under ’Turneringsaktiviteter’. Har du mange yngre elever, er der ofte nok stof til to lektioner i én lektion. Da det ikke er et kapløb med naboklubben om hvem, der først får kørt materialet af, kan du med fordel afstemme indlæringsmængden i forhold til din målgruppe. Lektioner kan sagtens tåle en gentagelse, det vigtigste er, at få flest mulig elever indført i skakspillets grundlæggende tanke- og begrebsverden.
Gennem 30 lektioner skal eleverne opnå en basisviden på en lang række områder således, at de kan klare sig nogenlunde sikkert gennem et parti skak. De skal ligeledes opnå en spirende forståelse for spillets facetter, delelementer samt en indføring i en række centrale skakbegreber.
Dette er forsøgt krydret med historik, praktiske øvelser og ideer til, hvordan du som leder kan koble disse elementer sammen med elevernes aktuelle hverdag. ’Skakkens største mestre’ er ligeledes beskrevet, og du kan inddrage dette stof efter behag på tværs af lektioner og emner.
Eleverne husker stoffet langt bedre, hvis de kan relatere det til deres egen hjemmebane eller blot til en velkendt ramme. Fiskekrogene eller overskrifterne i venstre margen af undervisningsvejledningen tjener som hjælp til hurtigt at finde frem til emner og underemner. Den mere udførlige forklaring med eksempler + diagrammer er linet op i højre side.
Dine forudsætninger for at undervise eleverne i emnerne er, at du selv er hjemme i emnerne. Du skal ikke være nogen stærk skakspiller - for det er de elever, du skal undervise, bestemt ikke!
Det kræver lysten til at formidle budskaberne – ellers bliver det bare kedeligt for dig, og eleverne zapper videre i hoben af fritidsaktiviteter og sportstilbud. Når det er sagt, så er det heller ikke svært at undervise; specielt ikke hvis der er en god humor med!
Er du en erfaren instruktør, har du sikkert ikke brug for hele materialet men måske kun dele heraf og vil med fordel kunne nøjes med at udvælge emner eller punkter efter fiskekrogsprincippet i venstre side af undervisningsvejledningen. Under alle omstændigheder kan du med fordel samle viden og eksempler i materialet og inddrage dem i din egen undervisningsmodel.
Mangler du derimod lidt mere rutine, kan du med fordel følge konceptet mere nøje. Under alle omstændigheder, skal du IKKE bare læse op fra vejledningen. Det letteste er at tage en kopi, hvorefter du kan skrive til og strege over, som det bedst passer dig. Det er vigtigt at være godt forberedt, blandt andet fordi det kræver mere at fastholde overblikket ved et demobræt, i modsætning til når man sidder ved et lille bræt. Derfor er det også en god ide med jævne mellemrum at træde et skridt tilbage fra demobrættet og få et lidt bedre view over stillingen.
Oplægget i undervisningsvejledningen er, at du, efter at have budt alle velkommen og fortalt om dagens program, repeterer de vigtigste emner fra sidste lektion. Du kan bruge de repetitionsøvelser, som står først i lektionerne eller finde egne eksempler.
Dernæst er der teorien eller ’Dagens lektion’ som vi har valgt at kalde dét, der bygger videre på indholdet af de foregående lektioner. Lektionen efterfølges af praktiske øvelser, hvor eleverne kan få fingrene ned i mulden. Det sker gennem en udvidet elevdeltagelse eller tematurnering.
Som afslutning på en lektion vises enten en opgave, et parti, løsninger fra opgaveark der gennemgås af eleverne, eller hvis tiden er knap, kan du kun nå en mindre opsummering af dagens lektion.
Er eleverne nybegyndere, er det nødvendigt at begynde fra lektion 1, men ellers kan du starte på det niveau, du synes, der passer til holdet.
Hvis du finder det nødvendigt at gentage lektioner eller dele heraf, så gør det endelig! I skal som sagt ikke nå noget andet end at have det sjovt, spille en masse skak og oparbejde en basisviden, der kan bygges videre på. Vi anbefaler derfor, at du med jævne mellemrum repeterer forskellige lektioner, således at alle kommer med på vognen!
Eleverne skal notere deres partier, så du får noget at arbejde med, og så de selv kan spille partier igennem m.m. Vi anbefaler, at eleverne køber et noteringshæfte til at holde styr på alle deres partier. Dette vil falde mest naturlig i forbindelse med lektion 5, hvor de lærer at notere. Herfra skal eleverne notere alle partier i klubturneringen.
