Steffen Pedersen fik GM-norm i get2net Cup
9. runde
Erling Mortensen - Simon Bekker-Jensen ½-½
Allan Holst - Roy Fyllingen 0-1
Østenstad - Peter Heine Nielsen ½-½
Fedorov - Steffen Pedersen ½-½
Dydyshko - Sten Grabow 1-0
I søndagens afsluttende runde ved get2net Cup i Aars lykkedes det IM Steffen Pedersen at få remis mod GM Alexei Fedorov og dermed score en stormesternorm - 6½ point i de 9 runder! En flot præstation mod superstormesteren, der bestemt ikke var indstillet på at give remis uden hård kamp - Steffen havde oven i købet i de sorte brikker i partiet, som kan ses på turneringens hjemmeside.http://www.skak.get2net.dk/
Når Steffen Pedersen igen får stunder til at redigere sin hjemmeside, vil get2net Cup givetvis være endnu en grund til at aflægge siden et besøg:http://home6.inet.tele.dk/stpeders/
GM V. Dydyshko vandt over Sten Grabow, der sluttede turneringen uden point i det fine selskab. Partierne mellem IM Berge Østenstad - GM Peter
Heine Nielsen og Erling Mortensen - Simon Bekker Jensen sluttede relativt hurtigt som udramatiske remiser. Resultaterne her betød, at også Peter Heine Nielsen scorede en stormesternorm i Aars-turneringen. Partiet mellem Allan Holst og IM Roy Harald Fyllingen var rundens længste og endte med norsk sejr.
Slutstillingen i get2net Cup 1999:
1 GM Alexei Fedorov, BLR, 7½
2-3 GM Peter Heine Nielsen, DK, 6½
IM Steffen Pedersen, DK, 6½
4-5 IM V. Dydyshko, BLR, 5
IM Roy Harald Fyllingen, N, 5
6-7 IM Erling Mortensen, DK, 4½
IM Simon Bekker-Jensen, DK, 4½
8 Allan Holst, DK, 3
9 IM Berge Østenstad, N, 2½
10 Sten Grabow, DK, 0
I IM-gruppen var IM I. Yagupov fra Rusland urørlig og endte med 8½ point i de 9 runder. I den afsluttende runde blev færingen John Arni Nilssen
'pillet fra hinanden' og opgav i et helt umuligt slutspil. IM A. Bezgodov vandt over FM Erik Hedman, Sverige, og sluttede på en sikker andenplads. Set med lokale øjne var præstationerne fra Carsten Hellegaard, Aalborg og Bent Christensen ganske fortrinlige og over forventning.
Slutstillingen i IM-gruppen:
1 IM I Yagupov, RUS 8½
2 IM Alexei Bezgodov, RUS, 7
3-4 FM E. Hedman, S. 5
John Arni Nilssen, FAI, 5
5 Carsten Hellegaard, DK, 4½
6-7 IM V. Poley, BLR, 4
David Bekker-Jensen, DK, 4
8 Bent Christensen, DK, 3½
9 Jimmy Andersen, DK, 2
10 J. J. Kristensen, DK, 1½
Turneringens hjemmeside med tabeller, partier og rundeberetninger::http://www.skak.get2net.dk/
24/10-99 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |