Las Vegas

Den danske VM-deltager, GM Peter Heine Nielsen, er sammen med sekundanten Allan Holst nået til Las Vegas. Herhjemme har man jo hørt, at den halvdel af USA, der ikke ser fjernsyn, er på Nettet, men til nu har Peter Heines bestræbelser for at blivve logget på været forgæves. Hotellet kan ikke hjælpe, og spillestedet Caesar Palace havde endnu tirsdag intet hørt om VM (men onsdag blev der sat en lille plakat op, så måske bliver der aligevel VM-åbning på fredag...).
Til gengæld kan man ikke bevæge sig mange skridt i byen, som ifølge Peter Heine er en gigantisk Tivoli, før man trækkes og lokkes ind på casinoerne under løfte om et eller andet gratis - hvorefter det koster dollars at komme ud igen.
Skakspillet vinder næppe anseelse i denne sære by, hvor småsvindel og begærlighed er gjort til dyder, konkluderer Peter Heine, og undrer sig over FIDE-præsident Iljumzhinovs motiver til at gennemtrumfe et VM netop i Las Vegas.
Når spillestedet bliver befolket, får Peter Heine forhåbentlig adgang til Nettet fra et presserum - og så vil han maile til os om situationen.

 

29/7-99 - tr

Retur til DSU's hjemmeside