Pædagogiske overvejelser
Børn elsker at høre den samme historie om og om igen, måske fordi de hver gang fanger nye aspekter eller får nye associationer. Samme historie, eller faste rammer og rutiner i undervisningen (samme emner i samme rækkefølge, samme sted, på samme tid osv.), får ikke børn til at kede sig, tværtimod.
Faste rammer giver tryghed, hvilket er den første forudsætning for, at de vil (og måske kan) høre efter og være i stand til at opfatte nye emner - både konkrete og abstrakte.
Børns indlæring foregår via forskellige sansekanaler, og børnene har forskellige favoritter inden for disse! Nogle elever er helt afhængig af en enkelt.
Forskellige sansekanaler:
Auditivt = du beskriver hvad de skal gøre
Visuelt = du demonstrerer
Kognitivt = du forklarer principperne
Taktilt = børnene kan føle og røre ved det der snakkes om
Jo flere af disse indlæringsmuligheder, der er til stede på samme tid, des flere af børnene vil fange, hvad det drejer sig om.
Børns grænse for, hvornår en situation er kaotisk, er sandsynligvis en ganske anden end din egen. Du vil sikkert komme til at føle dig ansvarlig for situationer, der fornemmes ude af kontrol (selvfølgelig) og sikkert en anelse usikker på, hvad det er, du har rodet dig ud i, hvilket tilføjer din stresstærskel yderligere et handicap i forhold til børnenes.
Børn støjer, des mere engagerede de bliver, og engagement er en naturlig del af børns evige indbyrdes sunde kampe om placering i deres indbyrdes hakkeorden. Nogle gange er kaos derfor at foretrække frem for ro og orden, hvis målet er udvikling hos børnene. Men det skal være acceptabelt for dig og dine omgivelser.
Sabotører skal ikke ødelægge undervisningen og det sunde fællesskab, de andre børn og voksne har. Du er sandsynligvis ikke professionel på det sociale område, og du har ingen mulighed ej heller forpligtigelse til at lære alle at spille skak. Det ville være dejligt, hvis det var tilfældet, men sådan fungerer det ikke i praksis. Bortvisning kan blive en nødvendighed, og så er den ikke længere.
Forskellen på fritidsundervisning og skolegang er frivillighed. Skoleskak er mere eller mindre selvvalgt, hvilket fordrer lyst og nysgerrighed. Dette er dog ikke givet på forhånd, men er noget der opstår i trygge rammer, primært givet ved dig som munter og engageret instruktør.
Tips & tricks
Her er oplistet en række gode tips til brug i forbindelse med undervisningssituationen, som du i det første stykke tid som instruktør med fordel kan repetere inden hver lektion.
Litteraturhenvisning
Ønsker du at læse uddybende om de gennemgående temaer, eller illustrere temaer og begreber med nye eksempler, kan du med fordel søge yderligere viden i følgende materiale, som vi i vores proces med udviklingen af instruktørmaterialet, ligeledes har ladet os inspirere af.
Bjørnskov, Kai: "52 2-trækkere", "53 3-trækkere", "54 4-trækkere", Dansk Skole Skak 1997.
Dansk Skole Skak & Dansk Skak Union: "Teknikmærket i Skak".
Dürrfeld, Peter: "Skak", Gyldendal Tankesport 1995.
Eade, James: "Skak for dummies", Teknisk Forlag 1997.
Larsen, Bent: "Åbningsspillet i skak", Rasmus Navers Forlag 1957.
Novrup, Svend: "Lademanns Skak Leksikon 1-5", Lademann 1982.
Novrup, Svend: "Politikens Skakbog", Politikens Forlag 1985.
Vissing, Kåre: "Felternes betydning", Dansk Skole Skak 1993.
Turneringsaktiviteter
Tematurnering: Spilles når dette fremgår af lektionen. Brug tavle 1.
Udfordringsturnering: Introduktionsturnering som spilles efter lektionerne 1-5. Du kan vælge at fortsætte med udfordringsturneringen, som et supplement til klubturneringen – f.eks. som aktivitet til de elever, der hurtigt er færdige med deres partier i klubturneringen. Brug tavle 2.
Klubturnering: Starter i lektion 6. Spilles der efter et andet turneringssystem - f.eks. i en voksen skakklub - benyttes deres system/turneringstavler. Men spilles der klubturnering under mere løse former – f.eks. i skoleskakregi - kan tavle 3 benyttes.
Tavlerne kan downloades fra hovedmenuen.
