Den 10. september 2001 ca. klokken 9 om morgenen stod jeg og underviste i engelsk på daghøjskolen "Kreaktiv Skolen" i Greve for at blive hentet til en telefonsamtale af en af skolens sekretærer. I det øjeblik tænkte jeg :"Ka' det være rigtigt?" Det var det så - min kone Karen var i røret med den lykkeligste besked i mit liv, for Bjarke Kristensen havde netop ringet fra sit kontor i Oslo med bekræftelsen. En lettere "rystet" nyudnævnt GM gik så tilbage til engelsklokalet for at docere uregelmæssige verber. Ti minutter senere ringede det igen til skolen, nu var Bjarke så i røret med endnu et tillykke. Bjarke, der nu i flere år har været generalsekretær i norsk skak, havde en mand til FIDE-kongressen i Grækenland ikke for specielt at behandle min sag, men for at overvære alle de nye tiltag indenfor FIDE samt være talerør for norsk skak. Morten Sand hjalp dog flot , da der var gået lidt kludder i selve indleveringen af ansøgningen til kommissionen. Tak Norge!

Det var en glad mand der cyklede hjem til Ishøj den 10. sept. for at blive forkælet. Karen arrangerede en lille fest og jeg aflyste min tenniskamp med min ven Frantz, der til gengæld kom til lagkage og champagne. Desuden kom Karens svigerinde med små børn.

Næste dag blev der lagt en total dæmper på al festivitas til trods for at min kones søn fyldte 19 den 11. sept. På grund af terroraktionen i New York svarede jeg på flere lykønskningsmails:" Det er svært at glæde sig lige nu..." Det var det mærkeligste øjeblik i mit liv - en mixture af mange følelser, da jeg som nybagt stormester så flyvemaskinen dreje ind i World Trade Center. Man er kun en meget lille brik i livets store spil.

Forud havde der udspillet sig et længere drama - i hvert fald for mig, og det var der næsten ingen der vidste noget om. FIDE har de sidste par år gjort en del tiltag for at popularisere skakspillet, senest har man tilladt en betydeligt hurtigere betænkningstid. Med hensyn til titelnormer - og titler har der eksisteret en slags organiseret kaos, som jeg godt vil skitsere.

Omkring 1980 strammede man kravene til GM-titlen - hidtil havde det været nok med en performancenorm på 2550, nu skulle man pludselig op på 2600 i præstationsrating for at det skulle tælle som GM-norm. FIDE havde nedfællet nogle klare strammere krav til GM-titlen fra 1980, f.eks. skulle der scores 7 af 9, hvis snittet var på 2401-2425. Samtidigt skulle man have 2500 for at opnå titlen.

Det var først omkring 1986-87 jeg var blevet så stærk, at jeg begyndte at tænke på GM-normer. Første gang jeg kom i nærheden af forsøget var i Sevilla november 1987, hvor jeg med en gevinst i sidste runde med sort over Sax ville have opnået målet. Ikke nogen let opgave og jeg tabte også. Men jeg havde været tæt på og det satte jeg mig som mål i næste turneringer også. Chancen kom kort efter i februar 1988 i Reykavik, hvor jeg med 1½ i de sidste to runder ville have scoret min første norm - det glippede igen! Først i november 1988 kom muligheden igen. Ved OL i Grækenland skulle jeg først slå Knaak med hvid - remis! Herefter i næste runde var en remis mod Beljavski pludselig nok - tab! Det endte med 6½ af 9 mod et snit på 2437 - ikke nok på det tidspunkt, men godt nok senere! Det er det der gør det så kompliceret, idet mit resultat ved OL 1988 f.eks. havde været en fuldgod norm før 1980, men ikke fra 1980 til 1993! Fra 1993 til nu talte den som GM-norm igen.

Da jeg så stillede op i Gausdal Trollmasters januar 1989 var jeg påvirket af "fiaskoen" ved OL - Så tæt på og så ikke. Alligevel lavede jeg en helt efterbogen GM-norm - min første. Glad og fro vendte jeg tilbage i april og scorede 6½ af 9, hvilket jeg på daværende tidspunkt ikke troede var nok. Men senere viste det sig som en klar performancenorm (efter 93!) Da jeg så i sommeren 1989 med det største ratingtal jeg har haft nemlig 2510 begyndte at spille skrækkeligt, nedtrappede jeg GM-drømmen. Specielt en GM-turnering i Budapest var dyr med 2½ af 10 og tab af 30 ELO. I det hele taget har mine resultater altid været ret svingende, hvilket jeg til stadighed arbejder med. Et typisk eksempel er f.eks. året 1990: Vi har januar og jeg kommer hjem fra en middelmådig turnering på Gausdal. Min første kone forlader mig kort efter, og jeg tager i forvirringen til Letland for bl.a. at kigge i vodkaflasken, hvilket vel kunne kombineres med en turnering. Som den eneste dansker nogensinde vandt jeg så en stormesterturnering i Sovjet på deling, bl.a. med en 17-årig Shirov!

Året efter i 1991 er jeg meget tæt på igen på Gausdal, der altid har været et lykkeligt sted for mig. Men remiskravet i sidste runde mod Jansa glipper! Men samme år i Bad Wörishofen lykkes det! Med 7 af 9 mod et snit lige under 2400 var det endnu en performance på over 2600. Det er min 5. og lidt ukendte norm.

Fra 1992-96 er jeg ikke i nærheden af stormesternormer - det lykkes først ved Copenhagen Open 1997 efter et brag af en turnering. Fra 1997 til marts 2001 tænkte jeg godt nok på titlen, men at komme i nærheden af de 2500 igen syntes med fulftidsarbejde at være temmelig vanskeligt. Jeg indstillede mig på at skulle vente til jeg blev 60 for at stille op i Veteran-VM. Vinderen får nemlig GM-titlen direkte. At jeg tænkte i de baner viser blot hvor meget titlen betød, og betyder for mig!

I marts 2001 gik jeg og spadserede i den mindre skov, der omgiver det pensionat vi overnatter på i min tyske klub i Neukolster - 60 km. fra Rostock. Jeg spiller andetbræt for den østtyske klub bag Rene Stern, der er en stærk IM på 2485 i ELO. Jeg mødte netop Rene og vi gik sammen og snakkede om morgendagens klubkamp. På et tidspunkt diskuterede vi GM-titlen, idet jeg prøvede at få Rene gearet til at spille mere og få titlen i hus. Han kom nu ind på de nye betingelser med hensyn til, at hverken ELO eller normer forældes mere i modsætning til de gamle 6 års-regler.

Dagen efter sad jeg tænksom på båden fra Rostock til Gedser:" Jeg skal lige hjem og undersøge mit Skak-CV!" Det var en utrolig psykisk saltvandsindsprøjtning. Dette store "pillearbejde" og juridiske politiske landskab har jeg ellers aldrig rigtigt interesseret mig for. Man skulle vel spille sig til titlen og ikke rode i sit store skak-CV for at opnå titlen?

Jo, det skulle jeg netop! Som Ole Jakobsen - min hovedsparringspartner gennem 15 år - rigtigt engang sagde: "GM-titlen er et bevis på at man har opnået nogle meget flotte resultater." I april til maj prøvede jeg lidt famlende at få hold på mine turneringsresultater og GM-normer, samt fundere over hvem jeg skulle bruge til hjælp. Det sidste - min kære læser - var og er af den allerstørste vigtighed. Enhver der ansøger om noget vigtigt bør si "de valne" fra. Undskyld udtrykket, men forklaringen hænger sammen med den senere oplevelse af sagsgangen.

Først mailede jeg til FIDE for at undersøge de nye regler og her stod selvfølgelig kun de gamle skitseret! Herefter gjorde jeg endelig noget klogt og kontaktede den eneste dansker, der virkelig stod til rådighed for mig: Leif Jensen der ligger inde med alle mine resultater og ratingrokeringer. Vi har en hurtig god kemi og Leif er yderst effektiv og hurtig til at hjælpe en, når man er i bekneb. Leif sagde god for Gausdal januar 1989, april 1989 samt Copenhagen Open 1997, men var ikke sikker på Bad Wörishofen 1991, som med en performancerating 2603 er god nok. (min 5. ukendte norm). Det så godt ud, men som Leif rigtigt sagde i røret: "Hvordan kommer vi videre?" Og her har vi "humlen i det hele" som mester Jens altid plejer at sige. For ingen i Danmark var (er) dygtig nok til at vejlede mig videre gennem FIDE's labyrint. Det er også ekstremt vanskeligt.

Jeg kan ikke forklare at tanken først sent faldt på Bjarke Kristensen, der er generalsekretær i Norsk Skak. Han er en ekspert med hensyn til sagsgange inden for FIDE og har en politisk tæft som overgår alt hos DSU. Sammen med min gode ven Bjarke, som jeg har kendt i 30 år fik vi sat ansøgningen op. De tre GM-normer samt blåstempling fra ratingkartotekfører Leif Jensen og DSUs formand Block var nu på vej til titelkommissionen i Grækenland.

Med god samvittighed kunne jeg drage af sted til Bornholms første åbne turnering for blot at spille meget skidt. Det bedste ved den turnering var Tigerens succes samt at dele campinghytte med ham. Han vækkede mig hver formiddag med klassisk musik fra sin bærbare!

En tiltrængt uges ferie i Spanien med Karen før Copenhagen Open viste sig at gøre underværker. Ved Copenhagen Open kæmpede jeg langt bedre og var i nærheden af noget stort igen - med en sejr over Psahis ville en ekstra norm være kommet i hus, men det glippede. Det samlede resultat var dog pænt og gav mod på mere.

I midten af august måned kom chokket så.. Efter at have nærlæst og vendt og drejet mulighederne havde Bjarke og jeg overset noget banalt! Tre åbne normer var ikke nok, hvilket pludselig gik op for mig ! Jeg havde normer på to gange 9 samt en gang 10 partier altså 28, men kravet var 30. I røret begyndte jeg at omtale min tyske norm fra 1991, mens Bjarke spurgte ud om OL-resultatet fra 1988. Efter at Bjarke selv har scoret en del stormesternormer, kunne han hurtigt regne ud at her var en overset guldklump! Og dette var sågar en lukket GM-norm - det tæller OL-turneringer som. I selve ansøgningsarbejdet sammen med Bjarke var det en slags klimaks! Først nede i "kulkælderen" så direkte mod himlen igen!

Forklaringen er at OL 1988 altid har været et ambivalent skakeventyr for mig, idet jeg samtidigt med at spille et af de allerflotteste danske partier nogensinde missede GM-normen med en meget lille margen. Pludselig i dette nye lys stod turneringen som min første og allermest succesrige. Det gav virkelig ro, samtidigt med at jeg begyndte at sammenligne resultater med nogle af Danmarks store spillere. Bent Larsen har omkring 100 af slagsen!! Curt Hansen har ca. 35, hvilket også er fantastisk imponerende. Heine og Lars Bo har vist nok omkring 10-12 stykker, men især Heine har gode muligheder for at nærme sig Curt. Sune, Lars, Henrik og Høi tegner sig for mellem 4-6 hver. Slut med norm-jura! Titlen fik jeg som sagt den 9. sept. 2001 on condition, hvilket betød, at FIDE rimeligvis først skulle tjekke mine 2510 fra juli 1989. Det er gjort nu.

8 blev mit nye lykketal! Tallet 8 kom frem igen og igen omkring min titelansøgning. Jeg blev Danmarks 8. GM og fik titlen på en kategori 8-turnering ved OL 1988! Da Helge Hau sendte mig et eksemplar af sin nye bog: 64xSkakmat! kommenterede han min delte 8. plads ved Copenhagen Open med tegningen af en ridder og teksten: Nummer 8 - flot i mål. Hau vidste blot ikke at hans rosende kommentar passede ind i en for mig langt vigtigere sammenhæng. Tak for dit humør Hau!

Partier fra mine 5 vigtigste turneringer:

Hvid: Carsten Høi (2455)
Sort: Semko Semkov(2455)
[D30] OL Thessaloniki, 1988
[Carsten Høi]
Jeg er nu så ubeskeden at påstå, at de fleste klubspillere på kloden kender mit parti mod Gulko, derfor viser jeg mit parti mod Semkov: 1.d4 d5 2.Sf3 c6 3.c4 e6 4.e3 Ld6 5.Sc3 f5 6.Se5 Sf6 7.f4 En kontant spillemåde. Hvid aber efter og får selv en hollænder og sågar en stonewall. 7...0-0 8.Le2 b6 9.0-0 Lb7 10.Dc2 Sa6 11.a3 Sc7 12.b4 dxc4 13.Lxc4 Scd5 14.e4 Sc7! Smart. Nu er 15.exf5 Lxe5 med truslen Dd4+ ikke godt for hvid. 15.Le3 Lxe5 16.dxe5 Sxe4 17.Sxe4 fxe4 18.Dxe4 Sd5 19.f5 exf5 20.Txf5 Txf5 21.Dxf5 Lc8?! 22.e6 Df6 23.Dxf6 gxf6 24.b5! Lxe6 25.bxc6 Kf7 26.Td1! Se7 27.Lb5 Tc8 28.Tc1 Sd5 29.Lf2 Sc7 30.Le2! Nu spiller løberparret med musklerne. 30... Ld5 31.Lg3! Ke7 32.Te1 Se6

33.c7! Hvids fribonde kombineret med trusler mod sorts konge afgør nu hurtigt. 33... Kd7 34.Lb5+ Ke7 35.La6 Kd7

36.Td1! Sxc7 37.Lxc8+ Kxc8 38.Lxc7 God behandling af løberparret. 1-0

Hvid: Carsten Høi (2460)
Sort: A. Muir (2240)
[D47] Troll Masters, Gausdal 1989
[Carsten Høi]
1.d4 d5 2.Sf3 Sf6 3.c4 e6 4.Sc3 c6 5.e3 Sbd7 6.Ld3 dxc4 7.Lxc4 b5 8.Ld3 Lb7 9.e4 b4 10.Sa4 c5 11.e5 Sd5 12.0-0 cxd4 13.Sxd4 Sxe5 14.Lb5+ Sd7 15.Dh5!? S5f6 16.De2 Tc8 17.Lg5 Le7 Hvid har selvfølgelig et mægtigt spil for bonden med sorts konge i midten. 18.Lxf6! Lxf6 19.Sxe6! De7 20.Tfd1 Lc6 21.Tac1 Sb8 22.Txc6! Sxc6

23.Td8+!!,Txd8 24.Lxc6+,Td7 25.Lxd7+ Kxd7 Eller 25... Dxd7 26.Sc5+ De7 27.Db5+ Kf8 28.Sd7+,Kg8 29.Db8+,Dd8 30.Sxf6+ og vinder. 26.Sac5+ Kc6 Heller ikke 26... Kc8 27.Da6+ Kb8 28.Db5+ Kc8 29.Dc6+ Kb8 30.Sa6 mat hjælper. 27.De4+ Kb5

28.a4+! bxa3 Hvid sætter også mat efter 28... Ka5 29.Dc6! 29.Da4+ Kb6 30.Da4 mat Det ku jeg li!1-0

Hvid: Carsten Høi (2460)
Sort: S. Mohr (2530)
[C10] Arnold Cup, Gausdal 1989
[Carsten Høi]
1.d4 Sf6 2.Sc3 Richter-Veresov. Et godt valg i dette parti! 2... d5 3.Lg5 Sbd7 4.Sf3 e6 5.e4 dxe4 6.Sxe4 Le7 7.Sxf6+ Sxf6 Godt også 7... Lxf6 8.Ld3 0-0 9.De2 c5 10.0-0-0!? Et chancerigt bondeoffer. 10... cxd4 11.h4 Da5 12.Kb1 Ld7 13.Lxf6! Lxf6 14.De4 g6 15.Df4 Lg7 16.h5 Dejligt primitivt- og livsfarligt! 16... e5 17.Dh4 Le6 18.b3 h6 19.fxg6 fxg6 20.Dg3! g5

21.Sxg5 Totalt ødelæggende. Læg mærke til at sorts dame står off-side. 21... hxg5 22.Dxg5 Tf7 Jeg havde ellers glædet mig til (kan jeg huske!) 22.-,Dd8 23.Dg6 Df6 24.Th8+! mat. 23.Th6! Dd8 Et forsoningsoffer - hvid kan nu tage officeren tilbage med lille fordel, men der er langt stærkere. 24.Dg6! Med samme mattrussel som før. 24... Kf8 25.Dxe6 Lxh6 26.Dxh6+ Ke7 27.Lc4! Tf6 28.Dg7+ Kd6 29.Dxb7 Tf5 30.Th1

Dejligt offer! 1-0

Hvid: Carsten Høi (2455)
Sort: Jürg Hickl (2480)
[A00] Bad Wörishofen, 1991
[Carsten Høi]
Her vandt jeg alle mine 5 hvide partier. 1.d4 d6 2.Sf3 Sf6 3.c4 Sbd7 4.Sc3 c6 5.Lg5 h6 6.Lh4 a6 7.e3 b5 8.Ld3 e6 9.Dc2 Le7 10.0-0-0 Da5 11.Kb1 Lb7 12.e4 bxc4 13.Lxc4 d5 14.Lb3 Lb4 15.Sd2 Tc8 16.The1 Db6 17.Dd3 a5 18.f4 Da6 19. Dh3 Lxc3 20.Dxc3 a4 21.Lc2 c5 22.e5 Sg8 23.f5! Se7 24.Dg3 cxd4 25.Ld3! Db6 26.fxe6 Dxe6 27.Lxe7! Kxe7 28.Sf3! Tydeligvis er sort helt færdig her. Hans rokade ventede for længe.

28... h5 29.Sxd4 Dg4 30.Df2 Sc5 31.Lf5 1-0

Hvid: Carsten Høi (2420)
Sort: M. Bezold (2490)
[E14] Politiken Cup (9), 14.07.1997
[Carsten Høi]
Ved Copenhagen Open 1997 vandt jeg alle mine 6 hvide partier - her en miniature mod Bezold, der blev GM i 1998. 1.d4 Sf6 2.Sf3 e6 3.e3 c5 4.Ld3 b6 5.o-o Lb7 6.c4 Le7 7.Sc3 cxd4 8.exd4 d6 9.d5! e5 10.Sg5! Sbd7 11.f4 a6 12.a4 Dc7 13.De2 g6 14.Ld2 Kf8 15.fxe5 Sxe5 16.Sce4 Kg7 17.Lc3 Sxe4 18.Txf7+ Kg8 19.Dxe4 Sxf7 20.Sxf7 Kxf7 21.De6+ Ke8 22.Lxh8 Dc8 23.De3 Kd7 24.Ld4 Ld8 25.Tf1

Tarrasch sagde: "Skak kan ligesom kvinder og musik gøre mænd lykkelige." 1-0