Hård kamp i get2net Cup
Turneringens presse-service om 2. og 3. runde:Det varede længe, inden de første resultater 'tikkede' ind i 2. runde af get2net Cup i Aars. Ingen af spillerne ønskede tilsyneladende at give hverken hele eller halve point uden hård kamp, og der gik 3½ time, inden den første afgørelse (Fedorovs sejr) faldt. Turneringsfavoritten vandt, helt efter planen, sit parti mod norske Roy Harald Fyllingen. Måske er den hviderussiske kanon ved at være indstillet på sejr. De danske forhåbninger til Peter Heine Nielsen blev til gengæld en smule skuffede, idet Peter Heine Nielsen ikke formåede at bringe partiet ud over remisgrænsen. Danskeren spillede et af dagens mest spændende partier med de sorte brikker og havde rent faktisk ryggen mod muren i dele af partiet. Heine Nielsen modstander, GM Dydyshko, formåede dog ikke at udnytte sin fordel i det særdeles komplicerede slutspil, og efter 5½ times intens kamp tog spillerne remis. På dette tidspunkt var Peter Heine Nielsen en bonde foran, men stillingen var låst fast. Rundens sidste parti i GM-gruppen var mellem IM Erling Mortensen og
norske IM Berge Østenstad. Erling Mortensen insisterede til det sidste på gevinst, men nordmanden kæmpede heroisk og fik vendt to bønders undervægt til en hæderfuld remis.
I modsætning til 2. rundes marathondyster var 3. runde i get2net Cup overstået allerede efter ca. 4 timers spil. Peter Heine Nielsen vandt ubesværet i en 'kikset' Katalaner' mod Sten Grabow, som lavede en fejl allerede i sit 5. træk. Denne blev omgående straffet af en veloplagt Peter Heine Nielsen, som med sejren har lagt sig umiddelbart efter den førende hviderusser Alexei Fedorov. Alexei Fedorov besejrede i sit parti Erling Mortensen, som hurtigt kom under pres, og på trods af stærkt forsvarsspil ikke formåede at vriste point fra turneringsfavoritten.
Partiet mellem de to øvrige spillere med 1½ points endte i en fredelig remis, ligesom det Nimzoindiske parti mellem GM Dydyshko og IM Roy Harald Fyllingen, der var i balance hele vejen igennem de 17 træk. Så var der anderledes 'smæk for skillingen' i partiet mellem Allan Holst og IM Berge Østenstad. Allan Holst vandt et kongeindisk parti i en rigtig herrematch, hvor den norske mester angreb voldsomt, men lavede en grov fejl og måtte
se sit angreb løbe ud i sandet, hvorpå Allan's bønder viste sig umulige at stoppe.
Stillingen i GM-gruppen efter de 3 første runder er:
1 GM Alexei Fedorov, BLR, 2½
2-5 GM Peter Heine Nielsen, DK, 2
IM Simon Bekker-Jensen, DK, 2
IM Steffen Pedersen, DK, 2
Allan Holst, DK, 2
6-7 IM V. Dydyshko, BLR, 1½
IM Roy Harald Fyllingen, N, 1½
8 IM Erling Mortensen, DK, 1
9 IM Berge Østenstad, N, 5
10 Sten Grabow, DK, 0
Stillingen i IM-gruppen:
1-2 IM I Yagupov, RUS 2½
David Bekker-Jensen, DK, 2½
3 FM E. Hedman, S. 2
4-7 IM Alexei Bezgodov, RUS, 1½
John Arni Nilssen, FAI, 1½
Carsten Hellegaard, DK, 1½
Bent Christensen, DK, 1½
8 IM V. Poley, BLR, 1
9 J. J. Kristensen, DK, ½
10 Jimmy Andersen, DK, ½
Spilledatoer: 16. - 24. oktober
Spilletidspunkt: kl. 16.00-23.00 på
Erhvervsskolerne, Ø. Boulevard 10, 9600 AarsTurneringens hjemmeside med tabeller, partier og dagens runde live::
Fra DSU-forsiden er der fast link øverst til højre: Helsingør / Aars
18/10-99 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |