Helsingør Skakklubs 75 års jubilæum

Curt Hansen, Sune Berg Hansen, Ulf Andersson og Jonny Hector spiller en dobbeltrundig turnering 18.-23. oktober på LO-Skolen i Helsingør.
Eksklusiv topskak og udsigt til underholdende partier mellem spillere med store stilforskelle: fra den superpositionelle Andersson over de initiativsøgende danskere til den uortodokse romantiker Hector.

Programmet ser således ud.

Tirsdag d. 12. oktober: Lodtrækning

Mandag d. 18. oktober kl. 14-21:  1. runde
Tirsdag d. 19. oktober kl. 14-21:  2. runde
Onsdag d. 20. oktober kl. 14-21:  3. runde
Torsdag d. 21. oktober kl. 14-21:  4. runde
Fredag d. 22. oktober kl. 14-21:  5. runde
Lørdag d. 23. oktober kl. 12-19:  6. runde

Turneringens hjemmeside har allerede et spændende tilbud, nemlig 46 tidligere opgør mellem de fire stormestre.

Curt Hansen er ifølge denne statistik favorit, idet han har scoret 5-4 mod Ulf Andersson, 6-4 mod Sune Berg Hansen og hele 9½-3½ mod Jonny Hector. Disse og de øvrige indbyrdes partier kan ses på:

http://www.8-hk.dk/jubi.htm

Under turneringen vil rundens partier blive opdateret med få minutters mellemrum.

 

7/10-99 - tr

Retur til DSU's hjemmeside