Pressemeddelelse - September 1999

Dansk Skak Union deltager ved Senior-NM i Karlstad

I anledning af Nordisk Skak Forbunds 100-års jubilæum afholdes Senior-NM (for spillere over 60 år) i Karlstad i Sverige fra d. 11.-19. september.

Peder Madsen, Evans og Henning Jacobsen, Augustenborg vil - med økonomisk støtte fra Dansk Skak Union - forsvare de danske farver.

Såvel Peder Madsen som Henning Jacobsen er habile mesterspillere og vil være i outsider-rollen overfor bl.a. de stærke norske deltagere Svein Johannesen og Per Ofstad.

En væsentlig faktor for den økonomiske støtte af netop Peder Madsen og Henning Jacobsen er, at begge har været engageret på frivilligt lederplan tidligere i karrieren.

Peder Madsen som kasserer i Dansk Skak Union tilbage i 60'erne og Henning Jacobsen som var blandt initiativtagerne til Augustenborg Skakklub og herefter mangeårigt bestyrelsesmedlem.

Held og lykke til Peder og Henning !

På vegne af Dansk Skak Unions Forretningsudvalg

Uffe V. Nielsen

 

5/9-99 - tr

Retur til DSU's hjemmeside