Peter Heine alene i front
Det lokale håb Peter Heine Nielsen er alene i front ved DM i Århus.
Det er situationen efter 8. og næstsidste runde, hvor Peter Heine
Nielsen gjorde kort proces imod unge Henrik El-Kher, mens konkurrenterne satte
point til.
Sune Berg Hansen og Lars Bo Hansen delte point i et forholdsvis
udramatisk parti.
Dramatik var der masser af i de øvrige opgør. Jens Ove Fries Nielsen
leverede DMs største sensation, da han overspillede Curt Hansen i en
dynamisk stillingstype.
Bent Larsen fik pyntet på renomeet med en fin teknisk sejr over Lars
Schandorff, der nok burde have holdt remis, men ikke fandt de rigtige
forsvarstræk.
Nikolaj Borge fik hurtigt klar fordel i partiet imod Erling Mortensen,
men som så ofte før smuldrede det for vor unge helt. Efter anden tidkontrol
var der kun remisen tilbage, men i træk 62 fik Nikolaj et black-out, der
kostede partiet.
8. runde:
Nikolaj Borge - Erling Mortensen 0-1
Bent Larsen - Lars Schandorff 1-0
Peter Heine Nielsen - Henrik El-Kher 1-0
Jens Ove Fries Nielsen - Curt Hansen 1-0
Sune Berg Hansen - Lars Bo Hansen ½-½
Stillingen før sidste runde:
1 Peter Heine Nielsen 6,
2 Sune Berg Hansen 5½,
3-4 Lars Bo Hansen og Curt Hansen 5,
5-7 Lars Schandorff 4,
Bent Larsen og Erling Mortensen 4,
8-9 Nikolaj Borge og Jens Ove Fries Nielsen 2½
10 Henrik El-Kher 2
Programmet for sidste runde, søndag den 4. april kl. 12-19:
Curt Hansen - Nikolaj Borge
Erling Mortensen - Bent Larsen
Lars Schandorff - Peter Heine Nielsen
Henrik El-Kher - Sune Berg Hansen
Lars Bo Hansen - Jens Ove Fries Nielsen
Følg landsholdsklassens partier live på internettet:
http://mmm.uni-c.dk/~dm99
Bemærk, at sidste runde begynder kl. 12.00.------
Følg landsholdsklassens afgørende partier live på DM's hjemmeside søndag den 4. april kl. 12-19: http://mmm.uni-c.dk/~dm99
Eller via link her fra DSU-siden øverst til højre på defaultsiden.
Danmarksmesteren kåres søndag den 4. april, og stævnet slutter mandag den 5. april.
3/4-99 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |