Lørdag den 6. februar løber Nokia Skakturnering "Trådløse Træk '99" af
stablen i samarbejde med otte skakklubber landet over. Trådløse Træk '99 er en
landsdækkende turnering for børn og unge og foregår på holdbasis. Som den første af
sin slags foregår turneringen via en Nokia Communicator.
Beskrivelse af teknikken og detaljeret turneringsplan findes via KSU's hjemmeside.
Den helt nye spilleform betyder, at trækkene i turneringen via Nokia Communicator bliver
sendt trådløst mellem spillerne, der befinder sig forskellige steder i landet.
På den måde kan holdene frit vælge, hvor de har lyst til at opholde sig uafhængigt af
skakbræt, computerskærm og modstanderens fysiske tilstedeværelse.
De deltagende hold befinder sig syv forskellige steder i landet, hvor skakinteresserede er
meget velkomne til at møde op:
Eksperimentarium, Tuborg Havnevej 7, Hellerup her deltager Øbro og Taastrup
skakklubber
Helsinge: Helsinge Kulturhus, Skolegade 43
Odense: Rosengårdscentret, Ørbækvej 75
Stege: Stege Nye Skole, Birkevænget 2
Haderslev: Haderslev Private Realskole, Christiansfeld Vej 20
Tjele: Tjele Efterskole, Skolevei 2, Hammershøi
Pandrup: Jetsmark Centralskole, Skolegade 4, Kaas
Startskuddet til turneringen lyder klokken 10.30, og vinderne forventes at være fundet
omkring klokken 16.30.
3/2-99 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |