Dansk Skakproblem Klub

Problemer på Nettet har der altid været. Men nu har også de rigtige problemer: skakproblemerne fået deres egen hjemmeside. Webmastere på siden er Skakbladets forhenværende problemspalte-redaktør, Danny Kristiansen, og Rødovre Skakklubs Bjørn Enemark.

Der er stof for både begyndere og viderekomne på siden, for de første bl.a. artikler fra problembladet Thema Danicum om de grundlæggende principper i opgaveløsning.
Man får information om Problemklubben, om bladet, om speciallitteraturen, om temaer - kort sagt alt om denne æstetiserende gren af skakspillet, som i en svunden tid nød mindst samme interesse og anseelse som det praktiske spil.

Skakopgaver er mange ting. Fra stillinger, der ligner et almindeligt parti med direkte mat, til selvmatter, hjælpematter og retrogradanalyser.
Diagramstillingen er fra artiklen '20 løbere', og man kan selv tælle efter - foruden de fire fra udgangsstillingen er der opstået 16 løbere ved bondeforvandling. Stillingen kan faktisk godt opstå ved spil efter FIDE's regler vises det i artiklen.

Niels Høeg
Fairy Chess Review 1949-11-28

Sort retraherer et træk, hvorefter et sort og et hvidt fremadtræk fører til at sort
står mat.

Løsning og forklaring findes på:

Dansk Skakproblem Klub

 

16/11-99 - tr

Retur til DSU's hjemmeside